Tysklands luftvåben træner atomkrig
Denne alarmerende overskrift er fra det officielle tyske presseagentur DPA, selvom den slags fakta normalt kun findes tilsvarende ufortyndet i russiske Sputnik News - omend der mere bombastisk og med færre forbehold. Og selvfølgelig trænes der regelmæssigt i brugen - det nye er at de store medier både skriver om øvelsen og dens “mulige“ formål, samt om den “sandsynlige“ placering af atombomberne.Historien er altså begge steder, at det tyske luftvåben træner sammen med diverse NATO-partnere i at gå i krig med atombomber, i en hemmelig øvelse kaldet Steadfast Noon. Det er træning i hvordan man transporterer amerikanske atomvåben ud fra deres underjordiske lagre i Tyskland, monterer dem på kampfly og så går kampklare i luften.
Ruslands forsvarsministerium har beklaget øvelsen til den tyske ambassades forsvarsattaché, og mener Tysklands deltagelse i denne NATO-øvelse om taktiske atomvåben er en overtrædelse af ikke-spredningstraktaten NPT, og øger spændingen i Europa.
USAs udstationerede taktiske amerikanske atomvåben i Vesteuropa er nu af typen B61, der er ved at blive moderniseret, og som der er omkring 180 af. I Tyskland er de lagret på en base i Rheinland-Pfalz, omkring 700 km syd for Danmark. Herfra er de beregnet til at blive kastet af tyske Tornado kampfly, men under øvelse bruges normalt attrapper for atombomberne.
Nuclear Sharing er NATOs politik for atomafskrækkelse, der foreskriver at indblandede lande selv skal være involveret i affyring af atomvåben, når disse skal anvendes. Yderligere amerikanske atomvåben opbevares i Belgien, Holland, Italien og Tyrkiet - og kampfly fra de første tre nævnte lande flyver derfor med i den aktuelle øvelse. Tyrkiet er pt ude i kulden.
Meget aktuelt har Greenpeace i Tyskland netop udgivet rapporten Kernwaffen in Deutschland. Her sætter organisationen fokus på, at de tyske kampfly maksimalt kan flyve små 1400 km, og dermed stort set kun vil kunne nå ud til at atombombe mål i NATO-lande, hvis ikke de tankes op undervejs - hvilket en krigssituation vil gøre besværligt. Atomvåbnene i Tyskland er med deres kampfly altså bedre egnet til overraskelsesangreb, end til forsvar.
Også danske piloter blev i årtiet trænet i at affyre atomvåben. Fra 60erne og op til slutningen på den (forrige) Kolde Krig lå atombevæbnede missiler klar i Tyskland ved grænsen til Danmark. Herfra skulle de i krisetid flyttes til specielt udrustede depoter på de danske flybaser, hvor kampflyene og deres veltrænede piloter stod klar til så at kaste atombomberne - også mod danske mål. De nye danske F35 kampfly er udstyret til samme opgave.
De danske piloter var uddannet i brug af atomvåben dels på en Special Weapons School i USA, dels på den tilsvarende danske ABC-skole. Denne ret offentlige hemmelighed blev uafbrudt løgnagtigt bortforklaret, fx i 1985 af forsvarsminister Hans Engell - ligesom den slags altså fortsat er “hemmeligt“ i Tyskland og hos de andre NATO-lande med atombomber klar på lager.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2020
Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Ikke slaver, men krigsprofit, gjorde Danmark rigt
Danmarks riges velstand i 1700-tallet er ofte forklaret med slavehandel, men svaret er i stedet den tids gullaschbaroner,der profiterede på krig. Ny forskning viser nemlig, at danske købmænd var elendige til at skabe ordentlige overskud på at sælge sorte mennesker.
Men i den samme periode forholdt Danmark sig neutral i de omfattende krige mellem den tids stormagter, og kunne derfor ubekymret tjene fedt på international handel - også med de krigsførende parter.
Skibene under dansk flag var beskyttet fra krigens rasen som neutrale, og kunne dermed frit besejle de krigsførendes oversøiske kolonier - udover hvad der også foregik af mere lyssky handel. Danmark fik tiltusket sig handelskolonier på Guldkysten, Trankebar og de Vestindiske Øer, så danske skibe fik sikre havne og handelsruter til de årelange sejladser i jagten på krydderier, sukker og andre værdifulde råstoffer - samt desværre også slaver.
Selve slavehandlen gav dog underskud. En par kongelige rapporter konkluderede sidst i 1700-tallet, at man roligt kunne ophæve den danske slavehandel, da den ikke bidrog til statens økonomi. Danmark afbrød derfor sin transatlantiske slavehandel i 1792, men dog ikke selve slaveriet. Her var Danmark sent ude, og gjorde først dette nødtvungent i 1848 under et slaveoprør i Vestindien.
Dårligt købmandskab undskylder naturligvis ikke de århundreder, hvor Danmark ubekymret deltog i en omfattende slavehandel. I 1807 blev Danmark rodet ind i Napoleonskrigene, og så gik de store handelshuse fallit - men deres svulstige bygninger dominerer fortsat bybilledet i København.
Slavetiden er trukket frem igen, også internationalt og fortsat i ret ukorrekt form, som en del af den såkaldte identitetsdebat,da aktivister fra kunstakademiet Charlottenborg aktionerede ved at smide en kongebuste i en kanal - ud fra overdrevne oplysninger om Danmarks dystre fortid. Dette understreger nødvendigheden af at dobbelttjekke de grundlæggende fakta, før der males bannere mm!
Tom Vilmer Paamand - februar 2021
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Ikke slaver, men krigsprofit, gjorde Danmark rigt
Danmarks riges velstand i 1700-tallet er ofte forklaret med slavehandel, men svaret er i stedet den tids gullaschbaroner,der profiterede på krig. Ny forskning viser nemlig, at danske købmænd var elendige til at skabe ordentlige overskud på at sælge sorte mennesker.
Men i den samme periode forholdt Danmark sig neutral i de omfattende krige mellem den tids stormagter, og kunne derfor ubekymret tjene fedt på international handel - også med de krigsførende parter.
Skibene under dansk flag var beskyttet fra krigens rasen som neutrale, og kunne dermed frit besejle de krigsførendes oversøiske kolonier - udover hvad der også foregik af mere lyssky handel. Danmark fik tiltusket sig handelskolonier på Guldkysten, Trankebar og de Vestindiske Øer, så danske skibe fik sikre havne og handelsruter til de årelange sejladser i jagten på krydderier, sukker og andre værdifulde råstoffer - samt desværre også slaver.
Selve slavehandlen gav dog underskud. En par kongelige rapporter konkluderede sidst i 1700-tallet, at man roligt kunne ophæve den danske slavehandel, da den ikke bidrog til statens økonomi. Danmark afbrød derfor sin transatlantiske slavehandel i 1792, men dog ikke selve slaveriet. Her var Danmark sent ude, og gjorde først dette nødtvungent i 1848 under et slaveoprør i Vestindien.
Dårligt købmandskab undskylder naturligvis ikke de århundreder, hvor Danmark ubekymret deltog i en omfattende slavehandel. I 1807 blev Danmark rodet ind i Napoleonskrigene, og så gik de store handelshuse fallit - men deres svulstige bygninger dominerer fortsat bybilledet i København.
Slavetiden er trukket frem igen, også internationalt og fortsat i ret ukorrekt form, som en del af den såkaldte identitetsdebat,da aktivister fra kunstakademiet Charlottenborg aktionerede ved at smide en kongebuste i en kanal - ud fra overdrevne oplysninger om Danmarks dystre fortid. Dette understreger nødvendigheden af at dobbelttjekke de grundlæggende fakta, før der males bannere mm!
Tom Vilmer Paamand - februar 2021
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
... Aktuelle kommentarer
... Uaktuelle kommentarer