Rusland og USA slår igen mod krigsdomstol
Rusland har trukket sig fra Den Internationale Straffedomstol, da "retten ikke har levet op til forventningerne". Krigsforbryderdomstolen undersøger pt om der er begået forbrydelser under Ruslands annektering af Krim-halvøen og under kampene i Ukraine. ICC har meldt ud, at "alt tyder på en international væbnet konflikt mellem Ukraine og Den Russiske Føderation". Desuden har en række vestlige lande beskyldt Rusland for at en række bombninger af civile mål i det nordlige Syrien er krigsforbrydelser.
Også USA er under anklage, for Straffedomstolens undersøgelser viser "et rimeligt grundlag for at tro", at USA lod sine krigsfanger tortere i Afghanistan, Litauen, Polen og Rumænien. USA stoppede alt samarbejde med Straffedomstolen allerede i 2001, efter frygt for at landets soldater og politiske ledere ville blive udsat for "politisk motiveret forfølgelse".
Under præsident Obama har USA genoptaget et vist samarbejde med Straffedomstolen, men USA har fortsat ikke ratificeret sin tilknytning, og landet afviser fortsat domstolens anklager og gyldighed. Oven i dette har USA ikke ændret en særlig lov fra 2002 til beskyttelse af egne soldater, der også bemyndiger landet til militært at angribe(!) domstolen i Haag, hvis egne eller allierede statsborgere bliver fængslet der.
ICCs formål er at straffe krigsforbrydelser fra lande, som ikke selv har uafhængige domstole til at drage de skyldige til ansvar. De fleste sager for domstolen har været fra Afrika.
Tom Vilmer Paamand - november 2016
Flere historier fra 2016...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Verdens militære forbrug falder fortsat!
Den optimistiske grønne streg på grafen illustrerer, at den brune streg med verdens militære udgifter kan aflæses med en vis optimisme. For selvom der har været en del udsving, har byrden set over tid været faldende siden 1960.
Faldet, målt som relativ andel af bruttonationalproduktet, er også afspejlet herhjemme, vist i den danske blå stregs mere beskedne udsving.
Det er dog også tydeligt, at verden kun i for kort tid fik gavn af den såkaldte fredsdividende. Efter den kolde krig skulle alle have haft glæde af at spilde færre penge på våben - så fra et forbigående grimt hop opad midt i 1980erne, drattede kurven igen pænt nedad.
Dette gode fald er desværre bremset. Bortset fra et ryk opad i 2010, og et tilsvarende nu igen fra 2020, har kurven de sidste årtier omtrent ligget vandret. Nu finder en ny Kold Krig næring efter Ruslands angreb på Ukraine, men selv med NATOs nu påtvungne 2% på vej også i Danmark, er der fortsat meget langt op til 1960ernes voldsomt meget højere tal.
I absolutte tal ser tallet naturligvis meget mere alarmerende ud, men ved i stedet at fokusere på nationernes overordnede budgetter bliver det tydeligt, at de færreste af dem bruger mere end nogle få procent af deres BNP på oprustning. Men lige så indlysende er det, at resultatet er så rigeligt med militær - for selv relativt få bøller kan ødelægge al fred.
Beregningerne er fra SIPRIs forskere, der læner sig op ad officielle militære budgetter og justerer dem til en fælles standard. Fx når SIPRI frem til højere tal for Kina, end de officielle oplysninger, og også USA forputter udvikling af atomvåben mm. Forskerne anser dog, at sådanne skjulte tal afspejles i de officielle, så dette ikke rokker ved den påpegede generelle nedgang.
Tom Vilmer Paamand - april 2022
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Verdens militære forbrug falder fortsat!
Den optimistiske grønne streg på grafen illustrerer, at den brune streg med verdens militære udgifter kan aflæses med en vis optimisme. For selvom der har været en del udsving, har byrden set over tid været faldende siden 1960. Faldet, målt som relativ andel af bruttonationalproduktet, er også afspejlet herhjemme, vist i den danske blå stregs mere beskedne udsving.
Det er dog også tydeligt, at verden kun i for kort tid fik gavn af den såkaldte fredsdividende. Efter den kolde krig skulle alle have haft glæde af at spilde færre penge på våben - så fra et forbigående grimt hop opad midt i 1980erne, drattede kurven igen pænt nedad.
Dette gode fald er desværre bremset. Bortset fra et ryk opad i 2010, og et tilsvarende nu igen fra 2020, har kurven de sidste årtier omtrent ligget vandret. Nu finder en ny Kold Krig næring efter Ruslands angreb på Ukraine, men selv med NATOs nu påtvungne 2% på vej også i Danmark, er der fortsat meget langt op til 1960ernes voldsomt meget højere tal.
I absolutte tal ser tallet naturligvis meget mere alarmerende ud, men ved i stedet at fokusere på nationernes overordnede budgetter bliver det tydeligt, at de færreste af dem bruger mere end nogle få procent af deres BNP på oprustning. Men lige så indlysende er det, at resultatet er så rigeligt med militær - for selv relativt få bøller kan ødelægge al fred.
Beregningerne er fra SIPRIs forskere, der læner sig op ad officielle militære budgetter og justerer dem til en fælles standard. Fx når SIPRI frem til højere tal for Kina, end de officielle oplysninger, og også USA forputter udvikling af atomvåben mm. Forskerne anser dog, at sådanne skjulte tal afspejles i de officielle, så dette ikke rokker ved den påpegede generelle nedgang.
Tom Vilmer Paamand - april 2022
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2024