En pacifistisk våbenfabrik? Livet som våbenfabrikant bliver nemmere at holde ud gennem livsløgne, om alt det gode som produktionen i virkeligheden gør. I Danmark holder våbenkrejlerne sig for det meste også langt væk fra
journalister og mulige distraherende spørgsmål, men taler så mere frit til lokalavisernes mikrofonholdere.
En nylig artikel i netmediet
LystrupLIV illustrerer dette på fornemmeste vis: Virksomheden Composhield i Lystrup producerer panser, men
"selvom Composhields varer bliver brugt i krigs- og konfliktzoner, er virksomheden pacifistisk", forklarer direktøren.
"Hvis ikke vi arbejdede i forsvarsindustrien, ville soldaterne enten blive slået ihjel, eller også ville andre levere det i stedet."Direktøren understreger, at
"det ikke er tilladt at sælge til lande, der er involveret i konflikter". Panseret sælges derfor kun til køretøjer for
"EU, FN og NATO-allierede". Og altså ikke til angrebsbrug, men derimod for
"at beskytte dem, der sidder i vognen", for sådan en
"pansret mandskabsvogn indeholder ikke en kanon eller andre våben".
Artiklen er illustreret med firmaets
prale-model af en
panservogn, og trods direktørens forsikringer om det modsatte, er denne udstyret med maskinkanon. Panservognen er fra De Forenede Arabiske Emirater, og her har Composhield
i følge eget reklamemateriale en lokal afdeling. På grund af Emiraternes indblanding i
Yemens blodige borgerkrig, er der dansk
eksportforbud til landet.
Samme type panservogn bliver brugt i Sudan til
nedslagtning af demonstranter. Firmaet har også rakt ud til andre slyngelstater, og fik i 2014 en eksporttilladelse for våben til Pakistan på mere end 400 millioner kroner. I stedet for at prale med succesen, søgte Composhield at holde salget
hemmeligt.
Fabrikken ligger i en forstad til Aarhus, men har udviklet sit særlige
beskyttelsespanser i
kompositmaterialer med
hjælp fra forskere og Phd-studerende på
Aalborg Universitet og DTU, og virksomhedens medarbejdere er hentet sammesteds.
Tom Vilmer Paamand - september 2022
Flere historier fra 2022...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Appel om FN-styrke til Syriens grænse mod Tyrkiet Fra Aldrig Mere Krig til
den danske regering og medlemmer af Udenrigspolitisk Nævn:Den kortvarige våbenhvile for strækningen mellem byerne Ras al-Ain og Tell Abyad bør fastholdes udover de planlagte fem dage, og udvides til andre af de angrebne og truede områder ved grænsen. Foreningen Aldrig Mere Krig opfordrer derfor den danske regering til at bruge alle diplomatiske skridt til
- at få våbenhvilen forlænget på ubestemt tid.
- at få våbenhvilen udvidet, så den ikke bare omfatter området mellem Ras al-Ain og Tell Abyad, men hele den såkaldte sikkerhedszone i den kurdiske del af Syrien (Rojava).
- at der indsættes fredsbevarende styrker fra FN som kendt fra Gaza i 1956–1967 og på Cypern fra 1964.
- at de anslået 300.000 fordrevne mennesker fra den kurdiske del af Syrien (Rojava) straks får muligheden for at vende tilbage til deres hjem.
Aldrig Mere Krig appellerer til, at Det Udenrigspolitiske Nævn straks beder regeringen om at få FN's sikkerhedsråd eller generalforsamling til at udsende fredsbevarende FN-styrker til det nordøstlige Syrien.
Bilag om tidligere fredsbevarende styrker:
Fra 1956 til 1967 deltog danske soldater i FN's fredsbevarende styrke i Gaza. Styrken (United Nations Emergency Force - UNEF) var udsendt af FN's generalforsamling (generalforsamlingens resolution 1001 (ES-I) af 7. november 1956) og den overvågede våbenhvilen ved Gaza og i det østlige Sinai (dvs. fra Gaza by i nord og til Sharm el-Sheikh (Sinai's sydspids)). De danske FN-soldater var de første, der ankom til Gaza i oktober 1956.
Fra 1964 og frem til 1996 deltog danske soldater i FN's fredsbevarende styrke på Cypern. Styrken (United Nations Peacekeeping Force in Cyprus - UNFICYP) er udsendt af FN's sikkerhedsråd (Sikkerhedsrådets resolution 187 af 13. marts 1964), og den er stadig på øen. De danske FN-styrker (DANCON) ankom til Cypern i sommeren 1964.Tom Vilmer Paamand - september 2019
...
Aktuelle indlæg
...
Uaktuelle indlæg