Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Kommentarer
Share button


Skiftet til sommertid blev til som “Krigstid“

logo I USA blev den forrykkede sommertid oprindeligt omtalt som ”krigstid”, da den blev indført under Anden Verdenskrig for at hjælpe på krigsindsatsen.

Skiftet gav flere lyse timer til arbejderne i krigsindustrien, samt sparede på energien. Også herhjemme stammer ideen om at trække en time mere dagslys ind i hverdagen fra krigs- og krisetid. Danmark fik første gang sommertid i 1916 under Første Verdenskrig, og tilsvarende omkring Anden Verdenskrig. Det nuværende tidsskema blev indført under 70ernes oliekrise.
Under USAs Vietnam-krig reddede skiftet til sommertid en mand, der stod højt på listen til udsendelse. Da han var født i timen lige efter midnat, på dagen for sin daværende stats skifte væk fra sommertid, lykkedes det ham at få fødslen flyttet baglæns til den foregående dag. Denne var helt tilfældigt skæringspunkt for i stedet at komme på en mindre akut udsendelsesliste, så manden slap for at komme til Vietnam.
Modsat gik det for nogle palæstinensiske terrorister i 1992 og en irsk i 2014, der transporterede bomber mod deres tilsigtede mål. Sprængstofferne detonerede i utide og dræbte kun terroristerne selv. Bomberne havde været indstillet til en time for tidligt i forhold til tidszonen på den anden side af grænsen...
Tom Vilmer Paamand - oktober 2023








Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Krigerhjelm som dåbsfad
Feltpræst Andreas Christensen har inden for de seneste år døbt 6 soldater dels under militærøvelser i Danmark, dels ved fronterne i Irak og Afghanistan. Som dåbsfad har han anvendt sin krigerhjelm,der bliver vendt og støttet af tre geværer. Den desværre tætte alliance mellem folkekirken og militæruvæsnet har her fået sit hidtil mest blasfemiske udtryk. Søren Kierkegaards ord: “Hvad nytter det med rettroende, hvis gerninger er ad Helvede til ?“ - forekommer mig her særdeles relevante.
Henning Sørensen - august 2010




Red klimaet - stop krigen!
Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu


Red klimaet - stop krigen!
Fredsbilleder...
De små fredsgrupper i Danmark har ikke i grundlaget for klimademonstrationerne den 29. november fået tilføjet den væsentlige gensidige sammenhæng imellem krig, miljø- og klimaødelæggelse:
- Dels på grund af den skærpede kamp om ressourcerne, der vil komme, hvis vi ikke får bremset opvarmningen af kloden med en følgende ond cirkel af spændinger og krige, der vil være ødelæggende for konstruktivt samarbejde om fælles fredelige og også socialt bæredygtige klimaløsninger.
- Og dels bidrager de militaristiske tankegange, der ensidigt befordrer en fokusering på at vinde gennem voldelige konfliktløsninger med en ressourcekrævende og miljø- og klimaødelæggende oprustnings- og krigsindsats, som typisk skaber kaos, flygtninge og et gensidigt offer-, had- og voldsspiral, der så også destruerer viljen og prioriteringen af kampen for vor fælles klima.
- Og denne øgede internationale spænding øger så også risikoen for direkte udløsning af en krig med atomvåben udover den altid lurende udløsning af den globalt miljdelæggende atomvåbenkrig ved en fejltagelse, hvilket har været tæt på mange gange som vi f.eks. ser det i den danske dokumentarfilmManden der reddede verden“.
Herefter har vi stadig til gode at finde ud af, hvordan fredsbevægelsen så igennem opbygningen af en fredsstruktur vil forebygge og løse konflikter ved brug af ikkevoldelige midler inden konflikterne når at udarte i ustyrlige voldsspiraler - med ødelæggelse af miljø og klima til følge.
Og når krigsdestruktionen så nu galopperer, så må vi lære at få øje på menneskehedens fælles humanitære-, miljø- og klimainteresser, forsones og gøre os alle til vindere.
Og vi må alle sikre bæredygtigheden igennem opbygning af en fredskultur med værdsætning af vores jord som fælles livsgrundlag.
Arne Hansen - november 2015








Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Storbritannien bryder med atomtraktat
Fra Fredsministerium :I disse tider, hvor mange eksperter mener at risikoen for en atomar katastrofe er på sit højeste siden Den Kolde Krig, har Storbritannien besluttet at forøge sit arsenal af atomvåben. I lighed med FNs generalsekretær er Fredsministerium meget bekymret over Storbritanniens signal til verden.
I det af folketinget vedtagne forslag V60, som afsluttede forespørgselsdebat F34 den 22. januar 2021 om tilslutning til FN-traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW), støtter Folketinget ”det ultimative mål om en verden uden atomvåben i fuld overensstemmelse med ikkespredningstraktaten (NPT) og med Danmarks forpligtelser i NATO”.
Derfor bør den danske regering snarest, og gerne allerede på udenrigsministermødet den 23. marts, påpege overfor Storbritannien, som er vores tætte allieret i NATO, at beslutningen om atomoprustning er i strid med forpligtelserne i NPT-traktaten s artikel VI, som lyder:
”Enhver deltager i denne traktat forpligter sig til i god tro at fortsætte forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af kernevåbenkapløbet og til kernevåbennedrustning samt om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning under streng og effektiv international kontrol.”
Fredsministerium - marts 2021








... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
... Aktuelle kommentarer
... Uaktuelle kommentarer

AldrigMereKrig.dk ©2025