Mer militær vil koste os 1000 kroner hver måned
Presset fortsætter for at hæve Europas bidrag til NATO. For Danmark svarer prisen til 1000 kroner mere om måneden til militæret fra hver familie. Beløbet kan i stedet modsvares af nedskæringer, men resultatet bliver omtrent det samme for at skaffe de ønskede 20 milliarder kroner mere til militært isenkram.
En øgning til to procent af bruttonationalproduktet er stort set en fordobling, og da et solidt flertal af NATOs medlemmer ligger på samme niveau som Danmark, vil en forhøjelse kunne mærkes på de enkelte husholdninger i det meste af Europa. Propagandaen kører derfor på højtryk, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen fx nu råber: "Truslen fra Rusland er meget skræmmende". Han overtog posten som forsvarsminister, da fokus lige nu ligger på hans primære kompetence - at kradse penge ind. Men selv han måtte svare benægtende på spørgsmålet, om det overhovedet var realistisk at finde så mange milliarder til militæret - så stigningen kommer sandsynligvis gradvist.
I totale udgifter er Danmark nr. 41 ud af verdens lande, og ligger allerede nu helt i NATOs top målt på militærudgifter per indbygger. Selv Rusland bruger mindre efter den målestok. Som bekendt har de ellers i nogle år oprustet stærkt, men da det enorme land har en økonomi på niveau med Italiens- og er hårdt ramt af faldende oliepriser og sanktioner - har de slet ikke økonomi til ambitionerne. Det russiske militærbudget for 2017 er derfor blevet skåret ned med 25 procent, hvilket ikke bliver nævnt af vestlige medier. Ikke at dette nødvendigvis gør Rusland til en nemmere nabo, for landet har fortsat rigeligt med billige soldater, nyt og gammelt isenkram samt ikke mindst atomraketter.
Uanset trusselsbilledet har ingen lyst til den ødelæggende storkrig, som endnu mere militær ikke stopper, men muliggør. Danmark spilder nu en masse penge på fx nye danske kampfly, men heldigvis driller al den nye teknik. Danmark står derfor foran en pause på op til ti år uden kampfly til internationale missioner - det rette tidspunkt til at tænke over, at hvis vi åbenbart har råd til mere sikkerhedspolitik, så findes der bedre metoder til reel konfliktløsning.
Tom Vilmer Paamand - april 2017
Flere historier fra 2016...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Værnepligtige kan tvinges på aktion udenlands...
Regeringen vil opruste værnepligten markant, så værnepligtstiden tredobles og også de unge kvinder skal tvinges i trøjen. Sidstnævnte punkt har domineret debatten, imens en indskudt bemærkning helt er gået under radaren: Der er ”for nuværende ikke behov for at tvinge værnepligtige til udlandet”, fremgår det. Ikke udløst af et nærgående spørgsmål, men i selve forslaget – og betydningen er naturligvis omvendt, at fastslå dette som en aktiv mulighed.
Tanker om frivillig deltagelse af militært værnepligtige på operative opgaver i udlandet har været luftet, lige siden Danmark igen blev en krigsførende nation – men aldrig gennemført. Nu ligger tvungen udsendelse der så som en prøveballon, der forhåbentlig vil blive skudt ned inden forslaget vedtages.
Men de værnepligtige skal sættes i øget operativ anvendelse, i følge forslaget dog ind til videre kun herhjemme. Udover dette skal også kvinder nu tvangsindkaldes, hvilket blev muligt gennem en listig nyfortolkning af grundloven. Værnepligtens varighed forlænges drastisk fra 4 til mindst 11 måneder, og antallet af indkaldte øges. Dette vil kræve en voldsom oprustning, da militæret i dag både har for få kaserner og for få ansatte til samtidigt at kunne uddanne så mange i så lang tid, som denne stigning vil medføre.
Alt skal i givet fald være på plads fra 2026, hvor forslaget kunne træde i kraft. Fagforeningen CS, der organiserer sergenterne, advarer om at den forlængede tidsramme ikke nødvendigvis vil give bedre uddannede soldater – da der vil være alt for få faste militærfolk på opgaven.
Militæret har i forvejen så svært ved at holde på de ansatte, at hver femte stilling i øjeblikket står ubesat, og 80% ønsker ikke at fortsætte efter værnepligten. Fagforeningen frygter, at et yderligere pres på de tilbageværende blot vil øge flugten væk fra militæret. Samtidig er det psykiske arbejdsmiljø både for værnepligtige og fastansatte under al kritik, da krænkende adfærd og overfusninger er vidt udbredt, trods regler imod dette.
Regeringen sælger forslaget som ”fuld ligestilling”, men dette kunne langt bedre opnås ved at give mænd den samme frihed mod tvungen militærtjeneste, som kvinder hidtil har nydt godt af. Det vil dog fortsat være muligt at blive militærnægter, hvilket forslaget jo giver endnu bedre grunde til.
Tom Vilmer Paamand - marts 2024
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Værnepligtige kan tvinges på aktion udenlands...
Regeringen vil opruste værnepligten markant, så værnepligtstiden tredobles og også de unge kvinder skal tvinges i trøjen. Sidstnævnte punkt har domineret debatten, imens en indskudt bemærkning helt er gået under radaren: Der er ”for nuværende ikke behov for at tvinge værnepligtige til udlandet”, fremgår det. Ikke udløst af et nærgående spørgsmål, men i selve forslaget – og betydningen er naturligvis omvendt, at fastslå dette som en aktiv mulighed.Tanker om frivillig deltagelse af militært værnepligtige på operative opgaver i udlandet har været luftet, lige siden Danmark igen blev en krigsførende nation – men aldrig gennemført. Nu ligger tvungen udsendelse der så som en prøveballon, der forhåbentlig vil blive skudt ned inden forslaget vedtages.
Men de værnepligtige skal sættes i øget operativ anvendelse, i følge forslaget dog ind til videre kun herhjemme. Udover dette skal også kvinder nu tvangsindkaldes, hvilket blev muligt gennem en listig nyfortolkning af grundloven. Værnepligtens varighed forlænges drastisk fra 4 til mindst 11 måneder, og antallet af indkaldte øges. Dette vil kræve en voldsom oprustning, da militæret i dag både har for få kaserner og for få ansatte til samtidigt at kunne uddanne så mange i så lang tid, som denne stigning vil medføre.
Alt skal i givet fald være på plads fra 2026, hvor forslaget kunne træde i kraft. Fagforeningen CS, der organiserer sergenterne, advarer om at den forlængede tidsramme ikke nødvendigvis vil give bedre uddannede soldater – da der vil være alt for få faste militærfolk på opgaven.
Militæret har i forvejen så svært ved at holde på de ansatte, at hver femte stilling i øjeblikket står ubesat, og 80% ønsker ikke at fortsætte efter værnepligten. Fagforeningen frygter, at et yderligere pres på de tilbageværende blot vil øge flugten væk fra militæret. Samtidig er det psykiske arbejdsmiljø både for værnepligtige og fastansatte under al kritik, da krænkende adfærd og overfusninger er vidt udbredt, trods regler imod dette.
Regeringen sælger forslaget som ”fuld ligestilling”, men dette kunne langt bedre opnås ved at give mænd den samme frihed mod tvungen militærtjeneste, som kvinder hidtil har nydt godt af. Det vil dog fortsat være muligt at blive militærnægter, hvilket forslaget jo giver endnu bedre grunde til.
Tom Vilmer Paamand - marts 2024
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg