Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Kommentarer
Share button


NATO-land blokerer dansk våbentransport til Israel

logo Danske skibe fragter som altid våben til dumme krige, men nu er “Marianne Danica“ fra rederiet H. Folmer & Co blevet nægtet adgang til en spansk havn, da Spaniens regering simpelthen blokerer for al våbeneksport til Israel - også på besøgende skibe.

Selvsamme rederi har bragt våben til alverdens diktatorer i en menneskealder. Rederiet fragtede i 1980erne våben til Iran-Irak krigen, og netop det her omtalte skib trak overskrifter 30 år senere, for at hjælpe det egyptiske regime med at slå oprør ned med dødelig tåregas - og derpå for at smugle tortur-udstyr til Sudan.

Og så nu igen, uden at nogen hidtil har bremset rederiets blodige ihærdighed. Direktøren kalder den spanske reaktion for “chikane“ - og det er fuldt forståeligt, for han har hidtil, med de bevidst gennemhullede danske regler, kunnet manøvrere sig fri af tidligere kritik - og så må det da også overraske ham, at der denne gang er mærkbar konsekvens.
Danmark er en søfartsnation. Dette siges ofte med stor stolthed, men har altid dækket over at de store skibsredere, fra Mærsk og nedefter, har fået frit spil til selv at skrive reglerne. Søfartsstyrelsen har såmænd selv opmuntret de danske rederier til at satse på transport af sådant farligt gods, og der er kun beskedne restriktioner på våbentransport imellem visse tredjelande.

Når globale menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International kræver indgreb imod dette fribytteri, affejes det blankt. Modsat sendes flåden afsted omgående, når danske rederiers våbeneksport til sprængfarlige områder bliver hæmmet af piratangreb - den mest kendte kapring ramte ramte netop nævnte rederi.

Sagen understreger også hvorfor det er farligt, at Danmark opgiver suverænitet over egne havne og flyvepladser. USA kan uden opsyn frit benytte Danmark som transitland for våben, der kan være på vej til slyngelstater.
Spanske aktivister har argumenteret deres forbud igennem med henvisning til, at eksporten er i strid med FNs traktat om våbenhandel, og er en overtrædelse af Den Internationale Straffedomstols afgørelse om folkedrab. Danmark bør vælge at følge Spaniens gode eksempel, og blokere danske rederiers våbenleverancer til Israel - samt også til Mellemøstens andre slyngelstater, tak!

Undervejs blev Tjekkiet påstået som modtager af våbnene, men skibets rejserute viser at det er på vej ind til Haifa i Israel.
Tom Vilmer Paamand - maj 2024








Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Får Nationalpartiet en forsvarspolitik?
“Danmark er efterhånden blevet en belemrende lillebror,... som vræler og falder i brønden og leger med de slemme drenge og laver ulykker. Og så må storebror Norge og storebror Sverige tage ansvaret for den åndssvage og pubertetsplagede lillebror... Sverige er i modsætning til Danmark ikke medlem af Nato og dermed ikke en del af den militære koalition, som smider bomber ned i hovedet på civile. Alligevel tager Sverige imod flygtninge. Senest har Sverige anerkendt Palæstina, selv om de ved, at israelerne ikke har tænkt sig at slå koldt vand i blodet.“
Ovenstående er uddrag fra Nationalpartiets nye kendis, digteren Yahya Hassan lange tale, da han blev fremvist som folketingskandidat. Her var lidt mild kritik af at smide med bomber på civile, men Nationalpartiet mangler fortsat en erklæret politik på stort set alt undtagen integration, så det er fortsat uklart hvad holdningen til forsvarspolitik bliver. Partiet er endnu langt fra at have samlet underskrifter nok - men Yahya Hassans optræden gav 5000 underskrifter dagen efter.
Under valgkampen i juni forklarede Kashif Ahmad, opstillet som løsgænger for Nationalpartiet, at: “Vi går ikke ind for aktiv krigsførelse, hvor man bomber sig til fred. Forhandling er vejen frem.“
Tom Vilmer Paamand - april 2015





Red klimaet - stop krigen!
Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu


Red klimaet - stop krigen!
Fredsbilleder...
De små fredsgrupper i Danmark har ikke i grundlaget for klimademonstrationerne den 29. november fået tilføjet den væsentlige gensidige sammenhæng imellem krig, miljø- og klimaødelæggelse:
- Dels på grund af den skærpede kamp om ressourcerne, der vil komme, hvis vi ikke får bremset opvarmningen af kloden med en følgende ond cirkel af spændinger og krige, der vil være ødelæggende for konstruktivt samarbejde om fælles fredelige og også socialt bæredygtige klimaløsninger.
- Og dels bidrager de militaristiske tankegange, der ensidigt befordrer en fokusering på at vinde gennem voldelige konfliktløsninger med en ressourcekrævende og miljø- og klimaødelæggende oprustnings- og krigsindsats, som typisk skaber kaos, flygtninge og et gensidigt offer-, had- og voldsspiral, der så også destruerer viljen og prioriteringen af kampen for vor fælles klima.
- Og denne øgede internationale spænding øger så også risikoen for direkte udløsning af en krig med atomvåben udover den altid lurende udløsning af den globalt miljdelæggende atomvåbenkrig ved en fejltagelse, hvilket har været tæt på mange gange som vi f.eks. ser det i den danske dokumentarfilmManden der reddede verden“.
Herefter har vi stadig til gode at finde ud af, hvordan fredsbevægelsen så igennem opbygningen af en fredsstruktur vil forebygge og løse konflikter ved brug af ikkevoldelige midler inden konflikterne når at udarte i ustyrlige voldsspiraler - med ødelæggelse af miljø og klima til følge.
Og når krigsdestruktionen så nu galopperer, så må vi lære at få øje på menneskehedens fælles humanitære-, miljø- og klimainteresser, forsones og gøre os alle til vindere.
Og vi må alle sikre bæredygtigheden igennem opbygning af en fredskultur med værdsætning af vores jord som fælles livsgrundlag.
Arne Hansen - november 2015








Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Storbritannien bryder med atomtraktat
Fra Fredsministerium :I disse tider, hvor mange eksperter mener at risikoen for en atomar katastrofe er på sit højeste siden Den Kolde Krig, har Storbritannien besluttet at forøge sit arsenal af atomvåben. I lighed med FNs generalsekretær er Fredsministerium meget bekymret over Storbritanniens signal til verden.
I det af folketinget vedtagne forslag V60, som afsluttede forespørgselsdebat F34 den 22. januar 2021 om tilslutning til FN-traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW), støtter Folketinget ”det ultimative mål om en verden uden atomvåben i fuld overensstemmelse med ikkespredningstraktaten (NPT) og med Danmarks forpligtelser i NATO”.
Derfor bør den danske regering snarest, og gerne allerede på udenrigsministermødet den 23. marts, påpege overfor Storbritannien, som er vores tætte allieret i NATO, at beslutningen om atomoprustning er i strid med forpligtelserne i NPT-traktaten s artikel VI, som lyder:
”Enhver deltager i denne traktat forpligter sig til i god tro at fortsætte forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af kernevåbenkapløbet og til kernevåbennedrustning samt om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning under streng og effektiv international kontrol.”
Fredsministerium - marts 2021








... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
... Aktuelle kommentarer
... Uaktuelle kommentarer

AldrigMereKrig.dk ©2025