Slut på frit at kunne nægte våbenproduktion
Hidtil har jobs i våbenindustrien været en af de meget få anledninger, hvor ledige uden problemer kunne nægte at påtage sig anvist arbejde, men den mulighed forsvandt diskret i kølvandet på den seneste dagpengereform.
Muligheden for at sige nej til våbenproduktion var blevet indført sidst i 80erne under en grundig liberalisering af danske våbenlove, der dog samtidig udtyndede muligheden for at kunne benytte den. Efter den ny lov rummede Danmark nemlig meget få "våbenproducenter", da flertallet af dem kunne smyge sig uden om, så de hverken blev omfattet af restriktioner eller fik ansatte med retten til at sige nej.
De lediges (og ansattes) mulighed gjaldt nemlig kun i virksomheder omfattet af lov om krigsmateriel. Og her i er fx dele til kampfly slet ikke våben, da flyet i sig selv ikke kan skyde, men kun de senere påmonterede kanoner. For at gøre juristeriet komplet skulle en sådan nægtelse kontrolleres af a-kassen, der så omhyggeligt blev pålagt tavshedspligt om eventuelle våben - og derfor ikke engang måtte bekræfte over for medlemmet, om vedkommende faktisk arbejdede på en statsanerkendt våbenfabrik eller ej. Selvom det jo så kunne gættes ud fra, om der trods reglen blev givet karantæne for at forlade arbejdspladsen i utide, må det have gjort passende rådgivning ret besværlig.
Aldrig Mere Krig hjalp undervejs med ved at opspore de fortrolige firmanavne, men den bizarre lovgivning viser en del om denne branches magt og meget lokale paranoia, for andre lande har fortsat væsentlig større åbenhed. Trods alle begrænsningerne var militærindustrien alligevel mest utilfredse med lige dette lille hjørne, da våbenloven blev ændret. De frygtede hvad vi andre håbede på, nemlig at rustningsnægtelse ville blive langt mere udbredt.
Det var Det Radikale Venstre, der i 1989 med hjælp fra SF fik vedtaget reglen, der gav ledige ret til at nægte at medvirke i våbenindustri uden fortabelse af dagpengeret. Men nu er Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti altså blevet enige om en række ændringer i dagpengesystemet, der som anbefalet af Dagpengekommissionen indbefatter:
En reduktion i omfanget af gyldige grunde for selvforskyldt ledighed med henblik på regelforenkling og afbureaukratisering. Følgende 6 gyldige grunde afskaffes helt: Passiv rygning, produktion af krigsmateriel, fysisk vold, flere arbejdsforhold, sammenfald mellem arbejde og bolig, arbejde, som efter sin art normalt ikke udbydes som hovedbeskæftigelse.
Sletningen skete efter få dages forhandlinger. Ud over punktet om krigsmateriel blev andre muligheder også fjernet, som problemer med voldelige bofæller samt om passiv rygning på arbejdspladsen. I praksis var det stort set umuligt at nægte våbenjobs, men som symbol gjorde reglen nytte for freden - og burde derfor ikke afskaffes, men udvides. I mange år har muligheden været vist frem i fredsbevægelsens løbesedler, blade og læserbreve. Som en smuk markering af, at der er grænser for hvad man som fredelig lønmodtager skal finde sig i.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2015
Flere historier fra 2015...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Kort fra AMKs årsberetning
For 80 år siden havde AMK, Dansk Fredsforening og Kvindefredsligaen tilsammen 600 medlemmer, alene i Skive! Dansk Fredsforening er for længst nedlagt. De to tilbageværende har i dag ikke en gang 600 medlemmer tilsammen, i hele landet. Trods at der stadig er masser af ufred at bekæmpe.
Danmark er ikke en pacifistisk nation. Vejen mod en fredeligere tilgang til udenrigspolitikken har lange udsigter. Dette på trods af, at Danmark nu forlader Afghanistan, uden at efterlade noget, der kunne kaldes en varig sejr.
Endnu et nederlag for krigspolitikken, uden at nogen ser ud til at ville lære af det, og lægge kursen om. Heldigvis er der fortsat gæve folk, der ihærdigt prøver at gøre opmærksom på, at der faktisk findes langt bedre måder end forsøgene på at skabe fred med bomber. En del af dem er samlet i vores forening, hvor også bestyrelsen nu i endnu et år har gjort deres bedste for freden.
AMK arbejder med i kampagnen "Forbyd Atomvåben", og det er ofte med Fredsministeriums noget bredere fokus som afsender, at pressemeddelelser med gode forslag til ændring af krigspolitikken bliver sendt ud. AMK blander sig naturligvis også under eget navn, men samarbejder med alle de andre fredsgrupper. For mens vi står ret alene med den helhjertede pacifisme, har de bredere fredsparoler opbakning i langt videre kredse.
Der er stadig dejligt med liv i regionale initiativer som Fredsvagten og Tid Til Fred, mere lokale grupper som Esbjerg Fredsbevægelse, Fredsby Aalborg og Århus mod Krig og Terror – samt de landsdækkende som FN-forbundet, Kvindefredsligaen og RIKO. Meget at lave, for de alt for få aktive.
Alle er jo vi jo blot frivillige, der arbejder så hårdt, som hjertekraften byder og tillader. Det kan slå gnister. Konflikter er træls, men også mulighed for udvikling – hvis ellers vi kommer gennem dem på en god måde. Det er selve foreningen grundlag – men også noget vi er nød til at blive bedre til. Sammen.
Under sidste års forsinkede årsmøde inviterede AMK professor Ole Wæver ind til at gøre os klogere på atomvåben. Undervejs fortalte han også noget andet, der er værd at huske: "Jeg er meget taknemmelig for, at Aldrig Mere Krig har været den røde tråd i gennem så lang en periode – og historisk altid har været den platform, hvorfra der en gang imellem blusser andre større bølger op. Det er en vanvittig vigtig organisation." Ole Wævers skulderklap er en utrolig påmindelse om den vigtige arv, vi bærer på. De flotte ord var jo ikke om de seneste aktiviteter, men rettet mod AMKs samlede virke gennem snart hundrede år. Foreningen er et vedvarende symbol for pacifismen. En ubetinget krigsmodstand, der simpelthen stiler imod at fjerne selve krigens årsager. Den vision er vigtig at holde i live!
Tom Vilmer Paamand - maj 2021
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Kort fra AMKs årsberetning
For 80 år siden havde AMK, Dansk Fredsforening og Kvindefredsligaen tilsammen 600 medlemmer, alene i Skive! Dansk Fredsforening er for længst nedlagt. De to tilbageværende har i dag ikke en gang 600 medlemmer tilsammen, i hele landet. Trods at der stadig er masser af ufred at bekæmpe.
Danmark er ikke en pacifistisk nation. Vejen mod en fredeligere tilgang til udenrigspolitikken har lange udsigter. Dette på trods af, at Danmark nu forlader Afghanistan, uden at efterlade noget, der kunne kaldes en varig sejr.
Endnu et nederlag for krigspolitikken, uden at nogen ser ud til at ville lære af det, og lægge kursen om. Heldigvis er der fortsat gæve folk, der ihærdigt prøver at gøre opmærksom på, at der faktisk findes langt bedre måder end forsøgene på at skabe fred med bomber. En del af dem er samlet i vores forening, hvor også bestyrelsen nu i endnu et år har gjort deres bedste for freden.
AMK arbejder med i kampagnen "Forbyd Atomvåben", og det er ofte med Fredsministeriums noget bredere fokus som afsender, at pressemeddelelser med gode forslag til ændring af krigspolitikken bliver sendt ud. AMK blander sig naturligvis også under eget navn, men samarbejder med alle de andre fredsgrupper. For mens vi står ret alene med den helhjertede pacifisme, har de bredere fredsparoler opbakning i langt videre kredse.
Der er stadig dejligt med liv i regionale initiativer som Fredsvagten og Tid Til Fred, mere lokale grupper som Esbjerg Fredsbevægelse, Fredsby Aalborg og Århus mod Krig og Terror – samt de landsdækkende som FN-forbundet, Kvindefredsligaen og RIKO. Meget at lave, for de alt for få aktive.
Alle er jo vi jo blot frivillige, der arbejder så hårdt, som hjertekraften byder og tillader. Det kan slå gnister. Konflikter er træls, men også mulighed for udvikling – hvis ellers vi kommer gennem dem på en god måde. Det er selve foreningen grundlag – men også noget vi er nød til at blive bedre til. Sammen.
Under sidste års forsinkede årsmøde inviterede AMK professor Ole Wæver ind til at gøre os klogere på atomvåben. Undervejs fortalte han også noget andet, der er værd at huske: "Jeg er meget taknemmelig for, at Aldrig Mere Krig har været den røde tråd i gennem så lang en periode – og historisk altid har været den platform, hvorfra der en gang imellem blusser andre større bølger op. Det er en vanvittig vigtig organisation." Ole Wævers skulderklap er en utrolig påmindelse om den vigtige arv, vi bærer på. De flotte ord var jo ikke om de seneste aktiviteter, men rettet mod AMKs samlede virke gennem snart hundrede år. Foreningen er et vedvarende symbol for pacifismen. En ubetinget krigsmodstand, der simpelthen stiler imod at fjerne selve krigens årsager. Den vision er vigtig at holde i live!
Tom Vilmer Paamand - maj 2021
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2024