Fortsat ingen penge til freds- og konfliktforskning... 
Regeringen har just indgået
forlig med Folketingets partier om "Fordeling af forskningsreserven", en samlet bevilling på små tre milliarder. Her ville det have været oplagt at få løst den socialdemokratiske regerings forglemmelse af freds- og konfliktforskningen, men at få genskabt en sådan vision blev der end ikke sat småpenge af til.
Hovedparten gik til hvad aftalen beskriver som
ambitiøse og grønne forskningsinitiativer. Derudover var der fx millioner til brede formål såsom
ligelig kønssammensætning af forskningsmiljøerne.
Den eneste målrettede bevilling var 10 millioner kroner til
Grundtvig Centerets arbejde, hvilket er et hjertebarn for
Dansk Folkeparti, der forsøger at omskrive Grundtvig til deres kristent-nationalistiske projekt, hvilket den vidtskuende gamling ville have
afskyet.
Efter aftalen kom Enhedslisten til voldsomt at
oversælge resultatet ved at annoncere, at forliget indeholdt
"vigtige initiativer om freds- og konfliktforskning". Det fik sat håbet op hos fredsfolk, men intet blev trods ELs optimisme skrevet med ned på aftalens papir.
Det tætteste er en
bisætning om at
"forskning i de samfundsmæssige forandringer som følge af klimaforandringerne, herunder f.eks. håndtering af internationale konflikter afledt heraf", men det er
genbrug fra sidste år, og lyder mere som et kursus under Forsvarsakademiet.
Den store satsning på det grønne efterlod altså ikke så meget som et halmstrå til freden, omend eventuelle fredsforskere kan forsøge at søge. Ligesom og i konkurrence med alle andre forskere.
Men det luner da altid lidt at
høre Christian Juhl (EL) kæmpe for projektet, omend i en helt anden debat, nemlig om udenrigsministerens redegørelse om samarbejdet i Arktis:
"Jeg har brugt de her mikrofoner og den her talerstol til temmelig mange gange at sige, at vores kapacitet på fredsforskning og konfliktløsning er alt, alt for svag." Tom Vilmer Paamand - november 2020
Flere historier fra 2020...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Valgkamp: Hillary Clinton som 'Krigsmagernes dronning'Hillary Clinton fik denne
svada: "
Du, som er krigsmagernes dronning, indbegrebet af korruption og personificeringen af råddenskab" som svar, da
hun blandede sig ret voldsomt i USAs valgkamp. Afsenderen var fra Clintons eget parti, nemlig præsidentkandidaten Tulsi Gabbard, der i øvrigt frivilligt blev
højt dekoreret soldat i Irakkrigen.
Indtil videre havde USAs valgkamp ellers mest drejet sig om kontrasten til Trump, men aktuelt er kandidaterne fra Demokraterne begyndt at skælde hinanden hårdere ud - og er nu ligefrem gået kritisk til USAs generelle opførsel rundt om i verden.
Kandidat Andrew Yang fyrede denne
kommentar af, rettet mod Ruslands præsident Putin: "
We've tampered with other elections. You've tampered with our elections, and now, it has to stop." Det ville en anden kandidat, Amy Klobuchar, overhovedet ikke høre tale om: "
I don't see a moral equivalency between our country and Russia. Vladimir Putin is someone who has shot down planes over Ukraine".
Her kunne en kvikkere modstandere have nævnt USAs aldrig undskyldte
nedskydning af et iransk passagerfly i 1988, men den slags kvikhed er ret fraværende i valgkampen. Oven i blev Yang senere udspurgt om konkrete eksempler på USAs udemokratiske indblandinger men kunne, pinligt eller bevidst, ikke huske et eneste - han havde haft god tid inden det venlige interview til at tænke sig om.
Yang burde nemt have liret mindst et par lande og datoer af, for der er rigeligt med eksempler: CIA har
udført sådanne påvirkningsoperationer i Afghanistan, Angola, Bolivia, Cambodia, Chile, Cuba, El Salvador, Grenada, Haiti, Irak, Libyen, Marokko, Nicaragua, Panama, Vietnam, Zaire og Østtimor - samt i Australien, Italien, Frankrig, Grækenland og Tyskland. En lang liste, men absolut ikke komplet.
Bemærk at kilden er en bog, som Yang hurtigt kunne have fundet frem og læst på CIAs
egen hjemmeside. Andre titulært allierede nationer blev ramt gennem CIAs blødere operationer. Fx var CIA meget aktiv med
påvirkning og misinformation i Danmark i 60erne gennem "Kongressen for Kulturel Frihed", der blev ledet af den indflydelsesrige redaktør
Jørgen Schleimann.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2019
...
Aktuelle indlæg
...
UAktuelle indlæg