Huller i traktat mod militarisering af rummet
Indledningen til Ydre rum-traktaten fra 1967 taler om at bruge det ydre rum til fredelige formål. Mange tror at dette etablerer et generelt forbud mod militære aktiviteter i rummet, men traktaten indeholder ikke sådanne retligt bindende bestemmelser. Henvisningen til fredelig udnyttelse af rummet er nemlig ikke medtaget i den bærende del af traktaten, men er blot "et mål".
Traktaten blev udarbejdet under Den Kolde Krig, hvor de to supermagter allerede havde udnyttet det ydre rum til militære formål gennem rekognoscerings- og varslingssatellitter. Derfor var ingen af dem villige til at lægge begrænsninger på sådanne aktiviteter. Ydre rum-traktaten udelukker kun udtrykkeligt militarisering af Månen og andre himmellegemer, samt placering af masseødelæggelsesvåben i det ydre rum. Forbuddet mod masseødelæggelsesvåben gælder dog kun for permanente eller stationære genstande på himmellegemer, og tillader dermed transport af sådanne våben gennem rummet.
Bortset fra våbnene, er ansvarlig adfærd i rummet altid af stor betydning. I de vigtigste kredsløb bevæger alt sig med 27.000 km/t, så selv en pinocchio-kugle kan smadre en satellit. Før de tilgængelige muligheder begynder at indsnævres endnu mere, bør verdenssamfundet handle i samarbejdets ånd og bundet af ét grundlæggende princip: Hvis rummet bliver mere usikkert, vil dette ikke betyde selektivt usikkert, men usikkert for os alle.
Der er dog tegn på fremskridt, for i februar 2018 blev FN-komitéen COPOUS enig om ni retningslinjer for "space sustainability", der understreger behovet for informationsudveksling og forsigtighed med laserstråler i rummet. Disse retningslinjer er ikke juridisk bindende, men repræsenterer et tiltrængt skridt fremad mod samarbejde og tillidsskabelse i det ydre rum.
Flere historier fra 2018...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Helligdage må ikke kapitaliseres til krigsforberedelse
- Det er helt absurd at ville afskaffe en helligdag for at finansiere endnu mere militær, som der nu er fremlagt lovforslag om. Det mener foreningen Aldrig Mere Krig, der i sit høringssvar protesterer mod regeringens "absurde og forhastede plan, der minder om Sovjets folkelige mobiliseringer, hvor arbejderne også blev tvunget ud på en ekstra arbejdsdag for at styrke nationens militær".
Aldrig Mere Krig skriver, at de "som pacifister indlysende nok er imod at øge den militære byrde, og i særlig grad når dette som her bindes til afskaffelsen af en helligdag, der i sin hensigt siden 1686 har rummet, at netop denne dag skulle dedikeres til at bede for beskyttelse mod krig". Foreningen er i denne sag enig med Danmarks biskopper, der samlet har påpeget deres undren over sammenkædningen af afskaffelsen af en helligdag med øgede forsvarsbudgetter.
Aldrig Mere Krig mener, at Danmark i stedet bør "satse på at blive bedst til at skabe sikkerhed på de måder, hvor det meste af NATO fejler - nemlig på det fredsdiplomatiske område": "Danmark må skifte kurs, og opruste til fred og ikke krig. Genoprette det danske diplomati og fredsforskningen, og arbejde diplomatisk på at få krigen stoppet."
Aldrig Mere Krig opfordrer til at Store Bededag fastholdes som helligdag, og ikke "kapitaliseres til krigsforberedelse". Men da regeringen ønsker øget aktivitet på denne dag, opfordrer foreningen til, at der arrangeres en årlig konference for Folketinget om fred og forsoning - med henblik på at "skabe en mere konstruktive vej til en reelt øget fælles sikkerhed, for Danmark, for Europa og for hele verden". Bededagen blev desværre afskaffet alligevel.
Se den fulde version af høringssvaret Tom Vilmer Paamand - januar 2023
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Helligdage må ikke kapitaliseres til krigsforberedelse
- Det er helt absurd at ville afskaffe en helligdag for at finansiere endnu mere militær, som der nu er fremlagt lovforslag om. Det mener foreningen Aldrig Mere Krig, der i sit høringssvar protesterer mod regeringens "absurde og forhastede plan, der minder om Sovjets folkelige mobiliseringer, hvor arbejderne også blev tvunget ud på en ekstra arbejdsdag for at styrke nationens militær".
Aldrig Mere Krig skriver, at de "som pacifister indlysende nok er imod at øge den militære byrde, og i særlig grad når dette som her bindes til afskaffelsen af en helligdag, der i sin hensigt siden 1686 har rummet, at netop denne dag skulle dedikeres til at bede for beskyttelse mod krig". Foreningen er i denne sag enig med Danmarks biskopper, der samlet har påpeget deres undren over sammenkædningen af afskaffelsen af en helligdag med øgede forsvarsbudgetter.
Aldrig Mere Krig mener, at Danmark i stedet bør "satse på at blive bedst til at skabe sikkerhed på de måder, hvor det meste af NATO fejler - nemlig på det fredsdiplomatiske område": "Danmark må skifte kurs, og opruste til fred og ikke krig. Genoprette det danske diplomati og fredsforskningen, og arbejde diplomatisk på at få krigen stoppet."
Aldrig Mere Krig opfordrer til at Store Bededag fastholdes som helligdag, og ikke "kapitaliseres til krigsforberedelse". Men da regeringen ønsker øget aktivitet på denne dag, opfordrer foreningen til, at der arrangeres en årlig konference for Folketinget om fred og forsoning - med henblik på at "skabe en mere konstruktive vej til en reelt øget fælles sikkerhed, for Danmark, for Europa og for hele verden". Bededagen blev desværre afskaffet alligevel.
Se den fulde version af høringssvaret Tom Vilmer Paamand - januar 2023
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2024