Slavers ikkevoldelige kamp på De Dansk-Vestindiske Øer
Shelley Moorhead fra de tidligere Dansk-Vestindiske Øer er formand for foreningen Carida, bevægelsen for Virgin Islands forsoning. Danske skoler fortæller at slaveriet blev afskaffet af Peter von Scholten, men han blev faktisk tvunget til det af helten Buddhoe fra St. Croix under et oprør i 1848, fortæller Shelley:
Det er klart, at rent politisk set blev slaveriets afskaffelse gjort officielt af Peter von Scholtens proklamation. Men for befolkningen, blev det gjort officielt med deres handlinger, og af de strategier, der blev anvendt. General Buddhoe bar denne titel på grund af sin militære strategi, men førte en krig uden konventionelle våben. Den 3. juli 1848 om morgenen blev der blæst i et konkyliehorn, og det signalerede begyndelsen af en meget grundig tilrettelagt plan. Tusindvis af slaver af afrikansk oprindelse klædt i hvidt, mødtes på Fort Frederik i Frederiksted, og krævede deres frihed. Fortet var militærets og regeringens forpost for Danmark i den vestlige del af St. Croix.
Beskeder gik ud til plantageejerne for få dem til komme og hjælpe militsen. Men da soldaterne gik til arsenalerne for at få fat i våbnene og placere kanonerne, opdagede de hurtigt, at de mange krudtposer og tønder, der skulle have været fyldt med krudt, i stedet var blevet fyldt op med sand. Og at alt krudtet var blevet smidt i havet! Vi havde ikke våben, så vi havde ikke behov for krudtet.Så fortæl mig, hvad ville du have gjort - i denne situation, hvor du har en fæstning, som er omringet af måske mere end 10.000 afrikanske slaver, der kræver deres frihed - hvis du var i Peter von Scholten sko?
Interviewet er fra 2010, men aktuelt da statsminister Lars Løkke Rasmussen rejste til De Vestindiske Øer i anledning af 100-året for salget af øerne til USA. Læs resten på Modkraft.dk.
Caf Thor - 2010
2016
Flere historier fra 2017...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Danmarks base-forbehold er faldetAllerede i 1953 sagde en socialdemokratisk statsminister
Nej Tak til
allierede soldater på dansk jord i fredstid. Trods dette klare budskab, kom der alligevel grønt lys til, at USA fortsat kunne have egne militære baser på Grønland, som USA havde indtaget ti år tidligere. Samtidig var dette kun en
regeringserklæring, og selv en offentlig sådan kan snildt og diskret ændres i al hemmelighed – som det fx skete med
tilladelsen til USAs atomvåben på Grønland. Så i 2022 ændrede Mette Frederiksen 70 års (syd)dansk basepolitik med
et snuptag, i hemmeligholdte forhandlinger med USA. Dette blev meldt ud kort inden Ruslands angreb på Ukraine, men de diplomatiske skridt var reelt startet tidligere, og byder på
fuld immunitet for USAs soldater på dansk jord.
Som lidt sukker på fastslog statsministeren, at Danmark dog ville sige nej, hvis USA spurgte om atomvåben på dansk jord. Men som
dokumenteret, har USA da heller ikke for vane at spørge først. Lige som historierne fra 1980erne, om at USA da slet ikke havde permanent udstationerede soldater i Danmark, for disse rejste jo væk – på ferie til Tyskland hver weekend…
USAs baseaftale er, lige som den tilsvarende med Norge, en ren
mellemstatslig affære, som heller ikke kan undskyldes med, at der er en beskeden demokratisk kontrol gennem NATO. USA vil altså frit kunne bruge danske havne og flyvepladser som springbræt til egne
imperialistiske ambitioner, som ikke er ”godkendt” hverken i NATO eller FNs Sikkerhedsråd.
Læs en tale mod baserneTom Vilmer Paamand - februar 2023
...
Aktuelle indlæg
...
UAktuelle indlæg