Venstres første løftebrud blev mod krigsundersøgelsen
"Hvis Blå Blok vinder valget, vil Venstre udvide den nedsatte kommission til en fuldstændig undersøgelse af Danmarks krigsdeltagelse fra 1998 og frem", garanterede Venstre den 10. november 2014. Forslaget fik fuld opbakning af De Konservative - men er nu i stedet blevet den nye Venstre-regerings første løftebrud.
Irak- og Afghanistankommissionen blev nedsat november 2012 af daværende justitsminister Morten Bødskov, og har "til opgave dels at undersøge og redegøre for baggrunden for den danske beslutning om at deltage i krigen i Irak, dels at undersøge og redegøre for, hvad danske myndigheder har foretaget sig i forbindelse med tilbageholdelsen af personer under krigene i henholdsvis Irak og Afghanistan."
I januar ville hele den borgerlige opposition helst af med kommissionen, men Venstre var fortsat indstillet på at få den udvidet som foreslået. Og da Dansk Folkeparti i april fremsatte et lovforslag om at nedlægge kommissionen, var Venstre ikke medforslagsstiller. DFs begrundelse var blandt andet, at "grundlaget for deltagelsen i krigen i Irak er offentligt kendt og gennemdiskuteret i medierne, og hvad der måtte være sket i forbindelse med tilbageholdelsen af personer under krigene i henholdsvis Irak og Afghanistan, er ligeledes kendt stof."
På trods af DFs tiltro til dansk presses evner, så er journalisternes muligheder for at undersøge krigene stærkt hæmmet af, at størstedelen af ministeriernes papirer fortsat er hemmeligtstemplede - hvorimod en officiel undersøgelseskommission har uhindret adgang til det hele, og dermed mulighed for at skabe ny indsigt om beslutningsprocesserne. Venstres forslag før valget var, at undersøgelsen som minimum skulle udvides til også at omfatte dansk deltagelse i krigen i Kosovo sidst i 1990erne, samt den daværende SR-regerings beslutning i 1998 om at stille et Hercules-transportfly til rådighed for en Irak-aktion.
Ved valget nu i juni vandt Blå Blok regeringsmagten, hvorpå Venstres ny statsminister Lars Løkke Rasmussen, som sin stort set første beslutning, helt modsat valgte at nedlægge kommissionen omgående: "Regeringen finder, at grundlaget for den danske deltagelse i Irakkrigen og forhold omkring danske soldaters tilbageholdelse af personer under den danske krigsdeltagelse i henholdsvis Irak og Afghanistan allerede er tilstrækkeligt belyst", står der nu i regeringsgrundlaget. Dette er et klokkeklart løftebrud, et tydeligt DF-diktat og et hidtil uhørt parlamentarisk indgreb - svært at tolke som andet end at det er udført af skræk for undersøgelsens mulige afsløringer om de indblandede. I følge kommissionens formand var de blevet "næsten færdig med grundlaget for Irak-krigen", og alt dette materiale går nu tabt.
Tom Vilmer Paamand - juni 2015
Flere historier fra 2015...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Danmarks base-forbehold er faldet
Allerede i 1953 sagde en socialdemokratisk statsminister Nej Tak til allierede soldater på dansk jord i fredstid. Trods dette klare budskab, kom der alligevel grønt lys til, at USA fortsat kunne have egne militære baser på Grønland, som USA havde indtaget ti år tidligere. Samtidig var dette kun en regeringserklæring, og selv en offentlig sådan kan snildt og diskret ændres i al hemmelighed – som det fx skete med tilladelsen til USAs atomvåben på Grønland. Så i 2022 ændrede Mette Frederiksen 70 års (syd)dansk basepolitik med et snuptag, i hemmeligholdte forhandlinger med USA. Dette blev meldt ud kort inden Ruslands angreb på Ukraine, men de diplomatiske skridt var reelt startet tidligere, og byder på fuld immunitet for USAs soldater på dansk jord.
Som lidt sukker på fastslog statsministeren, at Danmark dog ville sige nej, hvis USA spurgte om atomvåben på dansk jord. Men som dokumenteret, har USA da heller ikke for vane at spørge først. Lige som historierne fra 1980erne, om at USA da slet ikke havde permanent udstationerede soldater i Danmark, for disse rejste jo væk – på ferie til Tyskland hver weekend…
USAs baseaftale er, lige som den tilsvarende med Norge, en ren mellemstatslig affære, som heller ikke kan undskyldes med, at der er en beskeden demokratisk kontrol gennem NATO. USA vil altså frit kunne bruge danske havne og flyvepladser som springbræt til egne imperialistiske ambitioner, som ikke er ”godkendt” hverken i NATO eller FNs Sikkerhedsråd.
Læs en tale mod baserneTom Vilmer Paamand - februar 2023
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Danmarks base-forbehold er faldet
Allerede i 1953 sagde en socialdemokratisk statsminister Nej Tak til allierede soldater på dansk jord i fredstid. Trods dette klare budskab, kom der alligevel grønt lys til, at USA fortsat kunne have egne militære baser på Grønland, som USA havde indtaget ti år tidligere. Samtidig var dette kun en regeringserklæring, og selv en offentlig sådan kan snildt og diskret ændres i al hemmelighed – som det fx skete med tilladelsen til USAs atomvåben på Grønland. Så i 2022 ændrede Mette Frederiksen 70 års (syd)dansk basepolitik med et snuptag, i hemmeligholdte forhandlinger med USA. Dette blev meldt ud kort inden Ruslands angreb på Ukraine, men de diplomatiske skridt var reelt startet tidligere, og byder på fuld immunitet for USAs soldater på dansk jord.
Som lidt sukker på fastslog statsministeren, at Danmark dog ville sige nej, hvis USA spurgte om atomvåben på dansk jord. Men som dokumenteret, har USA da heller ikke for vane at spørge først. Lige som historierne fra 1980erne, om at USA da slet ikke havde permanent udstationerede soldater i Danmark, for disse rejste jo væk – på ferie til Tyskland hver weekend…
USAs baseaftale er, lige som den tilsvarende med Norge, en ren mellemstatslig affære, som heller ikke kan undskyldes med, at der er en beskeden demokratisk kontrol gennem NATO. USA vil altså frit kunne bruge danske havne og flyvepladser som springbræt til egne imperialistiske ambitioner, som ikke er ”godkendt” hverken i NATO eller FNs Sikkerhedsråd.
Læs en tale mod baserneTom Vilmer Paamand - februar 2023
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2024