Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Hvorfor er militærets klimaudslip ikke regulerede?
Fredsbilleder... Efter krav fra USA, blev militære udslip af drivhusgas fritaget for regulering i Kyoto-traktaten 1997. Paris-aftalen fra 2015 fjernede godt nok undtagelsen, men overlod det så til de enkelte nationer, om de ville skære i de militære udslip.
Og i FNs konvention om klimaændringer, er rapportering om militære udslip frivilligt, og derfor ofte fraværende. NATO kom dog just med en bombastisk udmelding om at reducere frem mod 2050, men målet er alt for ukonkret.
Der er ikke noget rimeligt grundlag for at undtage militær forurening. Alle udslip bør indgå i kravene for reduktion af drivhusgasemissioner. En underskriftsindsamling er derfor sat i gang, for at presse det kommende klimatopmøde COP26 i november til at fastsætte strenge grænser for udslip helt uden militære undtagelser, hvilket AMK naturligvis har tilsluttet sig.
Tom Vilmer Paamand - august 2021





Flere historier fra 2021...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  NATO-lande øver igen angreb på hinanden
Græske jagerpiloter simulerede luftkamp med tyrkiske jagerfly, og trænede luftforsvar i Det Ægæiske Hav i en landsomfattende og uanmeldt øvelse, hvor specialstyrker trænede landgangsøvelser i Oinousses, en økæde nær ved Tyrkiet. Begge lande er allierede med NATO, men militærøvelsen kommer kort efter, at Grækenland har beklaget sig over luftrumskrænkelser af Tyrkiets luftvåben.
Sidste år krævede Tyrkiet adgang til militære øvelser på græsk jord og luftrum i det omstridte øhav mellem de to nationer i en periode på ti måneder. Den græske regering klagede over dette til samtlige relevante organer som FN, EU, NATO og nedefter. Tyrkerne bøjede sig til sidst, og begrænsede øvelsesområdet til tyrkisk jord. De to landes anspændte forhold er blevet værre under flygtningekrisen. Begge lande bruger voldsomme summer på et omfattende militært beredskab med store stående styrker, der kun sjældent anvendes til internationale missioner.
Tyrkiets befolkning og militær er mange gange større end Grækenlands, der kompenserer ved at have relativt flere soldater. Dette er specielt tungt for Grækenland, der fortsat er ramt af massive finansielle problemer, og har skåret ned på alle andre områder af statsbudgettet.
Sidste år brugte Grækenland 2,4% af sit BNP på forsvar, hvilket ligner en stigning, men i rene udgifter er et fald, da landets BNP rasler nedad. De militære udgifter har faktisk være faldende siden de anspændte 80ere, hvor militæret brugte mere end det dobbelte.
Grækenland har svært ved at begrænse sit militære budget, da det i stort omfang går til lønninger og pensioner, som det tager årevis at afvikle. Samtidig er militæret spredt ud over landet i en form for egnsstøtte, på samme måde som USA er kendt for, hvor præsidenten køber sig til politisk popularitet gennem militære arbejdspladser. Oven i dette kommer et voldsomt overforbrug af militært isenkram, ikke mindst kampvogne og fregatter.
Grækenland har (for)købt sig til god politisk vilje i Frankrig og Tyskland, der solgte grækerne våben for milliarder igennem landets værste kriseår. Samme to lande har derfor ikke presset på for at sådanne kontrakter skulle indgå i forhandlingerne om den græske gæld. Den ny regering under venstrepartiet Syriza ønskede yderligere nedskæringer, men blev mødt med militære krav om for fem milliarder nye overvågningsfly.
Tom Vilmer Paamand - maj 2016







... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2021