Krig er så dyrt, at den oftest føres for lånte penge. Landene går til internationale finansieringsselskaber, eller opfordrer borgerne til at købe særlige krigsobligationer. Krigsgælden skal senere betales af, og det kan tage lang tid, uanset om krigen kan betragtes som vundet eller tabt. England har
stående fra de to verdenskrige, men betaler også fortsat af for Krimkrigen i 1850erne og Napoleonskrigene i begyndelsen af 1800-tallet. England har betalt renter på disse krigslån i flere hundrede år, men vil nu indløse de fleste af de gamle, så krigene til og med 1. Verdenskrig er betalt ud - eller i det mindste konverteret til mere moderne lånetyper.
Flere historier fra 2014...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Øget militarisering i Mali trods gode alternativerFolketingsflertallet argumenterede med, at de danske interesser - i hele Mellemøsten, Nordafrika og aktuelt i Sahelbæltet - er at ville skabe fred, stabilisere området, bekæmpe terrorisme og dermed hindre øgede flygtningestrømme mod Europa, men beslutningen om at sende danske soldater til Mali, vil have den stik modsatte effekt. Statskuppet i Mali i 2012 ved kuplederen Amadou Sanogo, der overdrog regeringsmagten til en overgangsregering under Dioncounda Traoré, førte til oprør og væbnet borgerkrig, der - lige som andre steder - hurtigt førte til et uoverskueligt antal også indbyrdes slåssende grupper bestående af
demokratisk sindede,
hjemløse jihadister fra Libyen,
tuareger, samt diverse
smuglere,
banditter og landevejsrøvere i den nordlige Sahel-provins.
Den svage malinesiske kupregering bad fra sommeren 2014 om hjælp, og fik en franskledet militær mission, der snart efter fulgtes op af en "
koalitation af villige vestlige lande", der også begyndte at flyve bombetogter, og samtidig fik presset FN-systemet til at sanktionere dette som en "
fredsskabende og stabiliserende indsats" - som Danmark valgte at bidrage til med logistisk støtte og stabsofficerer, så FN-operationen i Mali er ledet af den danske generalmajor Michael A. Lollesgaard. Der
er godt noki øjeblikket en skrøbelig "fredsaftale" i Mali; men trods dette, er det langt fra en "fredsbevarende" indsats Folketing nu har besluttet at deltage yderligere i. Folketingets flertal sender nemlig specialtrænede elitesoldater ud, Jægerkorpset, og gør det samtid klart, at de skal ud på farlige og skarpe missioner - og flertallet af danske politikere er fuldstændig klar over, at
"hvis vi skal ind i Mali, skal det ikke være en halv mission, hvor vi ikke må skyde". Erfaringer med de sidste mange års danske krigspolitik - også med den gennem årene udviklede såkaldte
samtænkte indsats - synes imidlertid at pege på, at man ikke kan stabilisere et land eller en region, bekæmpe terror eller stoppe flygtningestrømme med hverken kampfly, pansrede mandskabsvogne eller elitesoldater på jorden; altså med militære midler - eller med militære midler forrest.
Det er nemlig sandsynligt, at også de danske elitesoldater vil blive betragtet som en del af en "besættelsesmagt", og som uretfærdig og ensidig støtte til en ikke-legitim og svag malinesisk regering. Sandsynligt er, at også de danske soldater vil blive mødt med våben og bomber fra mange af de ovennævnte grupperinger, og at danske soldater vil blive trukket ind i endnu en langvarig krig uden udsigt til de forventede positive resultater. Tværtimod - en militær optrapning vil føre til det stik modsatte: Øget destabilisering, mere terror og flere flygtninge!
Alternativerne til øget militarisme i Mali
kunne være: Danmark skal selvfølgelig fortsat være med til at løse opgaver i verden og fortsat føre en ambitiøs og aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Danmark bør fortsat støtte FNs "fredsbevarende" missioner; men
ikke medvirke til eller støtte "fredsskabelse" med våben i hånd og derfor
ikke øge sin militære indsats, og
ikke støtte den ene side i en kompliceret malinesisk borgerkrig.
Hasse Schneidermann - november 2015
...
...