Ny DR-guide: Stater “henretter“, terrorgrupper “myrder“
Danmarks Radio har skrevet en række sprog-guides, der skal øge den sproglige bevidsthed blandt radioens medarbejdere. Indholdet er nyttig læsning, og rummer blandt andet en række overvejelser om sprogets rolle ved omtale af krig og konflikt. Guiderne er belærende, men stiller oftest meget åbne spørgsmål uden klare svar. Nogle få steder dikterer guiden dog, så det lugter af Den Kolde Krigs censorer: “En stat, der begår drab på sine indbyggere med hjemmel i statens love, 'henretter'. Hvad enten lovene er sympatiske eller ej. Militser, terrorbevægelser og andre ikke-statslige grupper 'henretter' ikke, de derimod 'dræber', 'myrder' eller 'slår ihjel'“. Logikken bag er at ville undgå værdidomme, så det virker underligt at anbefale et ladet ord som myrde til at beskrives ikke-statslige myrderier neutralt. Dansk militærs brug af “legale“ drab i diverse krige ser også ud til at påvirke Statsradiofoniens afvejninger, hvor det åbenbart er nødvendigt med en lang udredning om forskellen på snigskytte, finskytte og skarpskytte. Det indskærpes, at kun de sidste to begreber må bruges om “hærens egne soldater, der har modtaget træning“ - men dog også at “ordenes betydning kan overlappe“. Modsat bør ord som ondskabens akse og slyngelstat kun bruger i citat med klar afsender, da de er “nedsættende og i høj grad tendentiøse“. I eksempler med såkaldte tendensord efterspørges omhu, så der skelnes mellem militær kampagne og bombninger. Det uddybes, at der er forskel “på en 'militant gruppe', en 'milits', en 'terrorcelle', en 'oprørsgruppe', en 'separatistbevægelse' og på 'krigsherre' og 'militsleder'“. En god pointe er at “'folkemord' er et juridisk begreb, det er 'krigsforbrydelse' også“. DR anbefaler, at “man bruger begrebet i overensstemmelse med FNs definition“, hvorimod“'folkemord' ifølge Den Store Danske har en bredere betydning end 'folkedrab'“. AMK har tidligere grebet fat i diverse ministres misbrug af disse begreber, hvilket udløste en FN-skideballe til de ansvarlige. En af guidens længste definitioner er om terror, hvor DR “anbefaler, at man bruger ordet med forsigtighed og så vidt muligt kun i citat“, da “ordet og dets nøjagtige betydning er omstridt“ - da der kan være uenighed om hvorvidt der ved den slags myrderier er “tale om 'terrorisme' (negativ valør) eller fx 'frihedskamp' (positiv valør)“. Guiden tillader sig at nævne de jødiske terrorgrupper “forud for Israels dannelse i 1948“, og så for balancens skyld “Hizbollahs væbnede kamp mod israelske tropper og civile mål i Israel“. Her huskes høfligt på, at det også kan være “et sygt menneskes handling, selvom voldshandlingen i øvrigt har terrorens kendetegn“. Men der blev ikke plads til at omtale ubalancen mellem, at “muslimske“ galninge kronisk kaldes terrorister, mens deres “kristne“ kollegaers tilsvarende handlinger mest bortforklares med “mentale problemer“. Et andet eksempel er, at “inden for militæret kan man støde på begrebet 'at rense op'“. Det “betyder at rydde et område for fjender og fjendtlige våben, om nødvendigt ved at slå ihjel“, og så spørges der uden svar: “Findes der et begreb, der dækker præcis det samme?“ Konklusionen lyder lidt henkastet, at “vi bør finde en anden måde at sige det på“. Tom Vilmer Paamand - april 2018
> Dansk prins bliver statsstøttet våbenpusher Prins Joachim er blevet udnævnt til forsvarsattaché i Paris. Hermed kommer det danske kongehus med i en skandaleramtgruppe afkronede hoveder, der sælger våben på fædrelandets vegne. Forsvarsministeriet omtaler derfor prinsens nye funktion ret floromvundent, med at Joakim fra september skal “forstærke samarbejdet på det sikkerhedspolitiske område med Frankrig“. Danmarks militære støtte til Frankrigs fortsatte kolonikrige er kun en del af dette job. Udenrigsministeriet forklarer nemlig i deres mere omhyggelige stillingsbeskrivelse, at danske forsvarsattachéer i Frankrig også skal yde “støtte til danske forsvarsvirksomheder, der ønsker at komme ind på det franske marked“. Spørgsmålet er selvfølgelig i hvor høj grad Joachims nye dobbeltrolle, oven i at være begunstiget prins, vil blive søgt holdt adskilt fra forsvarsattachéens job med at støtte op bag det private erhvervslivs mest skamløse producenter - våbenpusherne. Det virker dog sandsynligt, at prinsetitlens muligheder for generel reklame for danske våben vil blive brugt, så prinsen kommer til at optræde under Dannebrog på Frankrigs gigantiske våbenmesser, “såsomEuroSatory, EuroNaval og Paris Air Show“, som det klart uddybes i jobbeskrivelsen. Prins Joachim har en langvarig uddannelse indenfor militæret, og var blevet tildelt graden oberst af reserven, men bliver til den nye stilling ophøjet til brigadegeneral. Stillingen er formelt ulønnet, for Kongehuset forventer at Joakim fortsat vil modtage sin kongelige bonus på 3,6 millioner kroner skattefrit om året. Intet er dog sparet ved denne ordning, selvom Forsvarsministeriet oven i yderligere betaler for Udenrigsministeriet nye prinseudgifter til tjenesterejser, kontor og repræsentation. Af hensyn til prinsens kongelige evner og øvrige aktivitet, er det nemlig nødvendigt også at ansætte en assisterende forsvarsattaché, der vel skal udføre det egentlige arbejde. Prinsen har også nogle måske nyttige års erfaring fra det mere ordinære erhvervsliv, da han har arbejdet for A. P. Moller Maersk Group i Hongkong og Frankrig. Maersk er kendt for globale våbentransporter for hvemsomhelst - lige fra Nordkorea til USA s to sidste angrebskrige mod Irak. Trods et statsligt job til prinsen fortsætter hermed privatiseringen af det danske kongehus, der jo længe har været opkøbt i bidder gennem nærkontakt med “gavmilde“ folk fra erhvervslivet. Det bliver interessant at se i hvor høj grad prins Joachim fortsat lader sig indfedte, nu fra en stilling hvor våbenhandlens indbyggede korruption kommer helt tæt på. Tom Vilmer Paamand - juni 2020
Red klimaet - stop krigen! De små fredsgrupper i Danmark har ikke i grundlaget for klimademonstrationerne den 29. november fået tilføjet den væsentlige gensidige sammenhæng imellem krig, miljø- og klimaødelæggelse: - Dels på grund af den skærpede kamp om ressourcerne, der vil komme, hvis vi ikke får bremset opvarmningen af kloden med en følgende ond cirkel af spændinger og krige, der vil være ødelæggende for konstruktivt samarbejde om fælles fredelige og også socialt bæredygtige klimaløsninger. - Og dels bidrager de militaristiske tankegange, der ensidigt befordrer en fokusering på at vinde gennem voldelige konfliktløsninger med en ressourcekrævende og miljø- og klimaødelæggende oprustnings- og krigsindsats, som typisk skaber kaos, flygtninge og et gensidigt offer-, had- og voldsspiral, der så også destruerer viljen og prioriteringen af kampen for vor fælles klima. - Og denne øgede internationale spænding øger så også risikoen for direkte udløsning af en krig med atomvåben udover den altid lurende udløsning af den globalt miljdelæggende atomvåbenkrig ved en fejltagelse, hvilket har været tæt på mange gange som vi f.eks. ser det i den danske dokumentarfilm “Manden der reddede verden“. Herefter har vi stadig til gode at finde ud af, hvordan fredsbevægelsen så igennem opbygningen af en fredsstruktur vil forebygge og løse konflikter ved brug af ikkevoldelige midler inden konflikterne når at udarte i ustyrlige voldsspiraler - med ødelæggelse af miljø og klima til følge. Og når krigsdestruktionen så nu galopperer, så må vi lære at få øje på menneskehedens fælles humanitære-, miljø- og klimainteresser, forsones og gøre os alle til vindere. Og vi må alle sikre bæredygtigheden igennem opbygning af en fredskultur med værdsætning af vores jord som fælles livsgrundlag. Arne Hansen - november 2015
> Storbritannien bryder med atomtraktat Fra Fredsministerium :I disse tider, hvor mange eksperter mener at risikoen for en atomar katastrofe er på sit højeste siden Den Kolde Krig, har Storbritannien besluttet at forøge sit arsenal af atomvåben. I lighed med FNs generalsekretær er Fredsministerium meget bekymret over Storbritanniens signal til verden. I det af folketinget vedtagne forslag V60, som afsluttede forespørgselsdebat F34 den 22. januar 2021 om tilslutning til FN-traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW), støtter Folketinget ”det ultimative mål om en verden uden atomvåben i fuld overensstemmelse med ikkespredningstraktaten (NPT) og med Danmarks forpligtelser i NATO”. Derfor bør den danske regering snarest, og gerne allerede på udenrigsministermødet den 23. marts, påpege overfor Storbritannien, som er vores tætte allieret i NATO, at beslutningen om atomoprustning er i strid med forpligtelserne i NPT-traktaten s artikel VI, som lyder: ”Enhver deltager i denne traktat forpligter sig til i god tro at fortsætte forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af kernevåbenkapløbet og til kernevåbennedrustning samt om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning under streng og effektiv international kontrol.” Fredsministerium - marts 2021