Slut på frit at kunne nægte våbenproduktion
Hidtil har jobs i våbenindustrien været en af de meget få anledninger, hvor ledige uden problemer kunne nægte at påtage sig anvist arbejde, men den mulighed forsvandt diskret i kølvandet på den seneste dagpengereform.Muligheden for at sige nej til våbenproduktion var blevet indført sidst i 80erne under en grundig liberalisering af danske våbenlove, der dog samtidig udtyndede muligheden for at kunne benytte den. Efter den ny lov rummede Danmark nemlig meget få "våbenproducenter", da flertallet af dem kunne smyge sig uden om, så de hverken blev omfattet af restriktioner eller fik ansatte med retten til at sige nej.
De lediges (og ansattes) mulighed gjaldt nemlig kun i virksomheder omfattet af lov om krigsmateriel. Og her i er fx dele til kampfly slet ikke våben, da flyet i sig selv ikke kan skyde, men kun de senere påmonterede kanoner. For at gøre juristeriet komplet skulle en sådan nægtelse kontrolleres af a-kassen, der så omhyggeligt blev pålagt tavshedspligt om eventuelle våben - og derfor ikke engang måtte bekræfte over for medlemmet, om vedkommende faktisk arbejdede på en statsanerkendt våbenfabrik eller ej. Selvom det jo så kunne gættes ud fra, om der trods reglen blev givet karantæne for at forlade arbejdspladsen i utide, må det have gjort passende rådgivning ret besværlig.
Aldrig Mere Krig hjalp undervejs med ved at opspore de fortrolige firmanavne, men den bizarre lovgivning viser en del om denne branches magt og meget lokale paranoia, for andre lande har fortsat væsentlig større åbenhed. Trods alle begrænsningerne var militærindustrien alligevel mest utilfredse med lige dette lille hjørne, da våbenloven blev ændret. De frygtede hvad vi andre håbede på, nemlig at rustningsnægtelse ville blive langt mere udbredt.
Det var Det Radikale Venstre, der i 1989 med hjælp fra SF fik vedtaget reglen, der gav ledige ret til at nægte at medvirke i våbenindustri uden fortabelse af dagpengeret. Men nu er Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti altså blevet enige om en række ændringer i dagpengesystemet, der som anbefalet af Dagpengekommissionen indbefatter:
En reduktion i omfanget af gyldige grunde for selvforskyldt ledighed med henblik på regelforenkling og afbureaukratisering. Følgende 6 gyldige grunde afskaffes helt: Passiv rygning, produktion af krigsmateriel, fysisk vold, flere arbejdsforhold, sammenfald mellem arbejde og bolig, arbejde, som efter sin art normalt ikke udbydes som hovedbeskæftigelse.
Sletningen skete efter få dages forhandlinger. Ud over punktet om krigsmateriel blev andre muligheder også fjernet, som problemer med voldelige bofæller samt om passiv rygning på arbejdspladsen. I praksis var det stort set umuligt at nægte våbenjobs, men som symbol gjorde reglen nytte for freden - og burde derfor ikke afskaffes, men udvides. I mange år har muligheden været vist frem i fredsbevægelsens løbesedler, blade og læserbreve. Som en smuk markering af, at der er grænser for hvad man som fredelig lønmodtager skal finde sig i.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2015
Flere historier fra 2015...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Fred i hele verden
I krigen mod den ukrainske befolkning må forhandlingsbordet, frem for slagmarken, være målet. Krigen mod den ukrainske befolkning kan hverken forsvares eller forklares. Men det er desværre ikke det eneste sted, almindelige mennesker lider under krigenes hærgen. På FNs Internationale Fredsdag den 21. september skal vi huske, at der også er voldsomme krige andre steder i verden.
I Afrika er der krige i Sudan, Etiopien og Den Demokratiske Republik Congo. Der ud over er der en del andre krige, som sjældent bliver nævnt i medierne herhjemme – i Mellemøsten og Asien er der bl.a. krige i Yemen, Syrien, Israel/Palæstina og Myanmar. Nogle af dem er borgerkrige mellem forskellige folk inden for samme grænse, mens i andre krige er stormagterne mere direkte indblandet.
Men uanset grunden til krigene, rammer de især almindelige mennesker som dig og mig, og i særlig grad kvinder og unge piger. Resultaterne er knuste familier, mennesker drevet på flugt og ødelagte samfund, der ofte hærges af korruption og vold. Så krige er aldrig svaret på at løse konflikter.
Der er ingen vej udenom forhandling og mægling. Det er nødvendigt at civilsamfundets, og især kvindernes erfaringer, får en væsentlig rolle for at opnå en varig fred. Forhandlingsbordet frem for slagmarken må være målet.
Fredsinitiativet Skive - september 2022
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Fred i hele verden
I krigen mod den ukrainske befolkning må forhandlingsbordet, frem for slagmarken, være målet. Krigen mod den ukrainske befolkning kan hverken forsvares eller forklares. Men det er desværre ikke det eneste sted, almindelige mennesker lider under krigenes hærgen. På FNs Internationale Fredsdag den 21. september skal vi huske, at der også er voldsomme krige andre steder i verden.
I Afrika er der krige i Sudan, Etiopien og Den Demokratiske Republik Congo. Der ud over er der en del andre krige, som sjældent bliver nævnt i medierne herhjemme – i Mellemøsten og Asien er der bl.a. krige i Yemen, Syrien, Israel/Palæstina og Myanmar. Nogle af dem er borgerkrige mellem forskellige folk inden for samme grænse, mens i andre krige er stormagterne mere direkte indblandet.
Men uanset grunden til krigene, rammer de især almindelige mennesker som dig og mig, og i særlig grad kvinder og unge piger. Resultaterne er knuste familier, mennesker drevet på flugt og ødelagte samfund, der ofte hærges af korruption og vold. Så krige er aldrig svaret på at løse konflikter.
Der er ingen vej udenom forhandling og mægling. Det er nødvendigt at civilsamfundets, og især kvindernes erfaringer, får en væsentlig rolle for at opnå en varig fred. Forhandlingsbordet frem for slagmarken må være målet.
Fredsinitiativet Skive - september 2022
... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2023