Pacifistudstilling uden pacifister
En ny udstilling på Det Kongelige Bibliotek belyser dansk neutralitet og krigsmodstand under 1. Verdenskrig gennem syv konkrete danskeres kamp for fred. Da 1. Verdenskrig brød ud i 1914, erklærede Danmark sig neutralt. Under krigen døde en hel generation af unge mænd i skyttegravene. Herhjemme var næsten alle enige om, at krig skulle undgås, men ingen var enige om, hvad der skulle gøres. Skulle mænd tvinges til værnepligt? Skulle vi forsvare landet, hvis det blev angrebet?
Gennem syv kendte og mindre kendte personer præsenterer udstillingen de mange forskellige holdninger til krig eller magtanvendelse: Forsvarsministeren Peter Munch, forfatteren Georg Brandes, fredsforkæmperen Eline Hansen, socialisten Marie Nielsen, syndikalisten Andreas Fritzner, soldaten Christian Campradt og samaritaneren Ingeborg Stemann. Udstillingen går tæt på det enkelte menneske, med eksempler på krigsmodstand, der også er aktuel for debatten i dag.
Selv om biblioteket selv har annonceret udstillingen som "
Pacifisme i kanonernes skygge", er ingen af de syv udvalgte pacifister. Dette har også fået flere medier til at fokusere på de af deltagerne, der nok var imod en altødelæggende krig, men samtidig i ord og handling støttede tanken om en voldelig revolution for at stoppe krig: "
Militærnægtere var ikke for fine til vold".
Hvis biblioteket havde ønsket det, havde det været nemt at finde den tids pacifister.
Dansk Fredsforening fra 1882 var fortsat landsdækkende, arbejdede for dansk neutralitet og for militære besparelser, og rummede også pacifister. I 1913 blev den første rent pacifistiske organisation
Kristeligt Fredsforbund stiftet, året efter den pacifistiske ungdomsforening
Pax, og fra 1916 havde
Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed en afdeling i Danmark (
Aldrig Mere Krig kom først til i 1926).
De mange militærnægtersager under 1. Verdenskrig førte til, at Danmark i 1917 fik en militærnægterlov, og året efter oprettedes den første danske militærnægterlejr. Heller ikke alle nægterne var renlivede pacifister, men det virker besynderligt at Det Kongelige Bibliotek benytter en sådan overskrift uden at omtale en eneste pacifist. Ægteparret Fredrik og Matilde Bajer, der delte Nobels Fredspris i 1908, ville fx have været et indlysende valg.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2014
Flere historier fra 2015...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Klima vigtigere end atombomber? 
Der er ingen grund til at diskutere prioriteter - både
klima og
atombomber skal der arbejdes hårdt med, hvis menneskeheden skal overleve. Alligevel er det lykkedes for det danske forsvar at konkludere helt modsat, efter at de har læst en ny rapport om begge emner:
"Ny NATO-rapport: Klima skal højere op på den forsvarspolitiske dagsorden",
melder Forsvaret ud efter sit nærstudie af NATOs nyeste anbefalinger:
"NATO 2030 - United for a New Era". Også Arktis og et par andre ting refereres, men intet om atombomber - som der ellers er mest af i NATOs rapport, der kun nævner ordet
climate 25 steder, mens
nuclear er på spil ti gange mere. Alligevel mener Forsvaret, at vor vigtigste lære er den nemmeste og langt mere salgbare, at:
"Grønt forsvar skal på dagsorden i NATO – Danmark bør indtage en central rolle". En overraskende vinkel, som ingen anden regering ser ud til at have fanget.
Danmark har hidtil valgt ikke at genindtage sin
positive rolle i kampen mod atombomberne fra 1980erne. I stedet efteraber regeringerne NATOs ord, aktuelt om at
"allies also should recall their position on the Treaty on the Prohibition of Nuclear Weapons (Ban Treaty), namely that it will never contribute to practical disarmament, nor will it affect international law".
Mens at den nyeste og mest vidtgående
FN-regulering af atommagterne altså ikke skal støttes, gælder det modsatte
NPT-traktaten:
"NATO Allies and partners should reaffirm their full commitment to the provisions of the Treaty on the Non-Proliferation of Nuclear Weapons (NPT) and emphasise the need for full implementation of the treaty in all its aspects"-. Således stærkt opfordret burde den danske regering nu
forespørge i NATO, om hvornår den forbudte praksis med overførsel af atomvåben indenfor NATO bliver stoppet. NPT-traktaten første bud er nemlig at enhver
"deltagende kernevåbenstat forpligter sig til hverken direkte eller indirekte til nogen som helst modtager at overføre kernevåben". Og alligevel har USA
udstationeret 180 atomvåben i Belgien, Holland, Italien og Tyrkiet. Rusland og andre underskrivere af NPT-traktaten er slet
ikke enige i USAs ensidige erklæring om at dette er lovligt.
Et omdrejningspunkt for NPT-traktaten er, at alle
"forpligter sig til i god tro at fortsætte forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af kernevåbenkapløbet og til kernevåbennedrustning samt om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning".
På fortsat opfordring burde Danmark aktuelt forespørge, om hvorledes dette så går, for resten af verden, og især for USA og de to andre atommagter i NATO - er den komplette atomare nedrustning snart forestående, her hele 50 år efter at den blev vedtaget i NPT-traktaten, som NATO roser så voldsomt?
For øvrigt er forsiden af NATO-rapporten diskret illustreret med de så sjældent citerede ord, om at NATOs formål er
"to settle any international dispute in which they may be involved by peaceful means", hvilket dog på ingen måde præger indholdet. Her vrøvles i stedet videre om at
"arms control plays an important role. But we also underline that NATO continues to have a critical role to play in maintaining both conventional and nuclear deterrence and defence".
Tom Vilmer Paamand - december 2020
...
Aktuelle indlæg
...
UAktuelle indlæg