Ikkevoldens grand old man er død
Gene Sharp er død som 90-årig. Han var voldsomt præget af Gandhi, og udgav en række fagbøger om ikkevoldskamp. De vigtigste er trebindsværket "The Politics of Nonviolent Action" med de kendte "198 Methods of Nonviolent Action", og den mest læste er "From Dictatorship to Democracy".
Gene Sharp var sammen med Bertrand Russell med til at organisere Londons første atommarch i 1958, og han arbejdede sammen med fredsforskerne Johan Galtung og Arne Næss. I 70erne var han medredaktør af den internationale fredsavis "Peace News". I en lang periode var han leder af Harvard Universitys "Center for International affairs". I 1982 inviterede han mig til Harvard for at holde foredrag om mine teser om "Ikkevold som strategi i klassekampen".
Gene Sharp var grundlægger af "The Albert Einstein Institution", en organisation baseret på frivillige bidrag, som beskæftiger sig med udviklingen af ikkevoldelige kampmidler. Han teorier fejrede i hans sidste år meget store triumfer. Jeg tænker her på de ikkevoldelige revolutioner, der fik Sovjetunionen til at bryde sammen.
Det betød at det amerikanske militær fik øjnene op for den kraft, der ligger i folkelige ikkevoldelige protester. De folkelige protester i Hviderusland og Ukraine var baseret på Gene Sharps teorier. I sine sidste år fik han støtte fra Ford Foundation og RAND Corporation. Begge var organisationer, som vi i ungdomsoprøret betragtede som ren CIA-finansiering. Oprøret på Maidan Pladsen i Ukraine var også baseret på Sharps teorier, og det amerikanske militær sikrede oprørerne telte, mad og kommunikationsmidler.
Jeg husker Gene Sharp som en karismatisk personlighed. Æret været hans minde.
Jens Thoft - februar 2018
Flere historier fra 2018...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Alle Vestens våben nyttede ikke
- Alle må opruste, for dialog nytter ikke mod despoter, lyder det alt for enstemmigt igen. Men Ruslands angreb på Ukraine viser helt modsat, at alle Vestens våben intet har nyttet, for oprustning og militær afskrækkelse var der igen så rigeligt af.
Spørgsmålet er ikke, om der mon er kastet nok kræfter ind i diplomati og forhandling, for svaret er et alt for indlysende NEJ. Også herhjemme har skiftende regeringer i stedet satset milliarderne på våben, men diskussionen om hvorfor, og hvad de i givet fald skulle afhjælpe, har været stærkt begrænset. Spørgsmålet lyder så: Hvorfor er fredsfolkene tavse - men vi råber os hæse efter ærlig dialog og tillidsskabende forhandlinger med samme kraft, som vi altid har gjort det.
Heldigvis går flere og flere russere på gaden i protest mod krigen, trods den russiske regerings nedbankning af demonstranter. Ikke mindst de unge, der ser det tåbelige i angrebet, og frygter en fremtid spærret inde bag Vestens restriktioner. "Нет Войне", lyder råbet i Rusland, og modsvares af "Ні Війні" i Ukraine: "Nej til Krig!"
AMK støtter budskabet i begge lande. Men mens mange jubler med over den russiske krigsmodstand, hænges ukrainske krigsmodstandere ud som forrædere. Krigen har fået den ukrainske regering til at slå hårdt ned, mod hvad den opfatter som deserteringer, så alle mænd op til 60 år nu har fået forbud mod at forlade Ukraine. Helt uanset at der foregår en krig, er det skammeligt at slæbe krigsmodstandere til fronten.
Rusland må forestille sig, at de kan omdanne samfundet i Ukraine til en underdanig lydstat, men det vil velkendte metoder som civil ulydighed og militærnægtelse kunne gøre umuligt - langt bedre end militær mod militær. Tving Rusland til forhandlingsbordet og ud af Ukraine med ikkevoldelige metoder og diplomatisk kraft. Det burde være indlysende nu selv for politikere, at deres blinde tiltro til militært isenkram ikke får gjort vores verden sikrere.
Læs hele argumentationen på FRED.dk
Tom Vilmer Paamand - februar 2022
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Alle Vestens våben nyttede ikke
- Alle må opruste, for dialog nytter ikke mod despoter, lyder det alt for enstemmigt igen. Men Ruslands angreb på Ukraine viser helt modsat, at alle Vestens våben intet har nyttet, for oprustning og militær afskrækkelse var der igen så rigeligt af.Spørgsmålet er ikke, om der mon er kastet nok kræfter ind i diplomati og forhandling, for svaret er et alt for indlysende NEJ. Også herhjemme har skiftende regeringer i stedet satset milliarderne på våben, men diskussionen om hvorfor, og hvad de i givet fald skulle afhjælpe, har været stærkt begrænset. Spørgsmålet lyder så: Hvorfor er fredsfolkene tavse - men vi råber os hæse efter ærlig dialog og tillidsskabende forhandlinger med samme kraft, som vi altid har gjort det.
Heldigvis går flere og flere russere på gaden i protest mod krigen, trods den russiske regerings nedbankning af demonstranter. Ikke mindst de unge, der ser det tåbelige i angrebet, og frygter en fremtid spærret inde bag Vestens restriktioner. "Нет Войне", lyder råbet i Rusland, og modsvares af "Ні Війні" i Ukraine: "Nej til Krig!"
AMK støtter budskabet i begge lande. Men mens mange jubler med over den russiske krigsmodstand, hænges ukrainske krigsmodstandere ud som forrædere. Krigen har fået den ukrainske regering til at slå hårdt ned, mod hvad den opfatter som deserteringer, så alle mænd op til 60 år nu har fået forbud mod at forlade Ukraine. Helt uanset at der foregår en krig, er det skammeligt at slæbe krigsmodstandere til fronten.
Rusland må forestille sig, at de kan omdanne samfundet i Ukraine til en underdanig lydstat, men det vil velkendte metoder som civil ulydighed og militærnægtelse kunne gøre umuligt - langt bedre end militær mod militær. Tving Rusland til forhandlingsbordet og ud af Ukraine med ikkevoldelige metoder og diplomatisk kraft. Det burde være indlysende nu selv for politikere, at deres blinde tiltro til militært isenkram ikke får gjort vores verden sikrere.
Læs hele argumentationen på FRED.dk
Tom Vilmer Paamand - februar 2022
... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2023