Den voldsomme ballade i USA ved præsidentskiftet viser et USA med en fortsat mere og mere radikalt splittet befolkning. Anne Applebaum fra tidsskriftet The Atlantic har samlet nogle fine forslag til en mulig bedre fremtid. Her er en kort sammenfatning:
21 procent støtter fortsat stormen af Capitol-bygningen. Og hele 32 procent mener stadig, at præsident Biden ikke vandt valget. Det er et meget stort antal mennesker, så i USA har man intet andet valg end at eksistere side om side. Så drop skænderiet, og skift emne. Dette er det umiddelbart ulogiske råd fra folk, der har studeret Nordirland før fredsaftalen, eller Sydafrika. Lande, hvor politiske modstandere har set hinanden som ikke bare på et forkert spor, men som onde. Under fredsopbygningen i årene omkring Nordirlands fredsaftale var målet ikke at få katolikker og protestanter til at holde civiliserede debatter om politik - men i stedet at sætte julelys op og bygge medborgerhuse sammen. Forskning inden for fredsopbygning og konfliktforebyggelse understreger, at folk bør gøre noget konstruktivt sammen - så de kommer til at arbejde tæt sammen med andre folk, de egentlig hader. En anden taktik fra erfaringerne med konfliktforebyggelse er at arbejde med betroede budbringere. Folk, der har myndighed inden for oprørske samfund og sympatiserer med dets fælles værdier, men ikke desto mindre er villige til at tale deres egne kammerater væk fra afgrunden. Colombia har udviklet nyttige ideer fra arbejdet med at bringe oprørere fra de Revolutionære Væbnede Styrker tilbage til samfundet. Folk nød ikke specielt tanken om at hjælpe disse tidligere FARC-agenter, omskole dem og give dem jobs. Men det var heller ikke en løsning fortsat at lade dem føre narkokrig i junglen, så hjælpeprogrammet eksisterer fortsat. USAs situation er ikke nær så ekstrem, men nogle af de colombianske principper er lærerige. De fokuserer på lang sigt, og tilbyder tidligere udstødte håb om en positiv fremtid. Ikke alle vil kunne lide tanken, men USAs oprørsfolk udgør faktisk et tilsvarende langsigtet socialt problem. Nogle vil måske i stedet foretrække en amerikansk version af opgøret med Iraks Baath-regime. At opspore hver eneste sympatisør af Capitol-optøjerne, udskamme dem på sociale medier, og sørge for at de mister deres job. Sådan kan jeg også tænke, slutter Anne Applebaum, men det vil ikke fungere. For næste morgen vil de stadig være iblandt os!
Dette er en kort sammenfatning, men hele Anne Applebaums lange analyse bør læses (her ). Hendes bøn om en sådan aktiv sameksistens bliver ikke mødt med den eftertænksomme imødekommenhed, som hun efterspørger - og da slet ikke fordi hun effektfuldt trækker paralleller fra USA til alverdens mislykkede stater. Men Applebaums eksempler fra Nordirland og Colombia dokumenterer, at den foreslåede sameksistens faktisk har vist sig mulig. Det betyder ikke blindt at slå en streg over fortidens ugerninger, men er et forsøg på at sørge for, at en grim fortid ikke fastholder samfund i en voldsspiral i al fremtid. Heller ikke Danmark har som fokus at være med til at udvikle sådanne virksomme alternativer, der kunne forberede en hel befolkning på at stoppe gensidig blodhævn - men det var da et fornuftigt mål at stile efter. Tom Vilmer Paamand - januar 2021
> Dansk prins bliver statsstøttet våbenpusher Prins Joachim er blevet udnævnt til forsvarsattaché i Paris. Hermed kommer det danske kongehus med i en skandaleramtgruppe afkronede hoveder, der sælger våben på fædrelandets vegne. Forsvarsministeriet omtaler derfor prinsens nye funktion ret floromvundent, med at Joakim fra september skal “forstærke samarbejdet på det sikkerhedspolitiske område med Frankrig“. Danmarks militære støtte til Frankrigs fortsatte kolonikrige er kun en del af dette job. Udenrigsministeriet forklarer nemlig i deres mere omhyggelige stillingsbeskrivelse, at danske forsvarsattachéer i Frankrig også skal yde “støtte til danske forsvarsvirksomheder, der ønsker at komme ind på det franske marked“. Spørgsmålet er selvfølgelig i hvor høj grad Joachims nye dobbeltrolle, oven i at være begunstiget prins, vil blive søgt holdt adskilt fra forsvarsattachéens job med at støtte op bag det private erhvervslivs mest skamløse producenter - våbenpusherne. Det virker dog sandsynligt, at prinsetitlens muligheder for generel reklame for danske våben vil blive brugt, så prinsen kommer til at optræde under Dannebrog på Frankrigs gigantiske våbenmesser, “såsomEuroSatory, EuroNaval og Paris Air Show“, som det klart uddybes i jobbeskrivelsen. Prins Joachim har en langvarig uddannelse indenfor militæret, og var blevet tildelt graden oberst af reserven, men bliver til den nye stilling ophøjet til brigadegeneral. Stillingen er formelt ulønnet, for Kongehuset forventer at Joakim fortsat vil modtage sin kongelige bonus på 3,6 millioner kroner skattefrit om året. Intet er dog sparet ved denne ordning, selvom Forsvarsministeriet oven i yderligere betaler for Udenrigsministeriet nye prinseudgifter til tjenesterejser, kontor og repræsentation. Af hensyn til prinsens kongelige evner og øvrige aktivitet, er det nemlig nødvendigt også at ansætte en assisterende forsvarsattaché, der vel skal udføre det egentlige arbejde. Prinsen har også nogle måske nyttige års erfaring fra det mere ordinære erhvervsliv, da han har arbejdet for A. P. Moller Maersk Group i Hongkong og Frankrig. Maersk er kendt for globale våbentransporter for hvemsomhelst - lige fra Nordkorea til USA s to sidste angrebskrige mod Irak. Trods et statsligt job til prinsen fortsætter hermed privatiseringen af det danske kongehus, der jo længe har været opkøbt i bidder gennem nærkontakt med “gavmilde“ folk fra erhvervslivet. Det bliver interessant at se i hvor høj grad prins Joachim fortsat lader sig indfedte, nu fra en stilling hvor våbenhandlens indbyggede korruption kommer helt tæt på. Tom Vilmer Paamand - juni 2020
Red klimaet - stop krigen! De små fredsgrupper i Danmark har ikke i grundlaget for klimademonstrationerne den 29. november fået tilføjet den væsentlige gensidige sammenhæng imellem krig, miljø- og klimaødelæggelse: - Dels på grund af den skærpede kamp om ressourcerne, der vil komme, hvis vi ikke får bremset opvarmningen af kloden med en følgende ond cirkel af spændinger og krige, der vil være ødelæggende for konstruktivt samarbejde om fælles fredelige og også socialt bæredygtige klimaløsninger. - Og dels bidrager de militaristiske tankegange, der ensidigt befordrer en fokusering på at vinde gennem voldelige konfliktløsninger med en ressourcekrævende og miljø- og klimaødelæggende oprustnings- og krigsindsats, som typisk skaber kaos, flygtninge og et gensidigt offer-, had- og voldsspiral, der så også destruerer viljen og prioriteringen af kampen for vor fælles klima. - Og denne øgede internationale spænding øger så også risikoen for direkte udløsning af en krig med atomvåben udover den altid lurende udløsning af den globalt miljdelæggende atomvåbenkrig ved en fejltagelse, hvilket har været tæt på mange gange som vi f.eks. ser det i den danske dokumentarfilm “Manden der reddede verden“. Herefter har vi stadig til gode at finde ud af, hvordan fredsbevægelsen så igennem opbygningen af en fredsstruktur vil forebygge og løse konflikter ved brug af ikkevoldelige midler inden konflikterne når at udarte i ustyrlige voldsspiraler - med ødelæggelse af miljø og klima til følge. Og når krigsdestruktionen så nu galopperer, så må vi lære at få øje på menneskehedens fælles humanitære-, miljø- og klimainteresser, forsones og gøre os alle til vindere. Og vi må alle sikre bæredygtigheden igennem opbygning af en fredskultur med værdsætning af vores jord som fælles livsgrundlag. Arne Hansen - november 2015
> Storbritannien bryder med atomtraktat Fra Fredsministerium :I disse tider, hvor mange eksperter mener at risikoen for en atomar katastrofe er på sit højeste siden Den Kolde Krig, har Storbritannien besluttet at forøge sit arsenal af atomvåben. I lighed med FNs generalsekretær er Fredsministerium meget bekymret over Storbritanniens signal til verden. I det af folketinget vedtagne forslag V60, som afsluttede forespørgselsdebat F34 den 22. januar 2021 om tilslutning til FN-traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW), støtter Folketinget ”det ultimative mål om en verden uden atomvåben i fuld overensstemmelse med ikkespredningstraktaten (NPT) og med Danmarks forpligtelser i NATO”. Derfor bør den danske regering snarest, og gerne allerede på udenrigsministermødet den 23. marts, påpege overfor Storbritannien, som er vores tætte allieret i NATO, at beslutningen om atomoprustning er i strid med forpligtelserne i NPT-traktaten s artikel VI, som lyder: ”Enhver deltager i denne traktat forpligter sig til i god tro at fortsætte forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af kernevåbenkapløbet og til kernevåbennedrustning samt om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning under streng og effektiv international kontrol.” Fredsministerium - marts 2021