Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Fortsat ingen kontrol med Politiets Efterretningstjeneste
Fredsbilleder...
Der har ikke tidligere været den fornødne kontrol med PETs handlinger, og selv efter PET-rapportens mange afsløringer bliver resultatet, at borgernes muligheder for indsigt nu bliver endnu ringere. Fremtidige indkik bliver umulige, og samtidig nægter regeringen at åbne for den ellers lovede historiske indsigt for de aldrende registrerede i de op mod 1500 fortsat opbevarede personsager fra Den Kolde Krig.
Det giver så aktuelt god plads til idiotiske kommentarer om at regeringen vil beskytte "folk med tidligere kontakter til Østblokken", men hvis der havde været noget som helst låddent i arkiverne, som VKO havde turdet vise frem, var det for længst kommet frem under deres ti års regeringstid.
Jeg kunne så bidrage med en mere indlysende mistanke, at de centrale politiske aktører har været til "forebyggende samtaler" hos PET, hvor de er blevet orienteret om at hvis politikerne ønsker øget åbenhed, skulle PET da gerne gå forrest med alt for udvalgte gode eksempler - om dem. Men logikken er desværre nok langt mere brutal og kedelig. At systemet herhjemme ruller videre uanset regeringsfarve. Ikke som en skjult sammensværgelse men blot i tung inerti, hvor alt blir ved det gamle, fordi maskineriet blot knirkende bevæger sig videre ad fastlagte skinner.
Den såkaldt historiske arkivering har vist sig at være et bekvemt smuthul for PET, de arkivet fortsat er i deres besiddelse, og fuldt søgbart for PET - også selv om det netop indeholder dokumenter, der efter loven skulle fjernes fra PETs adgang på grund af forældelse. En del betydningsfuldt historisk materiale er dog makuleret, muligvis fordi dette kunne dokumentere ulovlige registreringer foretaget af PET.
Organisationsmapperne, som ellers har været holdt ude af alle undersøgelser for misbrug, da de officielt netop ikke var elektronisk søgbare - har også vist sig at være det alligevel. Når Blekingegade-kommissionen til sommer er færdig med sit arbejde, ophører det midlertidige makuleringsstop - og en bekvem glemsel kan opsluge de sidste ubekvemme pletter fra de gamle mapper. Rigsarkivet har dog krav på en del af indholdet, ud fra en bevaringsbestemmelse, der naturligvis er hemmeligstemplet.
Regeringen har bevilget penge til et nyt magtesløst PET-tilsyn, og ved samme lejlighed fik PET selv bevilget dobbelt så meget som tilsynet, for besværet med at besvare eventuelle spørgsmål. Hvis dette nye PET-udvalg skulle snuble over ulovlige registreringer når folk høfligt spørger, kan det bede PET om at slette dem - men den ulovligt registrerede må ikke blive orienteret om dette. I stedet lyder den officielle instruks "tilsynet sikrer, at dette ikke er tilfældet, og giver herefter den pågældende meddelelse herom".
Alle har ret til at spørge, men udvalget har kun ret til at svare, at "PET ikke uberettiget behandler oplysninger om spørgeren". Medlemmerne af det nye tilsyn bliver i følge justitsminister Morten Bødskov "personer, som på ingen måde kan antastes; personer, som er kongerigets mest agtværdige". Jeg forventer et opkald...
Tom Vilmer Paamand - februar 2013


2012






Flere historier fra 2013...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Pacifistudstilling uden pacifister
En ny udstilling på Det Kongelige Bibliotek belyser dansk neutralitet og krigsmodstand under 1. Verdenskrig gennem syv konkrete danskeres kamp for fred. Da 1. Verdenskrig brød ud i 1914, erklærede Danmark sig neutralt. Under krigen døde en hel generation af unge mænd i skyttegravene. Herhjemme var næsten alle enige om, at krig skulle undgås, men ingen var enige om, hvad der skulle gøres. Skulle mænd tvinges til værnepligt? Skulle vi forsvare landet, hvis det blev angrebet?
Gennem syv kendte og mindre kendte personer præsenterer udstillingen de mange forskellige holdninger til krig eller magtanvendelse: Forsvarsministeren Peter Munch, forfatteren Georg Brandes, fredsforkæmperen Eline Hansen, socialisten Marie Nielsen, syndikalisten Andreas Fritzner, soldaten Christian Campradt og samaritaneren Ingeborg Stemann. Udstillingen går tæt på det enkelte menneske, med eksempler på krigsmodstand, der også er aktuel for debatten i dag.
Selv om biblioteket selv har annonceret udstillingen som "Pacifisme i kanonernes skygge", er ingen af de syv udvalgte pacifister. Dette har også fået flere medier til at fokusere på de af deltagerne, der nok var imod en altødelæggende krig, men samtidig i ord og handling støttede tanken om en voldelig revolution for at stoppe krig: "Militærnægtere var ikke for fine til vold".
Hvis biblioteket havde ønsket det, havde det været nemt at finde den tids pacifister. Dansk Fredsforening fra 1882 var fortsat landsdækkende, arbejdede for dansk neutralitet og for militære besparelser, og rummede også pacifister. I 1913 blev den første rent pacifistiske organisation Kristeligt Fredsforbund stiftet, året efter den pacifistiske ungdomsforening Pax, og fra 1916 havde Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed en afdeling i Danmark (Aldrig Mere Krig kom først til i 1926).
De mange militærnægtersager under 1. Verdenskrig førte til, at Danmark i 1917 fik en militærnægterlov, og året efter oprettedes den første danske militærnægterlejr. Heller ikke alle nægterne var renlivede pacifister, men det virker besynderligt at Det Kongelige Bibliotek benytter en sådan overskrift uden at omtale en eneste pacifist. Ægteparret Fredrik og Matilde Bajer, der delte Nobels Fredspris i 1908, ville fx have været et indlysende valg.
Udstillingen er åben til den 31. januar - læs det omfattende materiale på nettet.

Tom Vilmer Paamand - oktober 2014







... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2022