Fredskraft med i forsvarsforliget, tak!
Aldrig Mere Krig har henvendt sig til Forsvarsudvalget:Evnen til at hindre, dæmpe og afslutte konflikt er den vigtigste del af et lands forsvarsmuligheder.
Det er voldsomt lettere at starte en krig, end det er at afslutte den og skabe en varig fred. Indlysende ord, men vort land satser sine begrænsede milliarder på evnen til at kaste bomber, og hvad der så måtte komme bagefter, er der ingen tanke på.
"For meget panser, for lidt hjerne", lød parolen på en kendt
smædeplakat imod militæret - illustreret med en dinosaurus, der uddøde af nævnte årsag. Budskabet er desværre ikke forældet, for det blev igen bekræftet med den seneste etape af forsvarsforliget.
Masser af nyt militært isenkram, og tusinder af nye værnepligtige, nu af begge køn. Sidstnævnte punkt har domineret debatten, som et sølle forsøg på lighed og nytænkning, for nu skal både kvinder og mænd lære at slå ihjel. Alle forberedes på krig, mens der fortsat intet fokus er på hvordan krigene kan afsluttes.
Danmark har satset på krigsmidler, men dette bør ikke stå i vejen for at få opbygget en tidssvarende kapacitet for konfliktløsning. Politikernes kollektive svigt må udbedres nu, og der er fortsat tid og penge til at udmønte dette indenfor forsvarsforliget: Skab en målrettet pulje til freds- og konfliktforskning, samt til udvikling af bredere ikke-militær konfliktløsning.
Til en begyndelse kunne der, for hver 10 kroner til militære løsninger, altid fast afsættes blot een øre til fredsopbygning. Det foreslåede beløb er bevidst ansat beskedent, så der ikke er økonomiske årsager til en afvisning - og puljen bør da også oprustes stærkt over tid. Men bliver blot den nævnte tusindedel af forsvarsforliget sat af til fredsformål nu, vil dette alligevel gøre en verden til forskel!
Vi har hidtil som nation kun bidraget med en ringere version af alle andres militære udflugter. De danske erfaringer med krigsførelse har langt fra givet resultater, der kan prales med. Danmark har bombet med i en lang række af mislykkede eksempler, som Afghanistan, Irak og Libyen. Indsatsen har hverken gavnet Danmark, de nedbombede lande og befolkninger, eller resten af verden.
Det er på høje tid at få omrustet til en stærk dansk fredskraft, med alternative og mere vellykkede metoder til konfliktløsning, tak!
Tom Vilmer Paamand - marts 2024
Flere historier fra 2024...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Krigsforbrydelser mod natur?![logo](https://aldrigmerekrig.dk/komntar/_gifs/enviwar.jpg)
Verden bør se at få vedtaget en ny Genève-konvention, der kriminaliserer følgeskader på naturen som en krigsforbrydelse:
Protection of the environment in relation to armed conflicts. Beskyttelsen skal fx omfatte foranstaltninger til at holde militære styrker ansvarlige for miljøskader, især i konfliktregioner med vilde dyr og naturreservater. Arbejdet er faktisk i gang, men har trukket ud for længe, kritiserer
24 forskere i tidsskriftet
Nature.
Projektet har været
på vej gennem FN siden 2013, og der er fortsat lang vej før en egentlig vedtagelse. Næste Næste
trin er at fremsende forslaget til FNs generalsekretær sidst i 2020. FNs Folkeretskommission arbejder pt videre på
28 principper, som den allerede har udarbejdet om at beskytte miljøet i krigszoner.
FNs Miljøprogram
anerkendtei 2016 den rolle, som sunde økosystemer og bæredygtigt styrede ressourcer spiller i at reducere risikoen for nye væbnede konflikter. Dette program har i øvrigt fra 2019
en dansk generaldirektør.
Krigenes
miljøskaderhar tidligere haft fokus, som under og efter Vietnamkrigen, hvor USA brugte miljøgiften
Agent Orange til at rydde millioner af hektar skov med alvorlige
konsekvenser for for natur, mennesker og dyr. Ny
fokus kom under Irakkrigene i 1990erne, hvor Iraks militær satte ild på 600 oliebrønde under tilbagetoget fra Kuwait i 1991. Aktuelt lider dyrebestanden i toppen af Afrika under krigene, da
militser ukontrolleret nedskyder truede dyrearter som elefanter, geparder og gazeller.
Blandt de mange ofte oversete FN-dage findes såmænd også den
6. november:
International Day for Preventing the Exploitation of the Environment in War and Armed Conflict. Med det øgede klimafokus foregår et parallelt arbejde i FN for en langt bredere
Global Pact for the Environment, og i Danmark for en lokal grøn
udvidelse af Grundloven.
Herhjemme har Syddansk Universitet samlet
Green Defense Literature sammen til en NATO workshop, for selv NATO har måttet definere
doktriner for
Environmental Protection During NATO-Led Military Activities.
Som påpeget i en
analyse om specielt NATOs bombninger på Balkan, har NATO i sit virke dog aldrig selv efterlevet de grundlæggende menneskerettigheder, så det er pænt sagt ret uafklaret, om flere retningslinjer vil gøre en forskel. Bortset fra som endnu en målestok til at se hvor meget der fejles...
Tom Vilmer Paamand - september 2019
...
Aktuelle indlæg
...
Uaktuelle indlæg