21 procent støtter fortsat stormen af Capitol-bygningen. Og hele 32 procent mener stadig, at præsident Biden ikke vandt valget. Det er et meget stort antal mennesker, så i USA har man intet andet valg end at eksistere side om side.
Så drop skænderiet, og skift emne. Dette er det umiddelbart ulogiske råd fra folk, der har studeret Nordirland før fredsaftalen, eller Sydafrika. Lande, hvor politiske modstandere har set hinanden som ikke bare på et forkert spor, men som onde.
Under fredsopbygningen i årene omkring Nordirlands fredsaftale var målet ikke at få katolikker og protestanter til at holde civiliserede debatter om politik - men i stedet at sætte julelys op og bygge medborgerhuse sammen. Forskning inden for fredsopbygning og konfliktforebyggelse understreger, at folk bør gøre noget konstruktivt sammen - så de kommer til at arbejde tæt sammen med andre folk, de egentlig hader.
En anden taktik fra erfaringerne med konfliktforebyggelse er at arbejde med betroede budbringere. Folk, der har myndighed inden for oprørske samfund og sympatiserer med dets fælles værdier, men ikke desto mindre er villige til at tale deres egne kammerater væk fra afgrunden.
Colombia har udviklet nyttige ideer fra arbejdet med at bringe oprørere fra de Revolutionære Væbnede Styrker tilbage til samfundet. Folk nød ikke specielt tanken om at hjælpe disse tidligere FARC-agenter, omskole dem og give dem jobs. Men det var heller ikke en løsning fortsat at lade dem føre narkokrig i junglen, så hjælpeprogrammet eksisterer fortsat.
USAs situation er ikke nær så ekstrem, men nogle af de colombianske principper er lærerige. De fokuserer på lang sigt, og tilbyder tidligere udstødte håb om en positiv fremtid. Ikke alle vil kunne lide tanken, men USAs oprørsfolk udgør faktisk et tilsvarende langsigtet socialt problem.
Nogle vil måske i stedet foretrække en amerikansk version af opgøret med Iraks Baath-regime. At opspore hver eneste sympatisør af Capitol-optøjerne, udskamme dem på sociale medier, og sørge for at de mister deres job. Sådan kan jeg også tænke, slutter Anne Applebaum, men det vil ikke fungere. For næste morgen vil de stadig være iblandt os!

Flere historier fra 2021...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  USA atomopruster og spiller fandango med kloden
Fint, at DR skriver om USAs nye vanvittige atomoprustning drevet af et korrupt politisk system, der spiller fandango med vor allesammens sikkerhed.
Men DR efterlader os magtesløse, og leger med i atomvåbenoprustningstilhængeres uansvarlige spil, når DR igen og igen undlader at fortælle om den nye FN-traktat om forbud mod atomvåben. Og DR fortæller så heller ikke om bevægelsen Forbyd Atomvåben, der arbejder på at få også Danmark til at tilslutte sig den ny traktat.
Danmark kan som NATO-medlem godt tilslutte sig FNs forbudstraktat, fordi der intet står i NATO-traktaten om at medlemsstaterne skal anerkende NATOs nuværende strategi om at være parat til som de første at bruge atomvåben. Danmark skal blot frasige sig ”beskyttelse” af USA's atomvåben, hvilket netop vil øge Danmarks sikkerhed – fordi andre lande uden for NATO så ikke kan mistænke Danmark for at være med til at misbruge den påståede usårlighed til indenfor atomparaplyen at opføre sig aggressivt i ledtog med USA.
Hvis USAs atomoprustning sker for at øge NATO-landenes sikkerhed, så skaber det selvfølgelig øget usikkerhed hos lande, der holdes udenfor. Derfor presses f.eks. Rusland til også at opruste for at bevare sit atomvåbens afskrækkelse, og så har vi igangsat en accelererende atomkaprustning, som vi så under Den Kolde Krig. Kun at tænke på sin egen sikkerhed vil give et ustabilt og højspændt forhold til omverdenen og vil på et eller andet tidspunkt ende i krig.
Derfor er der kun én mulighed for at skabe en bæredygtig sikkerhed og det er at tænke sikkerhed som en problemstilling, som staterne logisk set er nødt til at være fælles om, og som alle verdens stater og deres befolkninger derfor må sikre igennem samarbejde.
Hvor parterne ved vurdering af handlemuligheder altid medtænker, hvordan modparter og deres befolkninger vil opleve det, man selv påtænker at gøre. Altså at tænke i den fælles sikkerhed, som den afdøde svenske statsminister Olof Palme formulerede det.
Men vi må også udvide sikkerhedsbegrebet fra staters sikkerhed til menneskelig sikkerhed. Og med de udfordringer der her er i øjeblikket f.eks. med corona, så bliver atomoprustning blot endnu mere vanvittig.
Med øget tilslutning til FN-forbuddet mod atomvåben, vil dette efterhånden bliver en international norm, så tilbageværende atomvåbenmagter – og lande som Danmark, der lader sig beskytte af disse – derfor kunne betragtes som kriminelle af det solide flertal, der har valgt at stå udenfor.
Arne Hansen - april 2021

---