Missilskjoldets fantomsikkerhed
Under den kolde krig arbejdede Sveriges navnkundige statsminister Olof Palme på at skabe en fælles sikkerhed for alle, såvel venner som mulige fjender. Palme forstod at sikkerhed i sin natur var udelelig. Hvis en alliancepart ensidigt ville øgede sin sikkerhed gennem opbygning af militær kapacitet, så måtte en anden alliance uvægerligt opleve sin sikkerhed som forringet, og føle sig nødsaget til at svare igen ved at følge trop med en oprustningsspiral af svar og gensvar til følge. Hvis fx Warszawapagten med Sovjetunionen i spidsen kun tænkte på at øge egen sikkerhed overfor forestillede angreb fra forestillede fjender, som fx NATO, igennem en ensidig militæropbygning, så ville det blot medføre at NATO-landene kunne føle sig mere usikre. Og omvendt på samme måde.
Aktuelt må således Rusland stille sig selv spørgsmålet om, hvilke interesser NATOs planlagte oprustning med et missilskjold med usårlighed til følge, så mon skal tjene? At bruge ressourcer på opbygning og vedligehold af et effektivt missilskjold måtte jo betyde at NATO-landene var usikre på Ruslands fredelige hensigter og faktisk bange for at blive truet med og måske angrebet af Rusland med atomvåben. Men ledelsen i Rusland ved jo, at NATO-landet USA til enhver tid kan svare igen på et militært angreb og smadre Rusland med et angreb med atomvåben - og mht. konventionelt militær så ved russerne, at NATO-landene har investeret for det tidobbelte af Rusland, så hvorfor vil NATO så bruge ressourcer på at opbygge et missilskjold, som ifølge al politisk og militær fornuft må ses som sikkerhedsmæssigt formålsløst og penge ud af lommen?
Den ansvarlige ledelse i Rusland må så blive nødt til at spørge, hvad så mon formålet kan være? Og dette vel ikke mindst set i lyset af at NATO siden murens fald har ekspanderet mod øst - stadigt tættere på det minimerede Ruslands grænser? Derfor - russisk fjendebillede af os eller ej - kan vi fortænke russere i at spørge hverandre, om virkelig NATO med USA i spidsen, snart siddende i sikkert ly bag missilskjoldet, kan tænkes at ville bruge denne nye usårlighed i aggressivt øjemed? Det kunne fx være til næsten omkostningsfrit, at føre en mere aggressiv nationalistisk udenrigspolitik og om nødvendigt true Rusland og alverden til at makke ret, næste gang der kommer uoverensstemmelser om ressourcer og geopolitik? Ja kan vi - med tanke på måske, at se især Donald Trump som USAs næste præsident - fortænke russerne i at føle sig ekstremt usikre på, hvad USA-regimet med dets militær-industrielle-medie-akademiske kompleks, så kan hitte på?
På den baggrund må endog USAs atomvåben opleves som en mulig trussel? Og hvad gør en panisk russisk ledelse så for at beskytte sin befolkning? Forhåbentlig vil russerne henvise til Olof Palmes tanke om den fælles sikkerhed, og så må vi støtte det. Men vi må hellere tage sagen i vores egen hånd og straks stoppe opbygningen af missilskjoldet, og i stedet sætte gang i tillidsskabende foranstaltninger, som led i opbygningen af samarbejde om fælles sikkerhed. Gorbatjov sagde efter afslutningen på den kolde krig, at det var den brede fredsbevægelse i Vesten, der havde givet ham tillid til at det var muligt at stoppe den daværende dødsensfarlige atomvåbenkaprustning.
Arne Hansen - marts 2016
Flere historier fra 2016...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Konfliktoptrapning helt uden omtanke
Et nyt brud på et undersøisk kabelrør, denne gang mellem Estland og Finland, blev af selveste Finlands præsident omgående erklæret for sabotage, hvilket naturligvis er skræmmende i den aktuelt tilspidsede situation, ikke mindst i kølvandet på usikkerheden omkring hvad der skete med Nord Stream-gasrøret. Episoden udløste derfor forventeligt optrappende overskrifter og handlinger:
◑ Norske seismologer har registreret »sandsynlig eksplosion« ved finsk gasledning.
◑ Nyt gasudslip i Østersøen undersøges af det finske militær.
◑ Ekspert om mulig sabotage: Den slags rør går ikke i stykker af sig selv.
◑ Finland mistænker Rusland for beskadiget undervandskabel.
◑ Rusland mistænkt for at sprænge gasrørledning i luften.
◑ Russisk angreb på gasrørledning.
Dette fortsatte så med trusler mod den titulært skyldige part:
◑ NATO lover at reagere, hvis Finlands gasrørledning blev beskadiget bevidst.
◑ Letlands leder foreslår lukning af Østersøen for russiske skibe efter hændelsen.
◑ NATO truer med 'beslutsom reaktion' på mulig gasrørs-sabotage.
◑ NATO sender særlig flådestyrke til Østersøen.
I roligere tider bliver udlagte kabler og rør løbende beskadiget, både til lands og til vands. Men lige nu, på grund af Putins tåbelige angreb på Ukraine, er det åbenbart indlysende, at kablet bevidst blev saboteret, og at der nu må være nok beviser til at kickstarte en tredje verdenskrig.
Altså lige indtil medier og politikere akut tabte interessen, da den mest oplagte forklaring viser sig at være et hændeligt uheld - et containerskib havde åbenbart ved en fejl slæbt sit anker efter sig, og dette rev så kabelrøret i stykker. Det uheldige skib meldes nu at være på flugt fra ansvaret - så hele episoden lader altså til at ende som en forsikringssag, og ikke i atomkrig.
I en bedre verden ville politikere og medier træde varsommere, og ikke piske en ikke-eksisterende ny konflikt frem. Der er jo så rigeligt med reelle krige at tage sig af!
Tom Vilmer Paamand - oktober 2023
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Konfliktoptrapning helt uden omtanke
Et nyt brud på et undersøisk kabelrør, denne gang mellem Estland og Finland, blev af selveste Finlands præsident omgående erklæret for sabotage, hvilket naturligvis er skræmmende i den aktuelt tilspidsede situation, ikke mindst i kølvandet på usikkerheden omkring hvad der skete med Nord Stream-gasrøret. Episoden udløste derfor forventeligt optrappende overskrifter og handlinger:
◑ Norske seismologer har registreret »sandsynlig eksplosion« ved finsk gasledning.
◑ Nyt gasudslip i Østersøen undersøges af det finske militær.
◑ Ekspert om mulig sabotage: Den slags rør går ikke i stykker af sig selv.
◑ Finland mistænker Rusland for beskadiget undervandskabel.
◑ Rusland mistænkt for at sprænge gasrørledning i luften.
◑ Russisk angreb på gasrørledning.
Dette fortsatte så med trusler mod den titulært skyldige part:
◑ NATO lover at reagere, hvis Finlands gasrørledning blev beskadiget bevidst.
◑ Letlands leder foreslår lukning af Østersøen for russiske skibe efter hændelsen.
◑ NATO truer med 'beslutsom reaktion' på mulig gasrørs-sabotage.
◑ NATO sender særlig flådestyrke til Østersøen.
I roligere tider bliver udlagte kabler og rør løbende beskadiget, både til lands og til vands. Men lige nu, på grund af Putins tåbelige angreb på Ukraine, er det åbenbart indlysende, at kablet bevidst blev saboteret, og at der nu må være nok beviser til at kickstarte en tredje verdenskrig.
Altså lige indtil medier og politikere akut tabte interessen, da den mest oplagte forklaring viser sig at være et hændeligt uheld - et containerskib havde åbenbart ved en fejl slæbt sit anker efter sig, og dette rev så kabelrøret i stykker. Det uheldige skib meldes nu at være på flugt fra ansvaret - så hele episoden lader altså til at ende som en forsikringssag, og ikke i atomkrig.
I en bedre verden ville politikere og medier træde varsommere, og ikke piske en ikke-eksisterende ny konflikt frem. Der er jo så rigeligt med reelle krige at tage sig af!
Tom Vilmer Paamand - oktober 2023
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg