Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Danmark var pioner i psykologiske krigsførelse
Fredsbilleder...
Aviserne skriver igen om den kontroversielle CIA-støttede efterretningsvirksomhed Firmaet, som i 50erne gennem ulovlig overvågning samlede oplysninger om Danmarks Kommunistiske Parti til CIA, politiet og regeringen, men også rapporterede til Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti.
Arne Sejr dannede dækorganisationen Firmaet, der i årevis støttet af USA skjult modarbejdede reel eller indbildt kommunistisk agitation og aktivitet i Danmark - fx kamp for højere løn og fredsbevægelser. En del af arbejdet bestod i aflytning af ledende kommunister. Informationerne blev effektivt krydret og omskrevet, og sendt til DKPere i form af fiktivt interne nyhedsbreve for at så splid. Samt givet videre til en lang række samarbejdsvillige journalister på aviserne.
Daværende CIA-chef William Colby har fortalt, at "de lokale efterretningsmyndigheder udpegede, med deres regerings billigelse, en repræsentant, der skulle samarbejde med mig omkring udviklingen af det politiske og psykologiske krigsførelses-net." Arne Sejr var eksperten på området, da han i 1947 havde skrevet et længere teoretisk udredningsarbejde om Demokratiske Modforholdsregler, psykologisk krigsførelse som "systematisk metode, som ved psykologiens hjælp og gennem samfundets kommunikationsmidler prøver at påvirke det menneskelige sind og fremkalde en forandring af psyken". Betegnelsen psykologisk krigsførelse måtte aldrig anvendes af organisationen i forbindelse med det praktiske arbejde.
Problemet er ikke så meget overvågningen, men brugen af de indsamlede informationer, som altså er blevet brugt aktivt til at sværte aktiviteter, der blev anset for "fjendtlige". I den sammenhæng blev fredsbevægelserne indblandet, og Firmaet arbejdede med at påvirke offentlighedens syn på vores arbejde.
Hvordan denne bevidste vildledning af offentligheden er fortsat efter Den Kolde Krig, kan ses i din daglige avis.
Tom Vilmer Paamand - august 2013





Flere historier fra 2013...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Øget militarisering i Mali trods gode alternativer
Folketingsflertallet argumenterede med, at de danske interesser - i hele Mellemøsten, Nordafrika og aktuelt i Sahelbæltet - er at ville skabe fred, stabilisere området, bekæmpe terrorisme og dermed hindre øgede flygtningestrømme mod Europa, men beslutningen om at sende danske soldater til Mali, vil have den stik modsatte effekt. Statskuppet i Mali i 2012 ved kuplederen Amadou Sanogo, der overdrog regeringsmagten til en overgangsregering under Dioncounda Traoré, førte til oprør og væbnet borgerkrig, der - lige som andre steder - hurtigt førte til et uoverskueligt antal også indbyrdes slåssende grupper bestående af demokratisk sindede, hjemløse jihadister fra Libyen, tuareger, samt diverse smuglere, banditter og landevejsrøvere i den nordlige Sahel-provins.
Den svage malinesiske kupregering bad fra sommeren 2014 om hjælp, og fik en franskledet militær mission, der snart efter fulgtes op af en "koalitation af villige vestlige lande", der også begyndte at flyve bombetogter, og samtidig fik presset FN-systemet til at sanktionere dette som en "fredsskabende og stabiliserende indsats" - som Danmark valgte at bidrage til med logistisk støtte og stabsofficerer, så FN-operationen i Mali er ledet af den danske generalmajor Michael A. Lollesgaard. Der er godt noki øjeblikket en skrøbelig "fredsaftale" i Mali; men trods dette, er det langt fra en "fredsbevarende" indsats Folketing nu har besluttet at deltage yderligere i. Folketingets flertal sender nemlig specialtrænede elitesoldater ud, Jægerkorpset, og gør det samtid klart, at de skal ud på farlige og skarpe missioner - og flertallet af danske politikere er fuldstændig klar over, at "hvis vi skal ind i Mali, skal det ikke være en halv mission, hvor vi ikke må skyde".
Erfaringer med de sidste mange års danske krigspolitik - også med den gennem årene udviklede såkaldte samtænkte indsats - synes imidlertid at pege på, at man ikke kan stabilisere et land eller en region, bekæmpe terror eller stoppe flygtningestrømme med hverken kampfly, pansrede mandskabsvogne eller elitesoldater på jorden; altså med militære midler - eller med militære midler forrest.
Det er nemlig sandsynligt, at også de danske elitesoldater vil blive betragtet som en del af en "besættelsesmagt", og som uretfærdig og ensidig støtte til en ikke-legitim og svag malinesisk regering. Sandsynligt er, at også de danske soldater vil blive mødt med våben og bomber fra mange af de ovennævnte grupperinger, og at danske soldater vil blive trukket ind i endnu en langvarig krig uden udsigt til de forventede positive resultater. Tværtimod - en militær optrapning vil føre til det stik modsatte: Øget destabilisering, mere terror og flere flygtninge!
Alternativerne til øget militarisme i Mali kunne være: Danmark skal selvfølgelig fortsat være med til at løse opgaver i verden og fortsat føre en ambitiøs og aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Danmark bør fortsat støtte FNs "fredsbevarende" missioner; men ikke medvirke til eller støtte "fredsskabelse" med våben i hånd og derfor ikke øge sin militære indsats, og ikke støtte den ene side i en kompliceret malinesisk borgerkrig.
Hasse Schneidermann - november 2015







... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2022