En halv milliard til Danmarks internet-krigere
Det danske militærs elektroniske enheder vil ikke nøjes med at overvåge, men skal nu også kunne angribe fjendtlige nationer. Forsvarsforliget gav 465 millioner kroner til projektet over de næste par år til at opbygge en "militær kapacitet, der kan gennemføre defensive og offensive militære operationer i cyberspace".
Forsvarsministeriet vil give de nye muligheder til Forsvarets Efterretningstjeneste, der i forvejen råder over Center for Cyberkriminalitet, der skal stoppe hackerangreb. Nu vendes bøtten så, når de selv vil ansættes deciderede hackere. De skal kunne angribe og lamme andre landes infrastruktur, såsom fabrikker, vandværker og flyvepladser, ved at hacke de vitale computere bag.
Inden hackerne kommer for godt i gang, kræver sådanne angreb formelt samtykke fra Folketinget, da cyberangreb betragtes som brug af militær magt, og altså er militære angreb. Forsvarsminister Nikolaj Wammen mener dog at det er en vurderingssag fra gang til gang, om et cyberangreb kræver Folketingets samtykke. Angrebene kan udføres forholdsvist diskret. USA har fx været meget tavs om den såkaldte Stuxnet-orm, som var et fjernstyret angreb på computere i iranske atomanlæg. Alle eksperter har sporet konstruktionen til USA og England, men disse lande har ikke taget ansvaret for angrebet.
Samtidig skræmmes vi med historier om hvad andre nationer kunne finde på. Medierne fortæller at "Russiske cyberkrigere vil mørklægge Europa", fordi de i "begyndelsen til enhver væbnet konflikt vil tage elværker, kraftværker, hospitaler, kontroltårne, kommunikation og presse ud af funktion". Men det er åbenbart helt i orden, når Danmarks eget militær står bag den slags hærværk...
Tom Vilmer Paamand - marts 2015
> Klart flertal imod atomvåben på dansk jord 68 procent af danskerne svarer klart NEJ til at tillade USA at placere atomvåben i Danmark, mens kun 16 procent er positive. Det viste en Gallup-meningsmåling for Berlingske, afsluttet den 4. marts. Målingen blev foretaget efter at Venstre og De Konservative begge havde erklæret sig åbne for muligheden, om USA skulle anmode om det. Især Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen gik bombastisk ud med, at han "hellere vil have amerikanske end russiske kernevåben i Danmark" og at det nu var tid til "helhjertet at stemple ind i NATO og i Europa på vores forpligtelser". Den socialdemokratiske regering har dog udelukket tanken. Tallene afspejler dette, da der er større accept i blå, end i rød blok - samt markant flere mænd end kvinder blandt de villige. Gallup-målingen viste også, at 60 procent er bange for atomkrig. Berlingskes opløftende måling af atommodstanden ligger bag betalingsmur, og er ikke blevet citeret i andre medier. Diskussionen kommer efter regeringens pludselige åbning for, at USAs militær nu må benytte danske baser - hvilket fik selv Berlingske til slå fast, at aftaler med USA mod atomvåben historisk har vist sig ikke at blive overholdt. At Putin nu udtrykkeligt truer med atomvåben er der kun een løsning på, nemlig at få udbredt FNs vedtagne forbud mod atomvåben til også at gælde for stormagter og andre slyngelstater. Det er så rigeligt, at Grønland i generationer har måttet leve tæt på atomtruslen fra en egenrådig USA-base, der beviseligt ikke har overholdt aftalerne med Danmark, ikke en gang de hemmelige. Tom Vilmer Paamand - marts 2022