I Norge kan de vurdere krigsdeltagelse - og det i en fart
April 2018 nedsatte Norge et "uafhængigt udvalg", der skulle "
gennemgå de norske militære og civile bidrag til operationen i Libyen samt de nationale beslutningsprocesser" under de norske flyangreb i 2011 - og
rapporten blev skrevet færdig på nogle få måneder. Der stod dog ikke en hel kommission bag, så målet var mere begrænset end for det afbrudte danske
kommissionsforsøg. Angrebet var historisk, da dette var første gang Sikkerhedsrådet baserede en afgørelse på det nyoprettede princip "
R2P" - ansvaret for at beskytte civile.
Det norske udvalgs kritik fokuserer på, at der var stor usikkerhed om målet for den norske deltagelse, tilsvarende stor uvidenhed om de politiske forhold i Libyen og ikke mindst om holdningen til regimeskift. Rapporten
opfordrer derfor til en afklaring af den fremtidige beslutningsproces, samt:
- at det ville styrket tilliten til den tolkningen av sikkerhetsrådsresolusjonen som etter hvert ble lagt til grunn, dersom det allerede i den kongelige resolusjonen var blitt klargjort hvilke begrensninger sikkerhetsrådsresolusjonen satte for militær maktbruk.
- at det bør i en kongelig resolusjon om norske styrkebidrag til internasjonale operasjoner avklares om beslutningen gjelder «krig» i Grunnlovens forstand, og hvilke hensyn som har gjort seg gjeldende ved vurderingen av om krigen er til landets forsvar, jf. Grunnloven.
- at det av den kongelige resolusjonen også burde ha framgått hva slags konflikt Norge ble part i. Konfliktens art har betydning både i relasjon til Grunnloven, og for den status norske styrker har når de gjennomfører militære operasjoner på vegne av Norge.
- at det bør i kongelige resolusjoner om norske styrkebidrag til internasjonale operasjoner gis klar og entydig vurdering av hva slags folkerettslig konflikttype Norge blir part i, og hvilken rettslig status norske styrker har.
Udvalget påpeger, at statsministeren i Stortinget udtalte sig helt modsat i forhold til hvad Forsvarsministeriet vurderede - og dermed anderledes end den instruks, som ministeriet gav de udsendte bombepiloter. Alligevel konkluderes det, at det norske angreb var forfatningsmæssigt korrekt forankret, selv om der var store problemer med informeringen af Stortinget og offentligheden. De norske angreb blev også frikendt, fordi:
- FNs generalsekretær ga uttrykk for at NATOs operasjon hadde foregått innenfor rammen av sikkerhetsrådsresolusjonens mandat. Norges deltakelse i operasjonene hadde et tilstrekkelig folkerettslig grunnlag nettopp fordi deltakelse ble vurdert som nødvendig for å beskytte sivile. Under angrebet kastede Norge hele
588 bomber over Libyen, hvilket dog klart blev overgået af Danmarks
923 bomber. Undersøgelsens leder var Høyres tidligere udenrigsminister Jan Petersen, der i 2003 ihærdigt men
forgæves havde talt for norsk deltagelse i det oprindelige angreb på Irak. På trods af dette er der kommet en yderst læseværdig beretning frem, der giver Danmark klart baghjul i offentlighed om politiske beslutningsprocesser og nødvendigheden af god fremadrettet bagklogskab.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2018
Flere historier fra 2018...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Dansk prins bliver statsstøttet våbenpusher 
Prins Joachim er blevet
udnævnt til forsvarsattaché i Paris. Hermed kommer det danske kongehus med i en
skandaleramt gruppe af kronede hoveder, der sælger våben på fædrelandets vegne. Forsvarsministeriet
omtaler derfor prinsens nye funktion ret floromvundent, med at Joakim fra september skal "
forstærke samarbejdet på det sikkerhedspolitiske område med Frankrig".
Danmarks militære
støtte til Frankrigs fortsatte
kolonikrige er kun en del af dette job. Udenrigsministeriet
forklarer nemlig i deres mere omhyggelige
stillingsbeskrivelse, at danske forsvarsattachéer i Frankrig også skal yde "
støtte til danske forsvarsvirksomheder, der ønsker at komme ind på det franske marked". Spørgsmålet er selvfølgelig i hvor høj grad Joachims
nye dobbeltrolle, oven i at være begunstiget prins, vil blive søgt holdt adskilt fra forsvarsattachéens job med at
støtte op bag det private erhvervslivs mest skamløse producenter -
våbenpusherne.
Det virker dog sandsynligt, at prinsetitlens muligheder for generel
reklame for danske våben vil blive brugt, så prinsen kommer til at optræde under Dannebrog på Frankrigs gigantiske våbenmesser, "
såsom EuroSatory, EuroNaval og Paris Air Show", som det klart uddybes i jobbeskrivelsen. Prins Joachim har en langvarig uddannelse indenfor militæret, og var blevet tildelt graden oberst af reserven, men bliver til den nye stilling ophøjet til
brigadegeneral.
Stillingen er formelt ulønnet, for Kongehuset
forventer at Joakim fortsat vil modtage sin kongelige
bonus på 3,6 millioner kroner skattefrit om året. Intet er dog sparet ved denne ordning, selvom Forsvarsministeriet oven i yderligere betaler for Udenrigsministeriet nye prinseudgifter til tjenesterejser, kontor og repræsentation. Af hensyn til prinsens kongelige evner og øvrige aktivitet, er det nemlig nødvendigt også at
ansætte en
assisterende forsvarsattaché, der vel skal udføre det egentlige arbejde.
Prinsen har også nogle måske nyttige års erfaring fra det mere ordinære erhvervsliv, da han har arbejdet for A.P. Moller Maersk Group i Hongkong og Frankrig. Maersk er kendt for globale våbentransporter for hvemsomhelst - lige fra
Nordkorea til
USAs to sidste angrebskrige mod Irak.
Trods et statsligt job til prinsen fortsætter hermed privatiseringen af det danske kongehus, der jo længe har været
opkøbt i bidder gennem nærkontakt med "gavmilde" folk fra erhvervslivet. Det bliver interessant at se i hvor høj grad prins Joachim
fortsat lader sig indfedte, nu fra en stilling hvor våbenhandlens
indbyggede korruption kommer helt tæt på.
Tom Vilmer Paamand - juni 2020
...
Aktuelle indlæg
...
UAktuelle indlæg