Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Kommentarer
Share button


Missilskjoldets fantomsikkerhed
Fredsbilleder... Under den kolde krig arbejdede Sveriges navnkundige statsminister Olof Palme på at skabe en fælles sikkerhed for alle, såvel venner som mulige fjender. Palme forstod at sikkerhed i sin natur var udelelig. Hvis en alliancepart ensidigt ville øgede sin sikkerhed gennem opbygning af militær kapacitet, så måtte en anden alliance uvægerligt opleve sin sikkerhed som forringet, og føle sig nødsaget til at svare igen ved at følge trop med en oprustningsspiral af svar og gensvar til følge. Hvis fx Warszawapagten med Sovjetunionen i spidsen kun tænkte på at øge egen sikkerhed overfor forestillede angreb fra forestillede fjender, som fx NATO, igennem en ensidig militæropbygning, så ville det blot medføre at NATO-landene kunne føle sig mere usikre. Og omvendt på samme måde.
Aktuelt må således Rusland stille sig selv spørgsmålet om, hvilke interesser NATOs planlagte oprustning med et missilskjold med usårlighed til følge, så mon skal tjene? At bruge ressourcer på opbygning og vedligehold af et effektivt missilskjold måtte jo betyde at NATO-landene var usikre på Ruslands fredelige hensigter og faktisk bange for at blive truet med og måske angrebet af Rusland med atomvåben. Men ledelsen i Rusland ved jo, at NATO-landet USA til enhver tid kan svare igen på et militært angreb og smadre Rusland med et angreb med atomvåben - og mht. konventionelt militær så ved russerne, at NATO-landene har investeret for det tidobbelte af Rusland, så hvorfor vil NATO så bruge ressourcer på at opbygge et missilskjold, som ifølge al politisk og militær fornuft må ses som sikkerhedsmæssigt formålsløst og penge ud af lommen?
Den ansvarlige ledelse i Rusland må så blive nødt til at spørge, hvad så mon formålet kan være? Og dette vel ikke mindst set i lyset af at NATO siden murens fald har ekspanderet mod øst - stadigt tættere på det minimerede Ruslands grænser? Derfor - russisk fjendebillede af os eller ej - kan vi fortænke russere i at spørge hverandre, om virkelig NATO med USA i spidsen, snart siddende i sikkert ly bag missilskjoldet, kan tænkes at ville bruge denne nye usårlighed i aggressivt øjemed? Det kunne fx være til næsten omkostningsfrit, at føre en mere aggressiv nationalistisk udenrigspolitik og om nødvendigt true Rusland og alverden til at makke ret, næste gang der kommer uoverensstemmelser om ressourcer og geopolitik? Ja kan vi - med tanke på måske, at se især Donald Trump som USAs næste præsident - fortænke russerne i at føle sig ekstremt usikre på, hvad USA-regimet med dets militær-industrielle-medie-akademiske kompleks, så kan hitte på?
På den baggrund må endog USAs atomvåben opleves som en mulig trussel? Og hvad gør en panisk russisk ledelse så for at beskytte sin befolkning? Forhåbentlig vil russerne henvise til Olof Palmes tanke om den fælles sikkerhed, og så må vi støtte det. Men vi må hellere tage sagen i vores egen hånd og straks stoppe opbygningen af missilskjoldet, og i stedet sætte gang i tillidsskabende foranstaltninger, som led i opbygningen af samarbejde om fælles sikkerhed. Gorbatjov sagde efter afslutningen på den kolde krig, at det var den brede fredsbevægelse i Vesten, der havde givet ham tillid til at det var muligt at stoppe den daværende dødsensfarlige atomvåbenkaprustning.
Arne Hansen - marts 2016






Flere historier fra 2016...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Ringe enighed om EUs forsvarspolitik
EU-landenes borgere vil helst holde sig helt ude af en stormagtskrig, viser en ny rundspørge. Spørgsmålet om hvilken side, der burde støttes i en konflikt mellem hhv Rusland og USA, eller Kina og USA, besvares massivt med "ingen af dem". Men Polen, Danmark og Tjekkiet skiller sig ud af flokken, ved at et stort mindretal gerne vil kæmpe sammen med USA. Overraskende nok foretrækker nogle få procent her Rusland, også i Danmark.
Danmark har også en markant større lyst til at investere militært i NATO fremfor i EU, end resten af EU har. EUs sanktioner mod Rusland er ikke hårde nok, synes Danmark - men støttes kun af et mindretal af andre EU-lande. Og der er gjort rigeligt for at afslutte borgerkrigen i Syrien, mener mange i Danmark og Holland - hvilket er modsat de fleste andre lande.
Til gengæld er der ret udbredt enighed om at stole langt mere på EU, end på USA - omend svaret "ingen af dem" også her vejer tungt. Undersøgelsen er foretaget af tænketanken European Council on Foreign Relations, som blandt andre den tyske politiker Joschka Fischer og rigmanden George Soros står bag. Formålet afspejler sig i overskriften, der trods de spredte resultater er: Give the people what they want: Popular demand for a strong European foreign policy.
Tom Vilmer Paamand - september 2019






... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2022