Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Måske fortsat EU-køb af russisk gas via Ukraine
Fredsbilleder... Rusland og Ukraine har en faktisk fungerende våbenhvile, der dog kun drejer om salg og transit af russisk olie og gas til EU-lande igennem Ukraine. Rørledningerne til dette har derfor bevidst ikke været ramt af krigen, men milliardkontrakten imellem de to krigsførende nationer udløber til nytår.
Ukraine foreslog EU at forhandle direkte med Rusland, og så ville Ukraine i givet fald fortsætte transitten - men EU sagde nej. Nu arbejdes der videre med om Slovakiet, Tjekkiet, Ungarn og Østrig vil overtage kontrakten med Rusland. Den russiske rørgas er også fortsat blevet solgt til Danmark.
Udover dette eksporterer Rusland flydende gas med tankskibe til Belgien, Finland, Frankrig og Spanien. Alt handles på bedste kapitalistiske vis uden at storpolitik umiddelbart kan ændre på dette. Tvister om afbrudt levering afgøres ved domstole, og der står frysende mennesker og milliarder på spil.
Tom Vilmer Paamand - marts 2024






Flere historier fra 2024...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Nyt dansk fredscenter med fokus på Arktis
Grønland har udgivet sin egen udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske Strategi, blandt meget andet fornuftigt også med ønsket om at etablere et fredscenter – gerne i samarbejde med eksterne partnere:
”Med viden og samarbejde vil vi styrke dialogen for fred – og fastholde fredens stemme i andre lande. Vi må ikke være naive. Vi må dog heller ikke give op, når det kommer til fred. Vi skal se på og studere, hvorledes fred opretholdes og opnås andre steder i verden. Viden om fred og dialogen om fred skal styrkes og oprustes. Samarbejde er en forudsætning for fred. Fred er en forudsætning for bæredygtig udvikling…”
Tom Vilmer Paamand - marts 2024







... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2024