Ikke flest selvmord blandt veteraner
Veteraner har ikke højere selvmordsrisiko end andre, viser en ny
rapport. Fra 1992 til 2014 er registreret 56 selvmord blandt veteraner svarende til 0,18 procent af dem, men antallet er sig altså en anelse mindre end for resten af befolkningen. En klar tendens fra rapporten er, at samtlige selvmord er sket hos tidligere udsendte til Kroatien i 1990erne, hvor langt flere mistede livet gennem selvmord end ved kamphandlinger. Undersøgelsen er fra Videncenter ved Veterancentret, der er et behandlings- og videncenter under Forsvarsministeriet.
- Veterancentret arbejder kontinuerligt på at begrænse antallet af selvmord blandt veteraner. Denne rapport er med til at give os et faktabaseret grundlag for vores indsats, siger oberst Jette Albinus, chef for Veterancentret.
I rapporten er undersøgt 30.000 veteraner, som har været udsendt til Afghanistan, Irak og Balkan. Veterancenter
advarer om, at mediestorme med den fejlagtige vinkel måske kan få flere soldater til at vælge selvmord.
- Når selvmordsdebatten ruller i medierne, kan det let blive blæst ud af proportion. Vi risikerer, at pårørende til veteraner er bekymrede uden grund, ligesom man generelt får stemplet og stigmatiseret alle de velfungerende danske veteraner, siger Jette Albinus.
Veteranalliancen, som kæmper for bedre forhold for syge og skadede veteraner, kritiserer rapporten og mener den blot er lavet for at lukke debatten.
Tom Vilmer Paamand - november 2016
Flere historier fra 2016...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Alle Vestens våben nyttede ikke
- Alle må opruste, for dialog nytter ikke mod despoter,
lyder det alt for
enstemmigt igen. Men Ruslands angreb på Ukraine viser helt modsat, at alle Vestens våben intet har nyttet, for oprustning og militær afskrækkelse var der igen så rigeligt af.
Spørgsmålet er ikke, om der mon er kastet nok kræfter ind i diplomati og forhandling, for svaret er et alt for indlysende NEJ. Også herhjemme har skiftende regeringer i stedet satset milliarderne på våben, men diskussionen om hvorfor, og hvad de i givet fald skulle afhjælpe, har været stærkt begrænset. Spørgsmålet lyder så: Hvorfor er fredsfolkene tavse - men vi råber os hæse efter ærlig dialog og tillidsskabende forhandlinger med samme kraft, som vi
altid har gjort det.
Heldigvis går flere og flere russere
på gaden i protest mod krigen, trods den russiske regerings nedbankning af demonstranter. Ikke mindst
de unge, der ser det tåbelige i angrebet, og frygter en fremtid spærret inde bag Vestens restriktioner.
"Нет Войне", lyder råbet i Rusland, og
modsvares af
"Ні Війні" i Ukraine:
"Nej til Krig!"AMK støtter budskabet i begge lande. Men mens mange
jubler med over den russiske krigsmodstand, hænges ukrainske krigsmodstandere ud som
forrædere. Krigen har fået den ukrainske regering til at slå hårdt ned, mod hvad den opfatter som
deserteringer, så alle mænd op til 60 år nu har
fået forbud mod at forlade Ukraine. Helt uanset at der foregår en krig, er det skammeligt at slæbe krigsmodstandere til fronten.
Rusland må forestille sig, at de kan omdanne samfundet i Ukraine til en underdanig lydstat, men det vil velkendte metoder som civil ulydighed og militærnægtelse kunne gøre umuligt - langt bedre end militær mod militær. Tving Rusland til forhandlingsbordet og ud af Ukraine med ikkevoldelige metoder og
diplomatisk kraft. Det burde være indlysende nu selv for politikere, at deres blinde tiltro til militært isenkram ikke får gjort vores verden sikrere.
Læs hele argumentationen på FRED.dkTom Vilmer Paamand - februar 2022
...
Aktuelle indlæg
...
UAktuelle indlæg