Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Store danske kunstnere bag 20 nye fredsplakater
Et internationalt projekt har i en årrække fået kreeret nye fredsplakater til udstillinger mod krigsrummelen, og nu er Danmark kommet på listen. Per Arnoldi er nok den mest kendte, men listen over deltagende danske plakatkunstnere rummer blandt andre også Gitte Kath, Lars Pryds og Mervyn Kurlansky. I forvejen rummer denne voksende samling plakater fra Iran, USA, Mexico, Kina og altså nu også fra Danmark.
Projektet "20×20 Posters for Peace" blev startet af Pasaj Collective som en reaktion på krigstruslerne mod Iran i 2017, med en simultan kunstudstilling i Iran og USA. Hvert år rejser udstillingen til et nyt land og føjer 20 nye lokale plakater til. I Danmark blev plakaterne vist frem udendørs i byerne Højer og Tønder, med Højer Designefterskole som vært på FNs internationale fredsdag.
Skolens egne 10. klasses elever bidrog til udstillingen med designhjælp fra blandt andre Rikke Hansen, designer og underviser, og Pouya Jahan, der er en af projektets stiftere. Eleverne har haft emnet "Krig og Fred" på skemaet. Undervisningen handlede om at forstå, diskutere og arbejde med demokrati, konflikter og fred i bred forstand - for så at omsætte det visuelt ved at designe plakater, ud fra hvad den enkelte elev ville sætte fokus på.
Se kunstnernes billeder fra udstillingen...
Tom Vilmer Paamand - oktober 2021





Flere historier fra 2013...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  NATO-lande øver igen angreb på hinanden
Græske jagerpiloter simulerede luftkamp med tyrkiske jagerfly, og trænede luftforsvar i Det Ægæiske Hav i en landsomfattende og uanmeldt øvelse, hvor specialstyrker trænede landgangsøvelser i Oinousses, en økæde nær ved Tyrkiet. Begge lande er allierede med NATO, men militærøvelsen kommer kort efter, at Grækenland har beklaget sig over luftrumskrænkelser af Tyrkiets luftvåben.
Sidste år krævede Tyrkiet adgang til militære øvelser på græsk jord og luftrum i det omstridte øhav mellem de to nationer i en periode på ti måneder. Den græske regering klagede over dette til samtlige relevante organer som FN, EU, NATO og nedefter. Tyrkerne bøjede sig til sidst, og begrænsede øvelsesområdet til tyrkisk jord. De to landes anspændte forhold er blevet værre under flygtningekrisen. Begge lande bruger voldsomme summer på et omfattende militært beredskab med store stående styrker, der kun sjældent anvendes til internationale missioner.
Tyrkiets befolkning og militær er mange gange større end Grækenlands, der kompenserer ved at have relativt flere soldater. Dette er specielt tungt for Grækenland, der fortsat er ramt af massive finansielle problemer, og har skåret ned på alle andre områder af statsbudgettet.
Sidste år brugte Grækenland 2,4% af sit BNP på forsvar, hvilket ligner en stigning, men i rene udgifter er et fald, da landets BNP rasler nedad. De militære udgifter har faktisk være faldende siden de anspændte 80ere, hvor militæret brugte mere end det dobbelte.
Grækenland har svært ved at begrænse sit militære budget, da det i stort omfang går til lønninger og pensioner, som det tager årevis at afvikle. Samtidig er militæret spredt ud over landet i en form for egnsstøtte, på samme måde som USA er kendt for, hvor præsidenten køber sig til politisk popularitet gennem militære arbejdspladser. Oven i dette kommer et voldsomt overforbrug af militært isenkram, ikke mindst kampvogne og fregatter.
Grækenland har (for)købt sig til god politisk vilje i Frankrig og Tyskland, der solgte grækerne våben for milliarder igennem landets værste kriseår. Samme to lande har derfor ikke presset på for at sådanne kontrakter skulle indgå i forhandlingerne om den græske gæld. Den ny regering under venstrepartiet Syriza ønskede yderligere nedskæringer, men blev mødt med militære krav om for fem milliarder nye overvågningsfly.
Tom Vilmer Paamand - maj 2016







... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2021