En pacifistisk våbenfabrik?
Livet som våbenfabrikant bliver nemmere at holde ud gennem livsløgne, om alt det gode som produktionen i virkeligheden gør. I Danmark holder våbenkrejlerne sig for det meste også langt væk fra journalister og mulige distraherende spørgsmål, men taler så mere frit til lokalavisernes mikrofonholdere.
En nylig artikel i netmediet LystrupLIV illustrerer dette på fornemmeste vis: Virksomheden Composhield i Lystrup producerer panser, men “selvom Composhields varer bliver brugt i krigs- og konfliktzoner, er virksomheden pacifistisk“, forklarer direktøren. “Hvis ikke vi arbejdede i forsvarsindustrien, ville soldaterne enten blive slået ihjel, eller også ville andre levere det i stedet.“
Direktøren understreger, at “det ikke er tilladt at sælge til lande, der er involveret i konflikter“. Panseret sælges derfor kun til køretøjer for “EU, FN og NATO-allierede“. Og altså ikke til angrebsbrug, men derimod for “at beskytte dem, der sidder i vognen“, for sådan en “pansret mandskabsvogn indeholder ikke en kanon eller andre våben“.
Artiklen er illustreret med firmaets prale-model af en panservogn, og trods direktørens forsikringer om det modsatte, er denne udstyret med maskinkanon. Panservognen er fra De Forenede Arabiske Emirater, og her har Composhield i følge eget reklamemateriale en lokal afdeling. På grund af Emiraternes indblanding i Yemens blodige borgerkrig, er der dansk eksportforbud til landet.
Samme type panservogn bliver brugt i Sudan til nedslagtning af demonstranter. Firmaet har også rakt ud til andre slyngelstater, og fik i 2014 en eksporttilladelse for våben til Pakistan på mere end 400 millioner kroner. I stedet for at prale med succesen, søgte Composhield at holde salget hemmeligt.
Fabrikken ligger i en forstad til Aarhus, men har udviklet sit særlige beskyttelsespanser i kompositmaterialer med hjælp fra forskere og Phd-studerende på Aalborg Universitet og U, og virksomhedens medarbejdere er hentet sammesteds.
Tom Vilmer Paamand - september 2022
Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Britisk Irak-rapport giver lammende kritik
Storbritannien undergravede FNs Sikkerhedsråds autoritet ved at gribe ind militært i Irak i 2003, uden at have sikret sig et flertal i FN. Så klart blev vurderingen i Storbritanniens rapport om Irak-krigen, hvis resultater også trækker slagskygger over Anders Fogh Rasmussens regeringstid som statsminister, og det minimale danske krigsflertal.
Det danske krigsgrundlag var et krav om at Irak skulle respektere FNs resolutioner, og dette fastholder Vestre i dag: “Man må på et tidspunkt sige, at det har en konsekvens, hvis ikke man overholder det, som FNs Sikkerhedsråd har besluttet“.
Men undersøgelsen konkluderer,at selvom den daværende britiske leder Tony Blair tilsvarende begrundede angrebet i “To uphold the authority of the Security Council“, blev resultatet det stik modsatte: “In the absence of a majority in support of military action, we consider that the UK was, in fact, undermining the Security Council's authority“.
Diplomaten John Chilcot har styret undersøgelsen med et flot underspillet sprog, som han bruger med lammende præcision. Ikke mindst som når han om Tony Blairs tyrkertro på WMDer skriver,at truslen fra dem blev “presented with a certainty that was not justified“, og at Blair dermed ikke løj, men “convinced himself with unjustified certainty“. Den slags perler er der mange af.
“Sir John Chilcot did not use the word 'lie' - in fact his report specified that it 'is not questioning' Mr Blair fixed belief - but his damning conclusion is that the former Prime Minister deliberately blurred the distinction between what he believed and what he actually knew.“ ... “The Inquiry is not questioning Mr Blair's belief, ... But the deliberate selection ... indicates a distinction between his beliefs and the Joint Intelligence Committee's actual judgements.“
Blairs egen stålsatte overbevisning skyggede altså for hans evne til at acceptere alternative udlægninger af Irak-spørgsmålet. Dette er muligvis en parallel til at forstå Anders Fogh Rasmussens beslutningsproces. Foghs egen tyrkertro på Saddams skjulte masseødelæggelsesvåben fremstod for ham selv som den klareste sandhed. I egen forståelse forstår Fogh så slet ikke, at han bliver beskyldt for at være en løgner, for han lyver mest for sig selv.
For interesserede er her en voldsom mængde dokumentation at hente. Undersøgelsens hjemmeside har en søgemaskine, men den den giver ret mangelfulde svar, da mange dokumenter kun ligger som billeder. Resten er spredt omkring i PDFer, der så med besvær kan hentes og OCR-scannes til bogstaver. Totalt ligger der mange hundrede megabytes, for udover selve rapporten på 6417 sider ligger der mange gange dette tal i bilag mm.
Her i ligger kun et par omtaler af Fogh,men mange hundreder om Danmark, der mest er rosende ting om politi-træning nævnt i forbifarten. Det eneste bare lidt lokalt opsigtsvækkende i selve rapporten var nogle noter fra juni 2003 om de givtige forretningsmuligheder, som Danmark og Maersk straks og utidigt kastede sig over i Irak:
The UK Deputy... advised that Denmark was keen to capitalise commercially from its leading role in the South (although Ambassador Olsen was at pains to distance himself from that effort). Many of the Danish staff in ORHA South [Office for Reconstruction and Humanitarian Assistance] were sponsored by private companies [there are currently three senior managers fromMaersk ]. Although they had agreed not to pursue commercial opportunities while working in ORHA, they were focusing their attention and expertise in areas which might offer commercial opportunities.
- Avisen Information brugte i august mine oplysninger til en længere gennemgang af sagen.
Tom Vilmer Paamand - juli 2016
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Britisk Irak-rapport giver lammende kritik
Storbritannien undergravede FNs Sikkerhedsråds autoritet ved at gribe ind militært i Irak i 2003, uden at have sikret sig et flertal i FN. Så klart blev vurderingen i Storbritanniens rapport om Irak-krigen, hvis resultater også trækker slagskygger over Anders Fogh Rasmussens regeringstid som statsminister, og det minimale danske krigsflertal.
Det danske krigsgrundlag var et krav om at Irak skulle respektere FNs resolutioner, og dette fastholder Vestre i dag: “Man må på et tidspunkt sige, at det har en konsekvens, hvis ikke man overholder det, som FNs Sikkerhedsråd har besluttet“.
Men undersøgelsen konkluderer,at selvom den daværende britiske leder Tony Blair tilsvarende begrundede angrebet i “To uphold the authority of the Security Council“, blev resultatet det stik modsatte: “In the absence of a majority in support of military action, we consider that the UK was, in fact, undermining the Security Council's authority“.
Diplomaten John Chilcot har styret undersøgelsen med et flot underspillet sprog, som han bruger med lammende præcision. Ikke mindst som når han om Tony Blairs tyrkertro på WMDer skriver,at truslen fra dem blev “presented with a certainty that was not justified“, og at Blair dermed ikke løj, men “convinced himself with unjustified certainty“. Den slags perler er der mange af.
“Sir John Chilcot did not use the word 'lie' - in fact his report specified that it 'is not questioning' Mr Blair fixed belief - but his damning conclusion is that the former Prime Minister deliberately blurred the distinction between what he believed and what he actually knew.“ ... “The Inquiry is not questioning Mr Blair's belief, ... But the deliberate selection ... indicates a distinction between his beliefs and the Joint Intelligence Committee's actual judgements.“
Blairs egen stålsatte overbevisning skyggede altså for hans evne til at acceptere alternative udlægninger af Irak-spørgsmålet. Dette er muligvis en parallel til at forstå Anders Fogh Rasmussens beslutningsproces. Foghs egen tyrkertro på Saddams skjulte masseødelæggelsesvåben fremstod for ham selv som den klareste sandhed. I egen forståelse forstår Fogh så slet ikke, at han bliver beskyldt for at være en løgner, for han lyver mest for sig selv.
For interesserede er her en voldsom mængde dokumentation at hente. Undersøgelsens hjemmeside har en søgemaskine, men den den giver ret mangelfulde svar, da mange dokumenter kun ligger som billeder. Resten er spredt omkring i PDFer, der så med besvær kan hentes og OCR-scannes til bogstaver. Totalt ligger der mange hundrede megabytes, for udover selve rapporten på 6417 sider ligger der mange gange dette tal i bilag mm.
Her i ligger kun et par omtaler af Fogh,men mange hundreder om Danmark, der mest er rosende ting om politi-træning nævnt i forbifarten. Det eneste bare lidt lokalt opsigtsvækkende i selve rapporten var nogle noter fra juni 2003 om de givtige forretningsmuligheder, som Danmark og Maersk straks og utidigt kastede sig over i Irak:
The UK Deputy... advised that Denmark was keen to capitalise commercially from its leading role in the South (although Ambassador Olsen was at pains to distance himself from that effort). Many of the Danish staff in ORHA South [Office for Reconstruction and Humanitarian Assistance] were sponsored by private companies [there are currently three senior managers fromMaersk ]. Although they had agreed not to pursue commercial opportunities while working in ORHA, they were focusing their attention and expertise in areas which might offer commercial opportunities.
- Avisen Information brugte i august mine oplysninger til en længere gennemgang af sagen.
Tom Vilmer Paamand - juli 2016
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
... Aktuelle kommentarer
... Uaktuelle kommentarer