. I mellemtiden har dollarkursen
fra tidligere nævnte 30 milliarder med op mod 20 procent.
Flyindkøbet indgik lige som krigene ikke i valgkampen, for stort set alle Folketingets partier står bag. Skal denne holdning ændres, må der nye folketingsmedlemmer med markant fredeligere holdninger ind i samtlige partier - og det skete ikke. De er i stedet også villige til at fortsætte kampene mod ISIL i Irak de
under presset. Alligevel er befolkningen imod, for Gallup har målt at knap
helst vil droppe flyene til fordel for fx renovering af skoler og plejehjem.
i 2012, og frem til 2017 støttes det af Dansk Folkeparti, Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, og Venstre.
ved forsvarsforliget. Enhedslisten står uden for, og
sit nej til kampfly. Det nyindvalgte parti Alternativet har fortsat uld i munden, og mumler et
Flere historier fra 2015...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Et umuligt præsidentvalg
Valget af Donald Trump som kommende præsident har skabt en del panik. Meget mere end hvis Hillary Clinton havde fået mandat til at videreføre USAs velkendte krigspolitik - så for fredsfolk ville en ny Clinton heller ikke have udløst begejstring. Men hvad en præsident Trump reelt kommer til at stå for, vil først den kommende tid give klart bud på.
Præsident Barack Obama bruger nu tid på at
skærpe reglerne for drone-likvideringer og
berolige NATO, der
frygter for Trumps besynderlige udtalelser om
Putin, betaling for USA-baser og meget mere. Clinton er en velkendt høg, der har pralet med sit nære venskab med en
krigsforbryder som Henry Kissinger, og mange af den sidste Bush-regerings militærfolk
bakker op bag hende.
Hillary Clinton var udenrigsminister under
Obama i dennes første fire år. Under Obama var USA på hemmelig mission eller i direkte krigsoperationer i
135 lande, hvilket er mere end en fordobling. Og gennem de sidste otte år har USA udført større angreb mod otte nationer: Afghanistan, Iran, Irak, Libyen, Pakistan, Somalia, Syrien og Yemen.
Undervejs i den langstrakte valgkamp blev Trump og Clinton presset fra Bernie Sanders, der overraskede alle ved at kunne samle
millioner under et budskab om socialisme og
No More Wars. Sanders stemte nej til Irakkrigene, men har generelt en mere flimrende praksis, og modsatte sig ikke de udvidelser af præsidenters mandat til at føre krig, som senest Obama har
udnyttet grundigt.
Både Clinton og Trump kunne følge Sanders overraskende langt, for sjældent har der lydt så kritiske røster om USAs krige. Trump
erklærede direkte, at hans udenrigspolitik som modsætning til Clintons ville
fokusere på diplomati og ikke ødelæggelse. Fremtiden ser altså lysere ud under præsident Trump, kunne en
lidt for
hurtig konklusion lyde. For Trump har det med grundigt at modsige sig selv, og har derfor også krævet krig mod Iran over
bagateller.
Trump vil opruste USAs forsvar på alle fronter, i en grad som militæret slet ikke kan se
meningen med. Atombomber kan bruges mod ISIL - og når vi nu har dem også
ved mindre konflikter i Europa. Trump har som fast talepunkt brugt, at Verdens borgere ikke
betaler nok for USAs beskyttelse. Ikke mindst lande med baser bør betale mere for glæden ved at have dem, og desuden skal Europas bidrag til NATO hæves
For Danmark svarer
kravet stort set til en fordobling. Samlet for en familie bliver det i omegnen af
tusind kroner mere hver eneste måned i øget støtte til det militære apparat. Herhjemme har De Konservative kravet med til de aktuelle regeringsforhandlinger, og i diskussionerne op til næste års forsvarsforlig.
Hvad USA foretager sig, har konsekvenser i det meste af verden. Positivt set må der blot heppes på den Trump der ønsker
diplomati og ikke ødelæggelse - og krydses fingre for at den (atom)bombeglade variant af Trump ikke dominerer i hans rodede sind, når Verdens problemer bliver lagt frem på præsidentens skrivebord.
Og kampen for fred fortsætter ihærdigt...
Læs en udbygget version på FRED.dkTom Vilmer Paamand - november 2016
...
...