”Sendte vi danske soldater til Afghanistan på en gedigen løgn ”, spurgte forhenværende udenrigsminister Holger K. Nielsen (SF), efter DRs dokumentar Velkommen til frontlinjen – der viste forskellen mellem Folketingets beslutningsgrundlag og den danske krigsindsats. Svaret til Holger blev JA, for opfølgningen kom da forskere fra DIIS præsenterede første del af en officiel udredning om indsatsen i Afghanistan. Udredningen sætter en tyk streg under en masse dumheder, som politikere og militær hidtil har fejet under gulvtæppet – men som nu er almen viden. Ikke mindst, at den vestlige besættelsesmagt hjalp de foragtede krigsherrer til magten, hvilket kastede mange indbyggerne i armene på Taliban. Og at den meget omtalte civile indsats for demokratiblev misbrugt som et kortsynet militært instrument, der ikke gav reel civil opbygning, men i stedet mere korruption. Endnu mere interessant bliver sidste del af udredningen til næste år, der vil beskrive de politiske beslutninger bag krigen. Det har undervejs vakt en del opmærksomhed, at flere af de ansvarlige ministre – Anders Fogh, Per Stig Møller og Søren Gade – længe nægtede at lade sig udspørge af DIIS. Efter offentlig udskamning fandt de dog alligevel tid i kalenderen. Politikere føler absolut intet behov for at få undersøgt deres egne beslutninger, hvilket ellers burde være en helt selvindlysende del af Folketingets kontrolfunktion på befolkningens vegne. I 2018 var en langt bredere undersøgelse planlagt, opbygget af den daværende Tribunalforening, som et folkelig krav på en juridisk og folkeretslig undersøgelse af krigene. Tribunalet blev sat i gang efter at en bebudet undersøgelse blev nedlagt af de efterfølgende regeringer – men også denne måtte opgives på grund af magthavernes modstand. En sådan grundig gennemgang kommer altså ikke, men i stedet er altså en ret begrænset gennemgang på vej nu. Tribunalforeningens tre fortsat ubesvarede spørgsmål lød i kort form: - Var de krige i Irak og Afghanistan, som Danmark deltog i, lovlige? - Overholdt danske soldater krigens love i Irak og Afghanistan? - Kan resultatet af undersøgelsen få retslige konsekvenser? Meget af foreningens omfattende dokumentation om krigene er bevaret for eftertiden, og tiltrækker stadig nysgerrige forskere og aktivister - se Tribunalforeningens arkiv på Tribunal. FRED.dk
> Helten i 1864 burde være militærnægteren Ole Bornedals TV serie “1864“ er som al historieskrivning også historietolkning. Som alt i vores tilværelse er heller ikke “1864“ fuldkommen. Den afslører den cocktail af nationalisme, militarisme og kristentro, som altid har været farlig i den vestlige kulturkreds. Den var ideologien bag D. G. Monrad og kredsen omkring ham. Og medførte, at Danmark uundgåeligt måtte i krig med Preussen og østrig- Ungarn. Det er mit håb, at “1864“ vil mindske køen af unge, der frivilligt melder sig til militærtjeneste. Og at antallet af militærnægtere må øge markant. Ole Bornedal burde i “1864“ have fremdraget Danmarks første militærnægter, som eftertiden er vidende om. Det var Ove Petersen fra Horsens, der før krigen i 1863-1864 blev indkaldt til militæret, hvor han fik rang af underkorporal. Så han vidste, hvad han sagde Nej til, da han i 1864 nægtede at efterkomme indkaldelsen til militærtjeneste. Tre gange blev han idømt stokkeprygl samt fængsel på vand og brød, men han fastholdt sit standpunkt. Efter krigen passede han som nyttig samfundsborger sit arbejde og havde omsorg for sin familie. Efter min forståelse øvede Ove Petersen en større indsats for sit fædreland end de, der lod sig tvinge i krig. Der fortælles mere om ham i min bog, “Krudt uden kugler“. Horsens bør opkalde en gade efter Ove Petersen. Byen har i forvejen en Frederik Bajers Gade, opkaldt efter Frederik Bajer (1837-1922), der i 1882 tog initiativ til at stifte Danmarks første fredsforening: Dansk Fredsforening. Frederik Bajer sad i Folketinget fra 1872 til 1895 og modtog Nobels Fredspris i 1908. Henning Sørensen, Grenaa - december 2014
Red klimaet - stop krigen! De små fredsgrupper i Danmark har ikke i grundlaget for klimademonstrationerne den 29. november fået tilføjet den væsentlige gensidige sammenhæng imellem krig, miljø- og klimaødelæggelse: - Dels på grund af den skærpede kamp om ressourcerne, der vil komme, hvis vi ikke får bremset opvarmningen af kloden med en følgende ond cirkel af spændinger og krige, der vil være ødelæggende for konstruktivt samarbejde om fælles fredelige og også socialt bæredygtige klimaløsninger. - Og dels bidrager de militaristiske tankegange, der ensidigt befordrer en fokusering på at vinde gennem voldelige konfliktløsninger med en ressourcekrævende og miljø- og klimaødelæggende oprustnings- og krigsindsats, som typisk skaber kaos, flygtninge og et gensidigt offer-, had- og voldsspiral, der så også destruerer viljen og prioriteringen af kampen for vor fælles klima. - Og denne øgede internationale spænding øger så også risikoen for direkte udløsning af en krig med atomvåben udover den altid lurende udløsning af den globalt miljdelæggende atomvåbenkrig ved en fejltagelse, hvilket har været tæt på mange gange som vi f.eks. ser det i den danske dokumentarfilm “Manden der reddede verden“. Herefter har vi stadig til gode at finde ud af, hvordan fredsbevægelsen så igennem opbygningen af en fredsstruktur vil forebygge og løse konflikter ved brug af ikkevoldelige midler inden konflikterne når at udarte i ustyrlige voldsspiraler - med ødelæggelse af miljø og klima til følge. Og når krigsdestruktionen så nu galopperer, så må vi lære at få øje på menneskehedens fælles humanitære-, miljø- og klimainteresser, forsones og gøre os alle til vindere. Og vi må alle sikre bæredygtigheden igennem opbygning af en fredskultur med værdsætning af vores jord som fælles livsgrundlag. Arne Hansen - november 2015
> Storbritannien bryder med atomtraktat Fra Fredsministerium :I disse tider, hvor mange eksperter mener at risikoen for en atomar katastrofe er på sit højeste siden Den Kolde Krig, har Storbritannien besluttet at forøge sit arsenal af atomvåben. I lighed med FNs generalsekretær er Fredsministerium meget bekymret over Storbritanniens signal til verden. I det af folketinget vedtagne forslag V60, som afsluttede forespørgselsdebat F34 den 22. januar 2021 om tilslutning til FN-traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW), støtter Folketinget ”det ultimative mål om en verden uden atomvåben i fuld overensstemmelse med ikkespredningstraktaten (NPT) og med Danmarks forpligtelser i NATO”. Derfor bør den danske regering snarest, og gerne allerede på udenrigsministermødet den 23. marts, påpege overfor Storbritannien, som er vores tætte allieret i NATO, at beslutningen om atomoprustning er i strid med forpligtelserne i NPT-traktaten s artikel VI, som lyder: ”Enhver deltager i denne traktat forpligter sig til i god tro at fortsætte forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af kernevåbenkapløbet og til kernevåbennedrustning samt om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning under streng og effektiv international kontrol.” Fredsministerium - marts 2021