Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Kommentarer
Share button


Konfliktforebyggende kommunikation med Rusland nu!
Fredsbilleder...
AMK har sendt en forespørgsel til hhv udenrigsministeren og Udenrigspolitisk Nævn:
For at undgå konflikter gennem dumme uheld og fejlslutninger, må der være effektive og velfungerende kommunikationslinjer mellem Danmark og Rusland, og de må være indbygget i den militære struktur på begge sider.
Dette var indlysende for alle parter, mens Den Kolde Krig var allermest varm, og de gensidige fjendebilleder allermest skræmmende. Frygten dominerede, men trods dette var der altid fornuftige aftaler på plads. Moskva og Washington havde en “rød telefon“, men vigtigere endnu var de mange aftaler på lavere niveau.
For Danmark havde dette på den tid størst betydning i, over og under Østersøen - og de nødvendige kommunikationslinjer med Warszawapagten stod klar, og blev brugt. I dag er Sovjet fortid, men Rusland rumsterer fortsat i Østersøen, og nu åbner området omkring Arktis op med nyt konfliktpotentiale.
Modsat tiden under den Kolde Krig, er mange af kommunikationsmulighederne med det russiske militær nu afviklet. Derfor et det særdeles skuffende, at udenrigsminister Jeppe Kofod helt aktuelt klart afviser et russisk udspil, om at få sådanne livsvigtige kontakter på plads igen.
Vladimir Barbin, der er Ruslands ambassadør i Danmark, har rakt ud : “Der kunne være en direkte kommunikationslinje mellem den danske og den russiske militærstruktur, som vi for eksempel har det med Norge. Hvorfor ikke også Danmark? Så kunne man få afklaret, hvad der er sket, hvorfor det er sket og så videre. ...“
Tilsvarende tanker kan læses hos f.eks. “Center for Militære Studier“, som understreger netop dette: “Eksisterende bilaterale aftaler om hændelser og militære øvelser til søs er vaklende. Netop derfor har Østersøen behov for yderligere tillids- og sikkerhedsskabende initiativer, der eksempelvis indebærer notifikationer om militære aktiviteter og troppebevægelser ...“
Som ambassadøren nævner, har Rusland aftaler med Norge om forebyggelse af hændelser. Samt ikke mindst med USA. Begge eksempler er NATO-lande, så der er tydeligvis alligevel mulighed for at lave direkte aftaler med Rusland, uden at dette giver problemer for alliancen – uanset hvad NATO og Rusland så ellers aktuelt måtte lave af gensidigebenspænd på højere niveau.
Foreningen Aldrig Mere Krig vil derfor opfordre Udenrigspolitisk Nævn til at hjælpe udenrigsministeren med at genoverveje dette første afvisende svar. Kontakt Norge og USA, og hør om ikke Danmark (og verden) kan få gavn af tilsvarende aftaler.
Se henvendelsens lidt længere tekst som PDF - samt svaret
Tom Vilmer Paamand - oktober 2021








Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Pinlig plakat med efterlyst terrorist
image Udenrigsministeriet i USA har i sin jagt på efterlyste kriminelle oprettet en særlig afdeling, der gør sig i plakater mod diverse udlændinge, som USA har udpeget som krigskriminelle og sat skyhøje dusører på.
Ældre plakater ser ret ministerielt normale ud, men den nyeste officielle har fået en spand kul med et hjemmelavet og upålideligt grafisk udtryk, som var det en reklame for Dansk Folkeparti eller en lokal sexbutik.
Billedet af den efterlyste domineres af et påklistret pjanket båthorn, der lover New offer! - og dette leveres ved at overskriftens Reward up to $5 Million er overskrevet med $10 i store gyldne bogstaver. Selv om det er en vigtig efterlysning af en ISIL-krigsforbryder med masser af drab bag sig, skal det åbenbart peppes popsmart op. Massedrab bør behandles mere værdigt, ikke mindst af hensyn til ofrene og de efterladte.
USA har jo i øvrigt selv et berettiget ry for at understøtte diverse ubehagelige diktatorer og militsledere som hæderkronede samarbejdspartnere i årevis, før disse pludselig omlakeres til en mere berettiget skurkerolle, som fx Noriega i Panama og Marcos i Philippinerne.
Tom Vilmer Paamand - september 2020








... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
... Aktuelle kommentarer
... Uaktuelle kommentarer

AldrigMereKrig.dk ©2025