Lyspunkter i en svær tid
Folketingsvalget blev desværre langt fra noget “fredsvalg“. Enigheden om krigspolitikken er pt så massiv, at alternative tanker om at skabe fred simpelthen bliver skudt ned. Stort set ingen kandidater tør stå på mål for dem, da et fredsbudskab åbenbart er for svært at forklare i så simple ord, at journalister kan forstå at formidle det.
I stedet falder medierne kluntet ned i, at enhver tanke om andre løsninger end bomber logisk set må være en støtte til Putin. Suk - men netop derfor må fredsbevægelsen oppe sig, og blive bedre til at servere et klarere fredssignal i denne svære tid. Fx ved at pege på, at der også er fornuftige fredsfolk i Rusland, og såmænd også i Ukraine, der søger fredeligere løsninger.
Blandt lyspunkterne herhjemme er fx Mini Marchen mod Atomvåben, Oprustning og Militarisering i København og de gode oplæg på Fredsfestivalen i Århus. Samt at der nu er en Nordisk Fredsalliance på vej mod stiftelse. Forarbejdet samlede de fleste nordiske fredsfolk, der godt nok ikke blev enige om en samlet stemme, men dog om et fælles netværk til gensidig berigelse - i første omgang i et samarbejde mod fremmede baser og atomvåben.
Rundt om i verden viser andre konflikter, at fred overraskende nok er et tiltrækkende alternativ til krig. Tudsegamle konflikter som i Colombia og Etiopien er sat på skrøbeligt vågeblus og mens det hidtil nærmest har være en helligbrøde at foreslå en forhandlet fred om Ukraine, er tanken nu pludseligt blevet mere tilladelig. Så måske!
Tom Vilmer Paamand - november 2022
Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Frankrig fortrænger en anden massakre i Paris
Frankrig og resten af Vesten er fortsat i panik efter de brutale nedskydninger af flere hundrede mennesker i Paris. Nedslagtningerne bliver kaldt det “største terrorangreb siden Anden Verdenskrig“, og så er det på tide med en historisk fodnote fra Frankrigs effektivt glemte fortid - om et blodbad på niveau med det aktuelle, for 54 år siden.
Frankrig fastholdt sine kolonier rundt om på kloden længe, hvilket ofte skete med brutal militær magt. For det meste lykkedes det at holde de værste episoder på pæn afstand af selve Frankrig, som da demonstranter i Algier straks efter Anden Verdenskrig krævede at få den frihed, som de var blevet lovet i bytte for at være franske soldater.
Officielt blev 45.000 algeriere og 100 europæere dræbt under dette oprør. Algier er Afrikas største land, men det indre er næsten ubeboet ørken - hvor Frankrig afprøvede en række atombomber. I årene frem til Algiers uafhængighed i 1962 blev områderne mod Middelhavet administreret som en integreret del af Frankrig.
I denne franske region blev tusinder dræbt i en voldsomt blodig blanding af undertrykkelse, bombeangreb og guerillakrig under den langvarige frihedskamp, hvor alle parter brugte terror som våben. Den algierske oprørsbevægelse begyndte at sprænge bomber mod politistationer i selve Frankrig, der så slog brutalt og bredt ned på samtlige derboende algeriere. Konflikten spidsede til efter et fast udgangsforbud fra aften til morgen blev indført, rettet udelukkende mod muslimer fra Algier, på trods af at de omkring 150.000 algeriere bosatte i Paris alle var franske statsborgere.
Værst gik det ud over deltagerne i en fredelig demonstration i Paris den 17. oktober 1961. Stærkt bevæbnede politistyrker gennemtævede brutalt tusinder - og dræbte flere hundrede. Først i 2012 indrømmede præsident Francois Hollande, at myrderierne overhovedet havde fundet sted. Det præcise antal ofre er ukendt, for medierne fik forbud mod at beskrive massakren, og Frankrigs arkiver om episoden er fortsat lukkede.
Tom Vilmer Paamand - november 2015
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Frankrig fortrænger en anden massakre i Paris
Frankrig og resten af Vesten er fortsat i panik efter de brutale nedskydninger af flere hundrede mennesker i Paris. Nedslagtningerne bliver kaldt det “største terrorangreb siden Anden Verdenskrig“, og så er det på tide med en historisk fodnote fra Frankrigs effektivt glemte fortid - om et blodbad på niveau med det aktuelle, for 54 år siden.
Frankrig fastholdt sine kolonier rundt om på kloden længe, hvilket ofte skete med brutal militær magt. For det meste lykkedes det at holde de værste episoder på pæn afstand af selve Frankrig, som da demonstranter i Algier straks efter Anden Verdenskrig krævede at få den frihed, som de var blevet lovet i bytte for at være franske soldater.
Officielt blev 45.000 algeriere og 100 europæere dræbt under dette oprør. Algier er Afrikas største land, men det indre er næsten ubeboet ørken - hvor Frankrig afprøvede en række atombomber. I årene frem til Algiers uafhængighed i 1962 blev områderne mod Middelhavet administreret som en integreret del af Frankrig.
I denne franske region blev tusinder dræbt i en voldsomt blodig blanding af undertrykkelse, bombeangreb og guerillakrig under den langvarige frihedskamp, hvor alle parter brugte terror som våben. Den algierske oprørsbevægelse begyndte at sprænge bomber mod politistationer i selve Frankrig, der så slog brutalt og bredt ned på samtlige derboende algeriere. Konflikten spidsede til efter et fast udgangsforbud fra aften til morgen blev indført, rettet udelukkende mod muslimer fra Algier, på trods af at de omkring 150.000 algeriere bosatte i Paris alle var franske statsborgere.
Værst gik det ud over deltagerne i en fredelig demonstration i Paris den 17. oktober 1961. Stærkt bevæbnede politistyrker gennemtævede brutalt tusinder - og dræbte flere hundrede. Først i 2012 indrømmede præsident Francois Hollande, at myrderierne overhovedet havde fundet sted. Det præcise antal ofre er ukendt, for medierne fik forbud mod at beskrive massakren, og Frankrigs arkiver om episoden er fortsat lukkede.
Tom Vilmer Paamand - november 2015
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
... Aktuelle kommentarer
... Uaktuelle kommentarer