Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Danmark sælger våben til konflikt for profit!

Dansk våbenproduktion ender med statskontrol i lande som Egypten, Pakistan, Rusland, Saudi-Arabien og Tyrkiet. Det er desværre ikke en nyhed, selv om problemet har været dokumenteret i årtier.
Den danske våbenkrejler Terma sælger krigsudstyr til krigsvillige nationer, der ikke overraskende bruger krigsudstyret til at føre krig med. Terma skorer kassen, og det er helt legalt - men alligevel er det firmaets absolut grimme profitlyst og ikke statens tilsvarende, der bliver mest hængt ud i overskrifterne.
Danske våbenkrejlere overholder nutildags stort set altid lovens bogstav, både de lokalt danske og EUs regler. Det er heller ikke så svært, for som på fælles aftale sørger vore folkevalgte for en gennemhullet lovgivning med særligt fokus på manglende åbenhed. Danmark har aldrig selv haft en gennemført selektiv politik overfor den særlige slags handelspartnere, der bør rubriceres som totalitære. Bortset fra mod nogle få nøje frasorterede slyngler.
I den aktuelle sag har Terma leveret elektronik til antimissil- og overvågningssystemer til kampfly og krigsskibe for De Forenede Arabiske Emirater - på trods af at en sådan eksport er lukket af våbenembargo.
Våbenkrejlerne mærker dog ikke meget til begrænsninger, for den aktuelle eksport drejede sig nemlig på vanlig vis med kreativt nysprog slet ikke om våben.
Terma markedsfører ellers netop sin overvågningsradar til militære skibe i hele verden, og praler med at de er i særklasse gode til at opspore "small targets which are typically used in asymmetric warfare", samt til "detection of threats and non-cooperative targets". Og udstyret til kampfly hedder simpelthen "Electronic Warfare Management System". Terma er faktisk meget stolt over disse salg, som firmaet løbende har udsendt pressemeddelelser om.
Grejet skal altså finde fjendtlige mål, men er alligevel defineret som ikke-dødbringende materiel. Det er nemlig lykkedes fiffige embedsmænd at omdefinere alt, så selv et kampfly er ikke-dødbringende - nu er det kun en fredelig platform, som der eventuelt kan anbringes våben på. I værste fald kan det kaldes for dual-use, et civilt produkt, der også kan (og for det mest udelukkende) anvendes militært.
Dygtige journalister har gravet stort og dygtigt for at få dokumenteret den aktuelle sag, hvilket ikke mindst skyldes at dansk våbenhandel er grundigt mørkelagt. I en kort årrække var åbenheden lidt større efter stor indsats fra fredsbevægelsen, men de daværende årsrapporter om våbeneksport blev afskaffet i 2011, trods EUs regler. I EU rangerer Danmark nu nede på niveau med Bulgarien og Kroatien som de mindst åbne lande om våbensalg.
Tilsløringen kom samtidig med et officielt forretningsfremstød for danske våben, som udstationerede officerer skulle hjælpe med at sælge. Der satses fremover på nye markeder i usikre lande, som for meget offentlighed kunne komplicere åbenlyse salg til. Trods dette fremstød blev de danske medier pludselig meget tavse om omfanget af dansk våbenproduktion - da de ikke længere blev mindet om det i årlige rapporter.
Atter en gang lover vore folkevalgte politikere nu at "gøre noget". De kunne starte med at stramme de gennemhullede love, samt ikke mindst genindføre en smule åbenhed på området. Det bør være muligt for politikere, journalister og andre folk at følge med i, om Danmark lever op til alle de humanitære krav, der normalt prales med.
Tom Vilmer Paamand - maj 2020





Flere historier fra 2020...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Husk også Uffe for, at han ønskede atomnedrustning
Efter Uffe Ellemanns død, huskes han mest som en ihærdig koldkriger - men han advarede også imod atomtruslen, og stemte for nogle af den såkaldte fodnote-periodes ønsker om nedrustning.
Uffe Ellemann var udenrigsminister i 1980erne, nok det farligste årti af den Kolde Krig. Socialdemokratiet var i opposition, og skrev fornuftige fodnoter til NATO imod atomvåben. De fleste af disse fodnoter huede ikke Uffe Ellemann, men nogle af dem gjorde, og årtiets borgerlige regeringer støttede faktisk en del af dem.
De borgerlige stemte således for at USA ikke må anvende Thule-anlægget offensivt, for opfordringer til et totalt prøvestop for atomvåben og for etablering af atomvåbenfrie zoner på begge sider af det dengang så delte Europa. Samt generelt for at arbejde for gensidig og samtidig konventionel nedrustning i Øst og i Vest.
Denne forsigtige borgerlige atommodstand skyldtes, at den folkelige atomfrygt var så stor, at selv den tids NATO-tilhængere i Danmark var klart imod atomoprustningen.
Det Radikale Venstre spillede en kronisk dobbeltrolle, for partiet støttede den borgerlige regerings økonomiske politik, men ikke dens udenrigspolitik - og indgik derfor i et "alternativt sikkerhedspolitisk flertal", der kunne sende en oftest irriteret udenrigsminister til NATO med flertallets danske ønsker om atomnedrustning.
Folketingets alternative flertal blev opløst, da Det Radikale Venstre i 1988 valgte at indgå i en borgerlig regering. Selv uden dem fik fredspartierne dog fortsat flest stemmer ved folketingsvalget, men valgmekanikken betød, at de alligevel ikke sad på et parlamentarisk flertal.
Danmark mangler i dag statsmænd, der som Uffe Ellemann ihærdigt holdt fast i at advare mod atomtruslen. I sine sidste år skrev han, at "der er større grund til at frygte atomtruslen i dag, end under Den Kolde Krig". Selvom der også i dag er et solidt flertal mod atomvåben i den danske befolkning, afspejles dette ikke i Folketinget, der afviser FNs forbudstraktat mod atomvåben, som trådte i kraft sidste år.
Tom Vilmer Paamand - juni 2022






... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2023