Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Kommentarer
Share button


Se Aldrig Mere Krigs nyhedsbrev
Fredsbilleder...
AMKs nyhedsbrev byder denne gang på følgende fredelige indhold:
Værre værnepligt vil give flere nægtere
- Flere unge bliver tvangsindkaldt. Der vil igen blive brug for en nægterbevægelse.
Omrustning til fred, ikke oprustning til krig
- Fredsbevægelsen må blive bedre til at fremlægge troværdige alternativer.
Nej tak til øget forsvarssamarbejde med USA
- AMKs høringssvar satte fokus på mange uafklarede konsekvenser.
Hvor blev den kristne fredsbevægelse af?
- Kirken bør stå tydeligere frem som et modsigelystent åndeligt modsvar til militarismen.
Freden er glemt i krigslogik og oprustning
- Et dansk fredscenter kunne samle forskning og civilsamfund i en fredens infrastruktur.
Få mod og tro på det gode i mennesket
- Misforståede historier om menneskets rå natur kan dække over smukke værdier.
PH-sang får mere krigsmodstand i ny skolebog
- Eleverne vil få et glemt vers om kærlighed og krig, der er overraskende aktuelt.
Danmark er truet, så FN må på banen.
Dansk politik om atomvåben udvandes.
Danske soldater pakker våben for Israel.
Møderække: Undervisning for fred.
AMKs årsmøde 24-25. maj i Århus.
... samt meget andet godt og fredeligt.
Læs nyhedsbrevet her!
Tom Vilmer Paamand - april 2025








Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Berlingske svinede pacifist til
Historien er 80 år gammel, da den tyske pacifist og journalist Carl von Ossietzky var udset til at få Nobels fredspris, mens han sad i KZ-lejr. Herhjemme forsøgte Weekendavisen, der dengang hed Berlingske Aftenavis, med meget beskidte kneb at forhindre dette, genfortæller avisen nu langt om længe selv.
Også den kontroversielle forfatter Knut Hamsun angreb Ossietzky for at være landsforræder, hvilket startede en voldsom diskussion i Norge, hvor Nordahl Grieg og mange andre intellektuelle forsvarede Ossietzky. De tyske ledere Joseph Goebbels og Hermann Göring reagerede meget forskelligt. Goebbels erklærede, at landsforræderen skulle halshugges, mens Göring blev nervøs for udlandets voldsomme interesse. Göring fik den stærkt svækkede fange overført til sygehus og tilbød uden held frihed og pension, hvis Ossietzky ville fraskrive sig fredsprisen.
Nobelkomiteen var selv stærkt i tvivl, og havde i 1935 nedstemt Ossietzky i fuld enighed. Den mente ikke at Ossietzky indsats for at afsløre, at Tyskland oprustede i strid med Versailles-traktaten, var nok til en fredspris. Undervejs forlod norskeparlamentarikere komiteen, så den norske stat ikke kom i direkte konflikt medtyskerne. Tyskland pressede hårdt på, og sørgede for at der dukkedeflere modstridende artikler op i pressen, samt arrangerede konferencen “Internationale Arbeitsgemeinschaft der Nationalisten“ i Nobelinstituttets egne lokaler i Oslo.
Berlingske Aftenavis bragte nu et stort opsat “interview“ med Ossietzky, der blev citeret for at have det så godt under Hitler, at han nu helt fraskrev sig pacifismen, var blevet nazist og lígefrem heilede til afsked. Berlingske havde købt interviewet af en dansk journalist, der siden arbejdede videre for nazistiske tidsskrifter, og udgav en hyldestbiografi om Hitler. Meningen med absurditeten var naturligvis, at Nobelkomiteen ikke kunne give Fredsprisen til den nu “erklærede nazist“ Ossietzky. Komiteen fandt dog hurtigt ud af, at Berlingskes interview var rent opspind, og gav ham alligevel prisen i 1936
Reaktionen fra Berlingske Aftenavis på dette var nu mere afdæmpet, mens Jyllands-Posten naturligvis hånede fredsprisen til Ossietzky, der “så sin hovedopgave i at rive ned på alle nationale traditioner og folkelige værdier“ - en argumentation, der fortsat trives om ham i tilsvarende højreekstreme kredse. Ossietzky kunne ikke selv modtage prisen, da han fortsat var i sikkerhedspolitiets varetægt, og døde to år efter af sygdom fra sit ophold i kz-lejren. Dette var første gang, at Nobelkomiteen gav fredsprisen til en fredsaktivist i et diktatur.
Tom Vilmer Paamand - januar 2016








... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
... Aktuelle kommentarer
... Uaktuelle kommentarer

AldrigMereKrig.dk ©2025