Partier står fast på nye kampfly
Danmarks gigantiske flyhandel blev
udsat på grund af valget, og nu hedder det mere løst at typevalg vil ske
i løbet af dette efterår. I mellemtiden har dollarkursen
øget indkøbsprisen fra tidligere nævnte 30 milliarder med op mod 20 procent.
Flyindkøbet indgik lige som krigene ikke i valgkampen, for stort set alle Folketingets partier står bag. Skal denne holdning ændres, må der nye folketingsmedlemmer med markant fredeligere holdninger ind i samtlige partier - og det skete ikke. De er i stedet også villige til at fortsætte kampene mod ISIL i Irak de
næste 20 år, hvor de indsatte F-16 fly er ved at være
slidt op under presset. Alligevel er befolkningen imod, for Gallup har målt at knap
60 procent helst vil droppe flyene til fordel for fx renovering af skoler og plejehjem.
Købet af nye kampfly er besluttet gennem
forsvarsforliget i 2012, og frem til 2017 støttes det af Dansk Folkeparti, Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, og Venstre.
Både fra de
radikale og fra
SF lyder nu lidt afdæmpede toner om færre kampfly, men begge partier står
fortsat ved forsvarsforliget. Enhedslisten står uden for, og
fastholder sit nej til kampfly. Det nyindvalgte parti Alternativet har fortsat uld i munden, og mumler et
temmelig uklart nej: "
Alternativet har i dag meldt klart ud, at vi siger nej til indkøb af nye kampfly. Det er ikke et udslag af en færdigudviklet freds- og forsvarspolitik på området - og derfor heller ikke et endegyldigt nej."
Tom Vilmer Paamand - august 2015
Flere historier fra 2015...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Nyt midterparti vil indføre social værnepligt
Tidligere Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen vil sikre sig fortsat plads i folketinget gennem sit ny parti Moderaterne. Første udgave af
partiprogrammet er just udkommet - blandt andet med ideen om at indføre "BORGERPLIGT".
Forslaget er småsludrende nostalgisk, om da "
unge mennesker [læs: mænd]
fra Vollsmose eller Varde møder deres jævnaldrende fra Vedbæk og Viborg – på tværs af sociale skel – når de skulle i kongens klæder".
Forfriskende og nytænkende for dem inde på Christiansborg, omend tankerne er gammelkendte - borgerpligt har indgået i den danske grundlov som begreb siden
1849. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, og fortæller meget om prioriteringen (eller om bagvedliggende uenighed), at emner som militær og forsvar endnu kun indgår i Løkkes partiprogram gennem bisætningerne i dette punkt. Løkkes version af borgerpligt lyder som det rene Alternativet:
"... MODERATERNE vil styrke medborgerskab, dannelse og sammenhængskraft gennem en ny ’borgerpligt’ for alle unge. Borgerpligten bygger på principperne fra værnepligten, men kan aftjenes i hele samfundet. ... alle unge, uanset køn, bruger et halvt år på at arbejde for fællesskabet og fremtidens Danmark. ... hos bl.a. velfærdssamfundets institutioner, på uddannelsessteder, i forsvaret, indenfor kulturlivet, i arbejdet med bæredygtig naturbeskyttelse eller i civilsamfundsinstitutioner. ... Tænk på det udsyn og den tolerance det giver at mødes og arbejde sammen med andre, der har haft helt andre opvækstvilkår. ..."Altså en pligtmæssig samfundstjeneste, desværre ikke som erstatning for værnepligt, men en supplerende og langt mere omfattende ordning ved siden af. Pt
fravælger mindst 90 procent af alle unge mænd militæret, ved hverken at blive tvangsindkaldt eller melde sig frivilligt. Det er dem, samt alle de unge kvinder, som Løkke nu vil indrullere.
En af Aldrig Mere Krigs største perioder, var baseret på den voldsomme mængde af militærnægtere omkring 1970. Dette toppede i
1972, hvor hver femte af værnepligtsårgangen valgte nægteriet - 4.600 personer. De sad ikke længere kun i lejre - hvor de i øvrigt, lige som de soldater Løkke mindes i sin tekst, havde et
rigtig dejligt kammeratskab.
Mange blev udstationeret på museer og kulturinstitutioner, helt som Løkke nu drømmer om. Eller gik nærmest fuldtids ind i fredsarbejdet. I de nyeste tal fra 2020, er militærets behov for indkaldte værnepligtige tilfældigt nede i samme niveau, som da nægtertallet toppede, nemlig på 4.600 personer.
Aldrig Mere Krig får i dag kun sjældent henvendelser fra nægtere, der behøver hjælp - for deres tal er kun omkring nogle
håndfulde. Men foreningen er naturligvis fortsat skarpt imod militærtjeneste, frivillig eller påduttet. Samfundstjeneste som sådan har AMK ikke en umiddelbar holdning til. Foreningens modstand til værnepligt er mod VÆRNE-delen af ordet, ikke PLIGT-delen.
Det er nok tvivlsomt, om dette nye parti får stemmer nok til ret meget politisk - Lars Løkke har jo et
blakket ry som person. Samtidig har diverse professorer allerede skudt tanken ned af samfundsøkomiske årsager, men deres
regnemaskiner har jo aldrig sat værdi på varme hænder og kultur. Det endelige partiprogram fremlægges først i juni.
En sådan udvidet samfundspligt er da en interessant tanke, og fint at få en debat, hvor fokus ikke er på militærets præmisser - der kan blive hård konkurrence om de indkaldte unge, når disse også kan gå efter en mere attraktiv og fredeligere beskæftigelse andre steder!
Tom Vilmer Paamand - januar 2022
...
Aktuelle indlæg
...
UAktuelle indlæg