Danmark køber russisk gas igennem Ukraine...
EU har foreslået et fælles prisloft på russisk gas, i en besynderligt halvhjertet boykot af Rusland og nok mest i et krumspring for at komme udenom kontrakterne med Gazprom. Disse gælder fortsat, så længe den russisk gas fortsat flyder til Danmark og resten af Europa – hvilket overraskende nok nu fremover sker igennem Ukraines rørledninger. Derved kan gassen nå frem, trods den mulige sabotage af Østersøens gasledninger. At dette krumspring kan fortsætte vil dog kræve vellykkede fredsforhandlinger. Ikke mellem Rusland og Ukraine, for lige om gassen er de stridende parter i stedet de semi-statslige virksomheder Gazprom og Naftogaz. Forhandlingerne er godt i gang, og sker i form af en voldgift i Zürich, ledet af The International Court of Arbitration.
Uenigheden er slet ikke om der overhovedet skal eksporteres russisk gas via ukrainske rørledninger, samtidig med at Rusland angriber Ukraine militært, men om hvilke af disse rør der kan og skal benyttes, og hvor meget det skal koste. Gazprom truer med sanktioner mod Naftogaz, der ikke har overholdt sine kontrakter, eller også er det Gazprom, der ikke har betalt for ydelserne...
Våbenhandel og andre strategisk vigtige handelsaftaler har tradition for i høj grad at fortsætte under krig, også direkte mellem stridende parter. Kapitalismen kærer sig kun nødtvungent om nationale forhold, bortset fra irritation hvis uroligheder hæmmer forretningsmulighederne, men som regel ender sådanne blot i større profit.
Så lige i denne lille del af konflikten om Ukraine er der ikke noget pjank, om hvem der er de virkelige nazister, men kun om at få forhandlet nogle gensidigt givtige kontraktforhold på plads. Kapitalismens logik overtrumfer alt, selv under en krig!
Tom Vilmer Paamand - september 2022
Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> USAs militær genindfører landminer i Europa
Brugen af landminer er fordømt kloden rundt, og kun 35 lande har ikke underskrevet en FN-aftale imod dem. Alligevel har USA nu besluttet at bruge dette morderiske anti-personel våben i stort omfang igen.
USA står uden for de nuværende aftaler, og nægtede også under præsident Obama at underskrive, men han indskrænkede dog brugen til udelukkende at gælde grænsen mod Nordkorea. Mange af minerne ligger fortsat på lager, og USA fjerner altså nu sine restriktioner. Planen er også at anbringe nyudviklede miner ved den russiske grænse i de baltiske stater, på trods af at disse selv har afskrevet sig brug af landminer.
USA har dog lovet, at udlagte miner med tiden vil selvdestruere, selvom denne teknik har vist sig meget upålidelig. Gamle miner ligger fortsat spredt over store landområder, og invaliderer tusinder hvert år. Troen på påstået “sikre“ landminer var også USAs politik i 2004, selv om resultaterne heller ikke dengang var lovende. EU har kritiseret planerne, hvilket naturligvis ikke stopper USA.
Om EU så finder nosser til at nægte USA at udlægger sådanne forbudte landminer i EU-lande, vil fremtiden vise - for dette er nemlig ikke sådan direkte forbudt. FN-aftalen rummer diverse tekniske krumspring, fx afgrænser aftalen sig til landminer rettet mod mennesker, så der er en gråzone for antitankminer. Og danske væbnede styrker kan alligevel deltage i militære operationer med USA på trods af de forbudte våben - takket være en kringlet fortolkning beskrevet i militærets Manual om Folkeret :
“Forbuddet forhindrer ikke danske styrker i militære operationer med stater, som ikke er forpligtede af forbuddet mod anvendelse af personelminer. En eventuel fordel, som måtte opnås ved andre staters udlægning af personelminer, vil ikke indebære en dansk overtrædelse under forudsætning af, at danske styrker har overholdt forbuddet mod at bistå, opmuntre eller tilskynde til handlinger, der er forbudt.“
FN-aftalen blev presset igennem i 1997 af den verdensomspændende Campaign to Ban Landmines, som AMK aktivt deltog i. Aftalen er nu underskrevet af 164 lande, her i blandt Danmark, der tidligere både brugte og producerede landminer. Kampagnen udløste Nobels Fredspris til de deltagende grupper - som nu må genoptage kampen.
Tom Vilmer Paamand - februar 2020
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> USAs militær genindfører landminer i Europa
Brugen af landminer er fordømt kloden rundt, og kun 35 lande har ikke underskrevet en FN-aftale imod dem. Alligevel har USA nu besluttet at bruge dette morderiske anti-personel våben i stort omfang igen.USA står uden for de nuværende aftaler, og nægtede også under præsident Obama at underskrive, men han indskrænkede dog brugen til udelukkende at gælde grænsen mod Nordkorea. Mange af minerne ligger fortsat på lager, og USA fjerner altså nu sine restriktioner. Planen er også at anbringe nyudviklede miner ved den russiske grænse i de baltiske stater, på trods af at disse selv har afskrevet sig brug af landminer.
USA har dog lovet, at udlagte miner med tiden vil selvdestruere, selvom denne teknik har vist sig meget upålidelig. Gamle miner ligger fortsat spredt over store landområder, og invaliderer tusinder hvert år. Troen på påstået “sikre“ landminer var også USAs politik i 2004, selv om resultaterne heller ikke dengang var lovende. EU har kritiseret planerne, hvilket naturligvis ikke stopper USA.
Om EU så finder nosser til at nægte USA at udlægger sådanne forbudte landminer i EU-lande, vil fremtiden vise - for dette er nemlig ikke sådan direkte forbudt. FN-aftalen rummer diverse tekniske krumspring, fx afgrænser aftalen sig til landminer rettet mod mennesker, så der er en gråzone for antitankminer. Og danske væbnede styrker kan alligevel deltage i militære operationer med USA på trods af de forbudte våben - takket være en kringlet fortolkning beskrevet i militærets Manual om Folkeret :
“Forbuddet forhindrer ikke danske styrker i militære operationer med stater, som ikke er forpligtede af forbuddet mod anvendelse af personelminer. En eventuel fordel, som måtte opnås ved andre staters udlægning af personelminer, vil ikke indebære en dansk overtrædelse under forudsætning af, at danske styrker har overholdt forbuddet mod at bistå, opmuntre eller tilskynde til handlinger, der er forbudt.“
FN-aftalen blev presset igennem i 1997 af den verdensomspændende Campaign to Ban Landmines, som AMK aktivt deltog i. Aftalen er nu underskrevet af 164 lande, her i blandt Danmark, der tidligere både brugte og producerede landminer. Kampagnen udløste Nobels Fredspris til de deltagende grupper - som nu må genoptage kampen.
Tom Vilmer Paamand - februar 2020
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
... Aktuelle kommentarer
... Uaktuelle kommentarer