Rifbjerg var ihærdig pacifist gennem et langt liv
Klaus Rifbjerg døde forleden, og bliver behørigt mindet i stort set samtlige medier. Overraskende mange får nævnt - de fleste med stor irritation - at pacifismen stod stærkt blandt Rifbjergs kernesager. Den var med ham gennem hele livet, og fremgik bastant af læserbreve, digte og essays. Han støttede alt fra Fredsskattefonden til Kvinder for Fred, og holdt tale i 2008, da Aldrig Mere Krig indbød til fredsmanifestation for militærnægtere.
Herunder beskriver Rifbjerg sin fredsdrøm med egne velvalgte ord:
Ingen skal få mig overbevist om, at man i vor tid vil få indført demokrati og skabt frihed for enden af et geværløb. Jeg får aldrig My Lai og billederne fra Abu Graib vasket af nethinden. Jeg ser stadig skyer af napalm og brændende børn og Agent Orange for det indre øje, og jeg ser Margaret Thatcher kissemisse med Pinochet og filmklippet af Salvador Allende i regeringsbyens flammer under bombardementet.
Jeg er stolt af mit fædreland og dets generøse engagement i verdens problemer, men jeg synes naturligvis, vi kan gøre det bedre end ved at sende F16-fly til Afghanistan for at bombe fascistiske talibanere eller forlade Irak, mens det lokum, vi selv har antændt, stadig brænder.
Jeg synes afgjort, vi skal have en hær, men det skal være en hær uden våben, uden isenkram, uden platte slagsange med millioner af skattekroner bundet i halen. Jeg synes, vi skal komme til fornuft og sende al den hjælp og alle de folk af sted, det overhovedet er muligt, tænksomme mennesker, dygtige håndværkere, ægte genopbyggere, og lad det endelig koste, hvad det koster, det kan aldrig blive dyrere end alt det forbandede isenkram.
"Ha ha ha," jeg hører allerede brølet, "hvad tror du en sabelsvingende, fundamentalistisk dervish vil sige, hvis sådan en dansk bonderøv dukker op med et hvidt flag i hånden og en fredspibe i munden? Han vil hugge hovedet af ham og dø af grin!"
Fed ligger osen af løgn og propaganda over landene i disse år, og kun den er skurk, som stikker hovedet op af tågerne og insisterer på, at der muligvis er en anden vej at gå end den slagne. Det nærmer sig defaitismen, synes man, måske endda forræderiet og er i det mindste udtryk for en mangel på engagement, der ikke blot er irriterende og trættende, men også i længden kedsommelig og usexet som tonerne fra en lirekasse, hvor valsen er slidt helt ned.
Tom Vilmer Paamand - april 2015
Flere historier fra 2015...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Fredskultur, et sikkerhedspolitisk alternativ
På den Nordiske Fredskonference holdt Ingeborg Breines fra Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed i Norge åbningstalen. Hun har i mange år arbejdet med fredsspørgsmål, både som akademiker, forfatter og som ansat i UNESCO – især med fokus på kvinder og fredskultur. Det var en meget flot tale med en del nedslag, som kan stå som selvstændige udtryk:
Martin Mørch - juli 2023
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Fredskultur, et sikkerhedspolitisk alternativ
På den Nordiske Fredskonference holdt Ingeborg Breines fra Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed i Norge åbningstalen. Hun har i mange år arbejdet med fredsspørgsmål, både som akademiker, forfatter og som ansat i UNESCO – især med fokus på kvinder og fredskultur. Det var en meget flot tale med en del nedslag, som kan stå som selvstændige udtryk:
- Jeg vil gerne citere den persiske poet Rumi, når han siger: Hinsides alle forestillinger om rigtigt og forkert er der en mark. Der vil jeg møde dig. Fredsvenner over hele verden ved, at det gør en stor forskel, når en pacifist skjuler sig i Kiev, en feminist kæmper i St. Petersborg, eller en fredsforsker siger sandheden til magten i New York.
- Vi risikere at ende i et inhumant, udemokratisk samfund, hvor de unge er fanget i en konfrontatorisk, militaristisk måde at tænke og handle på. Det er på tide at anerkende, at det er det militær-industrielle kompleks der er fjenden, ikke vores naboer.
- Mange ting er udenfor demokratisk kontrol. Militær sikkerhed og det såkaldte forsvar er demokratiets sorte hul.
- Venner, det er tid for våbnene at tie, og på tide at styrke fredsbevægelsens rolle og muligheder. Verden har ikke brug for afskrækkelse – men samarbejde, heling, skønhed og retfærdighed – og vi, vi har et arbejde, der skal gøres.
Martin Mørch - juli 2023
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2024