USA atomopruster og spiller fandango med kloden
Fint, at DR skriver om USAs nye vanvittige atomoprustning drevet af et korrupt politisk system, der spiller fandango med vor allesammens sikkerhed.Men DR efterlader os magtesløse, og leger med i atomvåbenoprustningstilhængeres uansvarlige spil, når DR igen og igen undlader at fortælle om den nye FN-traktat om forbud mod atomvåben. Og DR fortæller så heller ikke om bevægelsen Forbyd Atomvåben, der arbejder på at få også Danmark til at tilslutte sig den ny traktat.
Danmark kan som NATO-medlem godt tilslutte sig FNs forbudstraktat, fordi der intet står i NATO-traktaten om at medlemsstaterne skal anerkende NATOs nuværende strategi om at være parat til som de første at bruge atomvåben. Danmark skal blot frasige sig ”beskyttelse” af USA's atomvåben, hvilket netop vil øge Danmarks sikkerhed – fordi andre lande uden for NATO så ikke kan mistænke Danmark for at være med til at misbruge den påståede usårlighed til indenfor atomparaplyen at opføre sig aggressivt i ledtog med USA.
Hvis USAs atomoprustning sker for at øge NATO-landenes sikkerhed, så skaber det selvfølgelig øget usikkerhed hos lande, der holdes udenfor. Derfor presses f.eks. Rusland til også at opruste for at bevare sit atomvåbens afskrækkelse, og så har vi igangsat en accelererende atomkaprustning, som vi så under Den Kolde Krig. Kun at tænke på sin egen sikkerhed vil give et ustabilt og højspændt forhold til omverdenen og vil på et eller andet tidspunkt ende i krig.
Derfor er der kun én mulighed for at skabe en bæredygtig sikkerhed og det er at tænke sikkerhed som en problemstilling, som staterne logisk set er nødt til at være fælles om, og som alle verdens stater og deres befolkninger derfor må sikre igennem samarbejde.
Hvor parterne ved vurdering af handlemuligheder altid medtænker, hvordan modparter og deres befolkninger vil opleve det, man selv påtænker at gøre. Altså at tænke i den fælles sikkerhed, som den afdøde svenske statsminister Olof Palme formulerede det.
Men vi må også udvide sikkerhedsbegrebet fra staters sikkerhed til menneskelig sikkerhed. Og med de udfordringer der her er i øjeblikket f.eks. med corona, så bliver atomoprustning blot endnu mere vanvittig.
Med øget tilslutning til FN-forbuddet mod atomvåben, vil dette efterhånden bliver en international norm, så tilbageværende atomvåbenmagter – og lande som Danmark, der lader sig beskytte af disse – derfor kunne betragtes som kriminelle af det solide flertal, der har valgt at stå udenfor.
Arne Hansen - april 2021
Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Våben og krigsskibe er tyveri fra de sultende
I år er det 65 år siden, at USAs præsident Dwight D. Eisenhower i 1953 skrev de velkendte manende ord i smukt sprog:
“... Every gun that is made, every warship launched, every rocket fired signifies, in the final sense, a theft from those who hunger and are not fed, those who are cold and are not clothed. This world in arms is not spending money alone. It is spending the sweat of its laborers, the genius of its scientists, the hopes of its children.
The cost of one modern heavy bomber is this: a modern brick school in more than 30 cities. It is two electric power plants, each serving a town of 60,000 population. It is two fine, fully equipped hospitals. It is some fifty miles of concrete pavement. We pay for a single fighter with a half-million bushels of wheat. We pay for a single destroyer with new homes that could have housed more than 8,000 people. ...“
Resten af talen kredser om lignende temaer,meget præget af at være skrevet kort efter Stalins død, hvor Ruslands fremtidige holdninger måske var foranderlige. Eisenhower sagde før talen:
“Look, I am tired - and I think everyone is tired - of just plain indictments of the Soviet regime, I think it would be wrong - in fact, asinine - for me to get up before the world now to make another one of those indictments. Instead, just one thing matters. What have we got to offer the world?“
Efter talen fulgte intense forhandlinger med Rusland om diverse skridt mod en fredeligere sameksistens, trods heftig modstand fra mange - også internt i USAs magtapparat. De to stater nåede alligevel så langt, at Eisenhower forberedte en rejse til Rusland, hvor en aftale skulle underskrives.
Trods de mange rygter, var det nok helt tilfældigt at USAs spionfly U2 lige da blev skudt ned over Rusland, og hele fredsprojektet blev aflyst. Eisenhower var trods sine fine citater også kendt som en indædt koldkriger. Han sad som præsident i en årrække mere, og holdt så i 1961 en ret kringlet afskedstale med denne endnu mere kendte advarsel mod det militær-industrielle kompleks.
“... This conjunction of an immense military establishment and a large arms industry is new in the American experience. The total influence-economic, political, even spiritual - is felt in every city. ... We recognize the imperative need for this development. Yet we must not fail to comprehend its grave implications. ... In the councils of government, we must guard against the acquisition of unwarranted influence, whether sought or unsought, by the military-industrial complex. The potential for the disastrous rise of misplaced power exists and will persist. ...“
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Våben og krigsskibe er tyveri fra de sultende
I år er det 65 år siden, at USAs præsident Dwight D. Eisenhower i 1953 skrev de velkendte manende ord i smukt sprog:
“... Every gun that is made, every warship launched, every rocket fired signifies, in the final sense, a theft from those who hunger and are not fed, those who are cold and are not clothed. This world in arms is not spending money alone. It is spending the sweat of its laborers, the genius of its scientists, the hopes of its children.
The cost of one modern heavy bomber is this: a modern brick school in more than 30 cities. It is two electric power plants, each serving a town of 60,000 population. It is two fine, fully equipped hospitals. It is some fifty miles of concrete pavement. We pay for a single fighter with a half-million bushels of wheat. We pay for a single destroyer with new homes that could have housed more than 8,000 people. ...“
Resten af talen kredser om lignende temaer,meget præget af at være skrevet kort efter Stalins død, hvor Ruslands fremtidige holdninger måske var foranderlige. Eisenhower sagde før talen:
“Look, I am tired - and I think everyone is tired - of just plain indictments of the Soviet regime, I think it would be wrong - in fact, asinine - for me to get up before the world now to make another one of those indictments. Instead, just one thing matters. What have we got to offer the world?“
Efter talen fulgte intense forhandlinger med Rusland om diverse skridt mod en fredeligere sameksistens, trods heftig modstand fra mange - også internt i USAs magtapparat. De to stater nåede alligevel så langt, at Eisenhower forberedte en rejse til Rusland, hvor en aftale skulle underskrives.
Trods de mange rygter, var det nok helt tilfældigt at USAs spionfly U2 lige da blev skudt ned over Rusland, og hele fredsprojektet blev aflyst. Eisenhower var trods sine fine citater også kendt som en indædt koldkriger. Han sad som præsident i en årrække mere, og holdt så i 1961 en ret kringlet afskedstale med denne endnu mere kendte advarsel mod det militær-industrielle kompleks.
“... This conjunction of an immense military establishment and a large arms industry is new in the American experience. The total influence-economic, political, even spiritual - is felt in every city. ... We recognize the imperative need for this development. Yet we must not fail to comprehend its grave implications. ... In the councils of government, we must guard against the acquisition of unwarranted influence, whether sought or unsought, by the military-industrial complex. The potential for the disastrous rise of misplaced power exists and will persist. ...“
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
... Aktuelle kommentarer
... Uaktuelle kommentarer