Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Kommentarer
Share button


Alle Vestens våben nyttede ikke

logo- Alle må opruste, for dialog nytter ikke mod despoter, lyder det alt for enstemmigt igen. Men Ruslands angreb på Ukraine viser helt modsat, at alle Vestens våben intet har nyttet, for oprustning og militær afskrækkelse var der igen så rigeligt af.
Spørgsmålet er ikke, om der mon er kastet nok kræfter ind i diplomati og forhandling, for svaret er et alt for indlysende NEJ. Også herhjemme har skiftende regeringer i stedet satset milliarderne på våben, men diskussionen om hvorfor, og hvad de i givet fald skulle afhjælpe, har været stærkt begrænset. Spørgsmålet lyder så: Hvorfor er fredsfolkene tavse - men vi råber os hæse efter ærlig dialog og tillidsskabende forhandlinger med samme kraft, som vi altid har gjort det.
Heldigvis går flere og flere russere på gaden i protest mod krigen, trods den russiske regerings nedbankning af demonstranter. Ikke mindst de unge, der ser det tåbelige i angrebet, og frygter en fremtid spærret inde bag Vestens restriktioner. “Нет Войне“, lyder råbet i Rusland, og modsvares af “Ні Війні“ i Ukraine: “Nej til Krig!“
AMK støtter budskabet i begge lande. Men mens mange jubler med over den russiske krigsmodstand, hænges ukrainske krigsmodstandere ud som forrædere. Krigen har fået den ukrainske regering til at slå hårdt ned, mod hvad den opfatter som deserteringer, så alle mænd op til 60 år nu har fået forbud mod at forlade Ukraine. Helt uanset at der foregår en krig, er det skammeligt at slæbe krigsmodstandere til fronten.
Rusland må forestille sig, at de kan omdanne samfundet i Ukraine til en underdanig lydstat, men det vil velkendte metoder som civil ulydighed og militærnægtelse kunne gøre umuligt - langt bedre end militær mod militær. Tving Rusland til forhandlingsbordet og ud af Ukraine med ikkevoldelige metoder og diplomatisk kraft. Det burde være indlysende nu selv for politikere, at deres blinde tiltro til militært isenkram ikke får gjort vores verden sikrere.
Læs hele argumentationen på FRED.dk
Tom Vilmer Paamand - februar 2022








Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Tyske eksperter kritiserer angreb på Syrien
Eksperter fra den tyske forbundsdag kalder Frankrigs, Tysklands og USAs luftangreb på Syrien en overtrædelse af folkerettens forbud mod vold. En sådan militær magtanvendelse for at straffe udgør en klar krænkelse af internationale konventioner og er ikke tilladt. tilsvarende påstande er kommet fra Kina og Rusland, men denne juridiske vurdering er fra Wissenschaftliche Dienste, som er et uafhængigt organ under det tyske parlament:
Der Einsatz militärischer Gewalt gegen einen Staat, um die Verletzung einer internationalen Konvention durch diesen Staat zu ahnden, stellt einen Verstoß gegen das völkerrechtliche Gewaltverbot dar“.
Juristerne henviser til en FN-erklæring fra 1970, der understreger staternes pligt til at undlade militær, politisk og økonomisk tvang mod en anden stat. Aktionerne vil kunne danne præcedens for en fremtidig undtagelse fra forbuddet mod vold i tilsvarende sager, men er ikke bakket op med klare og utvetydige juridiske udtalelser.
Det tyske parlaments jurister afviser hermed de argumenter, som den tyske regering bruger til støtte for angrebet mod Syrien, som en straf for landets formodede brug af kemiske våben. Også Danmark støtter angrebet.

Tom Vilmer Paamand - april 2018









... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
... Aktuelle kommentarer
... Uaktuelle kommentarer

AldrigMereKrig.dk ©2025