Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Kommentarer
Share button


Rifbjerg var ihærdig pacifist gennem et langt liv
Fredsbilleder...
Klaus Rifbjerg døde forleden, og bliver behørigt mindet i stort set samtlige medier. Overraskende mange får nævnt - de fleste med stor irritation - at pacifismen stod stærkt blandt Rifbjergs kernesager. Den var med ham gennem hele livet, og fremgik bastant af læserbreve, digte og essays. Han støttede alt fra Fredsskattefonden til Kvinder for Fred, og holdt tale i 2008, da Aldrig Mere Krig indbød til fredsmanifestation for militærnægtere.
Herunder beskriver Rifbjerg sin fredsdrøm med egne velvalgte ord:
Ingen skal få mig overbevist om, at man i vor tid vil få indført demokrati og skabt frihed for enden af et geværløb. Jeg får aldrig My Lai og billederne fra Abu Graib vasket af nethinden. Jeg ser stadig skyer af napalm og brændende børn og Agent Orange for det indre øje, og jeg ser Margaret Thatcher kissemisse med Pinochet og filmklippet af Salvador Allende i regeringsbyens flammer under bombardementet.
Jeg er stolt af mit fædreland og dets generøse engagement i verdens problem
er, men jeg synes naturligvis, vi kan gøre det bedre end ved at sende F16-fly til Afghanistan for at bombe fascistiske talibanere eller forlade Irak, mens det lokum, vi selv har antændt, stadig brænder.
Jeg synes afgjort, vi skal have en hær, men det skal være en hær uden våben, uden isenkram, uden platte slagsange med millioner af skattekroner bundet i halen. Jeg synes, vi skal komme til fornuft og sende al den hjælp og alle de folk af sted, det overhovedet er muligt, tænksomme mennesker, dygtige håndværkere, ægte genopbyggere, og lad det endelig koste, hvad det koster, det kan aldrig blive dyrere end alt det forbandede isenkram.
"Ha ha ha," jeg hører allerede brølet, "hvad tror du en sabelsvingende, fundamentalistisk dervish vil sige, hvis sådan en dansk bonderøv dukker op med et hvidt flag i hånden og en fredspibe i munden? Han vil hugge hovedet af ham og dø af grin!"
Fed ligger osen af løgn og propaganda over landene i disse år, og kun den er skurk, som stikker hovedet op af tågerne og insisterer på, at der muligvis er en anden vej at gå end den slagne. Det nærmer sig defaitismen, synes man, måske endda forræderiet og er i det mindste udtryk for en mangel på engagement, der ikke blot er irriterende og trættende, men også i længden kedsommelig og usexet som tonerne fra en lirekasse, hvor valsen er slidt helt ned.

Tom Vilmer Paamand - april 2015






Flere historier fra 2015...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Officeren der blev pacifist
logoAldrig Mere Krigs forhenværende formand Geert Grønnegaard er død, 84 år gammel. Den sprælske fredskæmpe døde passende nok på et plejehjem bygget på Ringsteds nu nedlagte kaserne. Som barn kom Geert ellers på Herlufsholms ret militaristiske kostskole, hvorpå han blev flyverløjtnant i Værløse, derpå civilingeniør fra Polyteknisk Læreanstalt og reserveofficer.
Dette ændredes af rektor Aage Bertelsens pacifistiske bog "Her er dit våben" i 1960. Officeren meldte sig nu som militærnægter, og blev aktivist i foreningen Aldrig Mere Krig, hvor han langt senere i 1997 blev formand. Geert kom med i påskemarcherne mod atomvåben og kampen mod Vietnamkrigen, startede et register over dansk våbenhandel, og skrev læserbreve og henvendelser til Folketinget i en lind strøm.
Særlig kendt blev han for en række spektakulære fredshappenings: Geert agerede garderobevagt i Københavns Domkirkes våbenhus og inddrog sabler fra de kongelige gæster. Han blev bortvist fra et dyrskue, hvor forsvaret var talstærkt udstillet, og ikke kunne lide hans Rustoskop, der med rullende tal optalte militærbyrden.
Geert blev i 1964 opstillet for Fredspolitisk Folkeparti, som ikke kom i Folketinget. Han var i 1976 konsulent for daværende landsformand K. Helveg Petersen for Det Radikale Venstre, til hjælp med en ny lov om våbenproduktion. Blandt det vedtagne blev, at arbejdsløse kunne sige nej til våbenproduktion uden tab af dagpenge.
Ved siden af et næsten fuldtidsarbejde som aktivist, spillede Geert ihærdigt bridge på højt niveau, var ansat i en række ingeniørfirmaer og bl.a. udsendt i udviklingsprojekter for at bygge skoler i Tanzania og kyllingefarme i Libyen. Privat nåede han at fejre guldbryllup med sin kone Loulou, som han fik tre sønner med.
- Hør Geert selv fortælle om et langt liv som aktivist.
Tom Vilmer Paamand - december 2019







... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2023