Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Kommentarer
Share button


FN-bøn om våbenhvile giver resultater
logoTænk, hvis verden fulgte lige så intenst med i at få afsluttet ufred og ulighed, som i virustallene:
- For at kampen mod coronavirus kan vindes, må de igangværende militære lokale opgør lægges på is.
Denne fornuftige opfordring fra FNs generalsekretær António Guterres fik ikke megen omtale og spalteplads - men ideen ser ud til at gribe om sig.
Mest vigtig er samarbejdet mellem Israel og militserne Hamas og Hezbollah om krisen. Israel og dets besatte områder er vævet tæt sammen, så gevinsten er logisk. I Yemens borgerkrig har de stridende parter indgået våbenhvile, bakket op af Saudi-Arabien, der ellers hidtil mest har hældt olie på bålet.
I en række andre konflikter har opfordringen udløst ensidige våbenhviler. Disse er erklæret af oprørsgrupperne Southern Cameroons Defence Forces (SOCADEF), Libyan National Army (LNA), New People's Army (BHB) i Filipinerne og Syrian Democratic Forces (SDF). Oven i disse foreslår den afghanske regering en våbenhvile med Taliban - regeringen blev ikke inviteret med i USAs nylige aftale med gruppen.
USA vil ikke deltage i projektet, men har alligevel erklæret at "The United States hopes that all parties in Afghanistan, Syria, Iraq, Libya, Yemen, and elsewhere will heed the call of António Guterres. Now is the time for peace and cooperation."
Også Rusland og Iran er hoppet med på vognen, dog hidtil heller ikke i en grad, så de to lande selv ensidigt stopper deres egen støtte til diverse krige. De to lande opfordrer i første omgang andre bagmænd til at komme til forhandlingsbordet, først og fremmest Saudi-Arabien.
Våbenhvile er en god begyndelse, men krig er jo altid nemmere at starte, end at afslutte. Stort set alle de nævnte forsøg vil efter al sandsynlighed blive plaget af overtrædelser, hvor det så afhænger af de indblandede parter om og hvordan aftalerne kan genopstå. Uanset dette, er kontakt mellem selve de stridende parter en absolut nødvendighed - for i det mindste at få holdt en pause, der i bedste fald kan blive starten på en egentlig fredsproces.
Coronatruslen har også på andre måder fået fredelige følger:
I Europa er en række store militærøvelser neddroslet eller helt aflyst. Titusinder af soldater fra USA og Vesteuropa skulle have leget krig i Defender-20 øvelsen i den største mobilisering siden 2. Verdenskrig - men de fleste af krigskammeraterne må nu blive hjemme. Mange af dem var også på vej til den nu afbrudte norske militærøvelse Cold Response, og også den planlagte Aurora 20 i Sverige har mistet de store deltagerlande.
Med disse aggressioner afværget, har Rusland aflyst sine modsvarende krigslege. Også USAs planlagte øvelser med Sydkorea er aflyst, og lokale øvelser i USA foregår i stedet som videomøder. Forårets store salgsmesser for militære våben i Paris og Qatar er aflyst - og selv ISIL har bedt sine krigere rejse væk fra Europa af frygt for virussen.
Danske tropper evakueres hjem fra Irak. Et fransk hangarskib var på vej til Århus som propaganda. Dette blev aflyst, men skibet sejlede alligevel rundt ved Danmark - fulgt af 130 danske soldater, der trods coronakrav blev stuvet sammen på en fregat. Og nu er hele hangarskibet sendt hjem i karantæne.
Det danske militær hjemsendte ellers alt ikke-kritisk personel, som det kaldes, og de løbende sessioner for indkaldte unge er udskudt. 700 værnepligtige holdes dog fortsat i beredskab, men indelukket på kasernerne, hvor smitten alligevel trængte med ind - og selveste Danmarks hærchef blev sat i karantæne.
På baggrund af denne gennemgang har Enhedslisten spurgt, hvad Udenrigsministeren vil gøre for at understøtte generalsekretærens linje. Se svaret her.
Tom Vilmer Paamand - april 2020






Flere historier fra 2020...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Ringe enighed om EUs forsvarspolitik
EU-landenes borgere vil helst holde sig helt ude af en stormagtskrig, viser en ny rundspørge. Spørgsmålet om hvilken side, der burde støttes i en konflikt mellem hhv Rusland og USA, eller Kina og USA, besvares massivt med "ingen af dem". Men Polen, Danmark og Tjekkiet skiller sig ud af flokken, ved at et stort mindretal gerne vil kæmpe sammen med USA. Overraskende nok foretrækker nogle få procent her Rusland, også i Danmark.
Danmark har også en markant større lyst til at investere militært i NATO fremfor i EU, end resten af EU har. EUs sanktioner mod Rusland er ikke hårde nok, synes Danmark - men støttes kun af et mindretal af andre EU-lande. Og der er gjort rigeligt for at afslutte borgerkrigen i Syrien, mener mange i Danmark og Holland - hvilket er modsat de fleste andre lande.
Til gengæld er der ret udbredt enighed om at stole langt mere på EU, end på USA - omend svaret "ingen af dem" også her vejer tungt. Undersøgelsen er foretaget af tænketanken European Council on Foreign Relations, som blandt andre den tyske politiker Joschka Fischer og rigmanden George Soros står bag. Formålet afspejler sig i overskriften, der trods de spredte resultater er: Give the people what they want: Popular demand for a strong European foreign policy.
Tom Vilmer Paamand - september 2019






... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2022