Danmark sælger våben til konflikt for profit!
Dansk våbenproduktion ender med statskontrol i lande som Egypten, Pakistan, Rusland, Saudi-Arabien og Tyrkiet. Det er desværre ikke en nyhed, selv om problemet har været dokumenteret i årtier.Den danske våbenkrejler Terma sælger krigsudstyr til krigsvillige nationer, der ikke overraskende bruger krigsudstyret til at føre krig med. Terma skorer kassen, og det er helt legalt - men alligevel er det firmaets absolut grimme profitlyst og ikke statens tilsvarende, der bliver mest hængt ud i overskrifterne.
Danske våbenkrejlere overholder nutildags stort set altid lovens bogstav, både de lokalt danske og EUs regler. Det er heller ikke så svært, for som på fælles aftale sørger vore folkevalgte for en gennemhullet lovgivning med særligt fokus på manglende åbenhed. Danmark har aldrig selv haft en gennemført selektiv politik overfor den særlige slags handelspartnere, der bør rubriceres som totalitære. Bortset fra mod nogle få nøje frasorterede slyngler.
I den aktuelle sag har Terma leveret elektronik til antimissil- og overvågningssystemer til kampfly og krigsskibe for De Forenede Arabiske Emirater - på trods af at en sådan eksport er lukket af våbenembargo.
Våbenkrejlerne mærker dog ikke meget til begrænsninger, for den aktuelle eksport drejede sig nemlig på vanlig vis med kreativt nysprog slet ikke om våben.
Terma markedsfører ellers netop sin overvågningsradar til militære skibe i hele verden, og praler med at de er i særklasse gode til at opspore “small targets which are typically used in asymmetric warfare“, samt til “detection of threats and non-cooperative targets“. Og udstyret til kampfly hedder simpelthen “Electronic Warfare Management System“. Terma er faktisk meget stolt over disse salg, som firmaet løbende har udsendt pressemeddelelser om.
Grejet skal altså finde fjendtlige mål, men er alligevel defineret som ikke-dødbringende materiel. Det er nemlig lykkedes fiffige embedsmænd at omdefinere alt, så selv et kampfly er ikke-dødbringende - nu er det kun en fredelig platform, som der eventuelt kan anbringes våben på. I værste fald kan det kaldes for dual-use, et civilt produkt, der også kan (og for det mest udelukkende) anvendes militært.
Dygtige journalister har gravet stort og dygtigt for at få dokumenteret den aktuelle sag, hvilket ikke mindst skyldes at dansk våbenhandel er grundigt mørkelagt. I en kort årrække var åbenheden lidt større efter stor indsats fra fredsbevægelsen, men de daværende årsrapporter om våbeneksport blev afskaffet i 2011, trods EUs regler. I EU rangerer Danmark nu nede på niveau med Bulgarien og Kroatien som de mindst åbne lande om våbensalg.
Tilsløringen kom samtidig med et officielt forretningsfremstød for danske våben, som udstationerede officerer skulle hjælpe med at sælge. Der satses fremover på nye markeder i usikre lande, som for meget offentlighed kunne komplicere åbenlyse salg til. Trods dette fremstød blev de danske medier pludselig meget tavse om omfanget af dansk våbenproduktion - da de ikke længere blev mindet om det i årlige rapporter.
Atter en gang lover vore folkevalgte politikere nu at “gøre noget“. De kunne starte med at stramme de gennemhullede love, samt ikke mindst genindføre en smule åbenhed på området. Det bør være muligt for politikere, journalister og andre folk at følge med i, om Danmark lever op til alle de humanitære krav, der normalt prales med.
Tom Vilmer Paamand - maj 2020
Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> For at præge fremtiden skal vi kende fortiden
En gruppe - seks i alt - danske pacifister grundlagde den danske afdeling af WRI - Aldrig Mere Krig - på et møde i Helsingør den 17. oktober 1926.
Det er ikke hver dag, at fredsbevægelsen kan fremvise en gren, der har holdt ud så længe. Og som på trods af den “høje alder“ stadig er lige så nødvendig som i 1926, som i dag med lige ret må modarbejde krigens forbryderiskhed og årsager. Militærnægtelse, ikkevold, nedrustning og fred i mange forskellige betydninger er stadig lige værdige spørgsmål for en fredsbevægelse.
Det kan vi vælge at begræde - for vi har ikke formået at fjerne krigens årsager - tværtimod - og krigen er med atomernes løsslippelse om muligt mere forbryderisk end før. Men på den anden side er det også opmuntrende, at vi trods alt stadig er en gruppe, der trodsigt siger “Aldrig Mere Krig“, og som mener at det stadig ikke er for sent at få menneskeheden til at besinde sig på at finde ikkevoldelige alternativer til den herskende elendighed.
Trods alle op- og nedture lever vi endnu. Medens andre fredsorganisationer sigtede for snævert - som i sin tid Kampagnen Imod Atomvåben og i dag flere bevægelser, der ensidigt har arbejdet for at forhindre opstillingen af de 572 mellemdistanceraketter - kan pacifismen, udviklingen af det ikkevoldelige alternativ og oplysning om militærnægtelse ikke være for snævre krav. De er så fundamentale, at de undergraver militarismen som sådan.
Den “brede“ fredsbevægelse har nu gentaget fortidens fejl - de for snævre og let neutraliserede krav - og har ahistorisk buset frem imod overmagten. Vi har selv gjort det samme, og vi vil gøre det i fremtiden, hvis vi ikke gør os den ulejlighed at undersøge fredsbevægelsens historie - vi må lære af vore forgængeres erfaringer og ikke synke i, hvor de ikke kunne bunde.
Ovenstående er ikke en ny tekst, men blev skrevet for 30 år siden af den daværende formand Peter Kragh Hansen, men er desværre fortsat alt for aktuel. Peter Kragh Hansen fandt også en samling af de gamle tekster frem fra AMKs fortid, skrevet omkring Danmark besættelse, som nu igen er genudgivet:
For det første er det nok den periode, som medlemmerne er mindst bekendt med, for det andet er perioden skelsættende, fordi den verdenshistorisk udgør en vending fra konventionel til atomar krigsfare, og for det tredje er perioden specielt vigtig, da 30erne er tiden, hvor ikkevolden i dens konstruktive udgave bliver præsenteret herhjemme. Tanken var så ny, at man ikke kunne forberede sig tilstrækkeligt på en kommende krig.
Aldrig Mere Krig var en for lille del af befolkningen til effektivt at mobilisere imod krigsfaren på et nyt grundlag, der først skulle “bringes ud“. At danskerne, da det gjaldt, spontant greb til også ikkevoldelig modstand, kan i nogle tilfælde skyldes Aldrig Mere Krigs arbejde, men viser måske mere, hvilken grobund der reelt er for ideerne.
Tom Vilmer Paamand - juli 2016
Red klimaet - stop krigen!
Red klimaet - stop krigen!
De små fredsgrupper i Danmark har ikke i grundlaget for klimademonstrationerne den 29. november fået tilføjet den væsentlige gensidige sammenhæng imellem krig, miljø- og klimaødelæggelse:
- Dels på grund af den skærpede kamp om ressourcerne, der vil komme, hvis vi ikke får bremset opvarmningen af kloden med en følgende ond cirkel af spændinger og krige, der vil være ødelæggende for konstruktivt samarbejde om fælles fredelige og også socialt bæredygtige klimaløsninger.
- Og dels bidrager de militaristiske tankegange, der ensidigt befordrer en fokusering på at vinde gennem voldelige konfliktløsninger med en ressourcekrævende og miljø- og klimaødelæggende oprustnings- og krigsindsats, som typisk skaber kaos, flygtninge og et gensidigt offer-, had- og voldsspiral, der så også destruerer viljen og prioriteringen af kampen for vor fælles klima.
- Og denne øgede internationale spænding øger så også risikoen for direkte udløsning af en krig med atomvåben udover den altid lurende udløsning af den globalt miljdelæggende atomvåbenkrig ved en fejltagelse, hvilket har været tæt på mange gange som vi f.eks. ser det i den danske dokumentarfilm “Manden der reddede verden“.
Herefter har vi stadig til gode at finde ud af, hvordan fredsbevægelsen så igennem opbygningen af en fredsstruktur vil forebygge og løse konflikter ved brug af ikkevoldelige midler inden konflikterne når at udarte i ustyrlige voldsspiraler - med ødelæggelse af miljø og klima til følge.
Og når krigsdestruktionen så nu galopperer, så må vi lære at få øje på menneskehedens fælles humanitære-, miljø- og klimainteresser, forsones og gøre os alle til vindere.
Og vi må alle sikre bæredygtigheden igennem opbygning af en fredskultur med værdsætning af vores jord som fælles livsgrundlag.
Arne Hansen - november 2015
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
... Aktuelle kommentarer
... Uaktuelle kommentarer
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> For at præge fremtiden skal vi kende fortiden
En gruppe - seks i alt - danske pacifister grundlagde den danske afdeling af WRI - Aldrig Mere Krig - på et møde i Helsingør den 17. oktober 1926.
Det er ikke hver dag, at fredsbevægelsen kan fremvise en gren, der har holdt ud så længe. Og som på trods af den “høje alder“ stadig er lige så nødvendig som i 1926, som i dag med lige ret må modarbejde krigens forbryderiskhed og årsager. Militærnægtelse, ikkevold, nedrustning og fred i mange forskellige betydninger er stadig lige værdige spørgsmål for en fredsbevægelse.
Det kan vi vælge at begræde - for vi har ikke formået at fjerne krigens årsager - tværtimod - og krigen er med atomernes løsslippelse om muligt mere forbryderisk end før. Men på den anden side er det også opmuntrende, at vi trods alt stadig er en gruppe, der trodsigt siger “Aldrig Mere Krig“, og som mener at det stadig ikke er for sent at få menneskeheden til at besinde sig på at finde ikkevoldelige alternativer til den herskende elendighed.
Trods alle op- og nedture lever vi endnu. Medens andre fredsorganisationer sigtede for snævert - som i sin tid Kampagnen Imod Atomvåben og i dag flere bevægelser, der ensidigt har arbejdet for at forhindre opstillingen af de 572 mellemdistanceraketter - kan pacifismen, udviklingen af det ikkevoldelige alternativ og oplysning om militærnægtelse ikke være for snævre krav. De er så fundamentale, at de undergraver militarismen som sådan.
Den “brede“ fredsbevægelse har nu gentaget fortidens fejl - de for snævre og let neutraliserede krav - og har ahistorisk buset frem imod overmagten. Vi har selv gjort det samme, og vi vil gøre det i fremtiden, hvis vi ikke gør os den ulejlighed at undersøge fredsbevægelsens historie - vi må lære af vore forgængeres erfaringer og ikke synke i, hvor de ikke kunne bunde.
Ovenstående er ikke en ny tekst, men blev skrevet for 30 år siden af den daværende formand Peter Kragh Hansen, men er desværre fortsat alt for aktuel. Peter Kragh Hansen fandt også en samling af de gamle tekster frem fra AMKs fortid, skrevet omkring Danmark besættelse, som nu igen er genudgivet:
For det første er det nok den periode, som medlemmerne er mindst bekendt med, for det andet er perioden skelsættende, fordi den verdenshistorisk udgør en vending fra konventionel til atomar krigsfare, og for det tredje er perioden specielt vigtig, da 30erne er tiden, hvor ikkevolden i dens konstruktive udgave bliver præsenteret herhjemme. Tanken var så ny, at man ikke kunne forberede sig tilstrækkeligt på en kommende krig.
Aldrig Mere Krig var en for lille del af befolkningen til effektivt at mobilisere imod krigsfaren på et nyt grundlag, der først skulle “bringes ud“. At danskerne, da det gjaldt, spontant greb til også ikkevoldelig modstand, kan i nogle tilfælde skyldes Aldrig Mere Krigs arbejde, men viser måske mere, hvilken grobund der reelt er for ideerne.
Læs de mange tekster på: Læs de mange tekster på: Aldrigmerekrig.dk/nybreve/AMK_1945.pdf
Tom Vilmer Paamand - juli 2016
Red klimaet - stop krigen!
De små fredsgrupper i Danmark har ikke i grundlaget for klimademonstrationerne den 29. november fået tilføjet den væsentlige gensidige sammenhæng imellem krig, miljø- og klimaødelæggelse:
- Dels på grund af den skærpede kamp om ressourcerne, der vil komme, hvis vi ikke får bremset opvarmningen af kloden med en følgende ond cirkel af spændinger og krige, der vil være ødelæggende for konstruktivt samarbejde om fælles fredelige og også socialt bæredygtige klimaløsninger.
- Og dels bidrager de militaristiske tankegange, der ensidigt befordrer en fokusering på at vinde gennem voldelige konfliktløsninger med en ressourcekrævende og miljø- og klimaødelæggende oprustnings- og krigsindsats, som typisk skaber kaos, flygtninge og et gensidigt offer-, had- og voldsspiral, der så også destruerer viljen og prioriteringen af kampen for vor fælles klima.
- Og denne øgede internationale spænding øger så også risikoen for direkte udløsning af en krig med atomvåben udover den altid lurende udløsning af den globalt miljdelæggende atomvåbenkrig ved en fejltagelse, hvilket har været tæt på mange gange som vi f.eks. ser det i den danske dokumentarfilm “Manden der reddede verden“.
Herefter har vi stadig til gode at finde ud af, hvordan fredsbevægelsen så igennem opbygningen af en fredsstruktur vil forebygge og løse konflikter ved brug af ikkevoldelige midler inden konflikterne når at udarte i ustyrlige voldsspiraler - med ødelæggelse af miljø og klima til følge.
Og når krigsdestruktionen så nu galopperer, så må vi lære at få øje på menneskehedens fælles humanitære-, miljø- og klimainteresser, forsones og gøre os alle til vindere.
Og vi må alle sikre bæredygtigheden igennem opbygning af en fredskultur med værdsætning af vores jord som fælles livsgrundlag.
Arne Hansen - november 2015
Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Storbritannien bryder med atomtraktat
Fra Fredsministerium :I disse tider, hvor mange eksperter mener at risikoen for en atomar katastrofe er på sit højeste siden Den Kolde Krig, har Storbritannien besluttet at forøge sit arsenal af atomvåben. I lighed med FNs generalsekretær er Fredsministerium meget bekymret over Storbritanniens signal til verden.
I det af folketinget vedtagne forslag V60, som afsluttede forespørgselsdebat F34 den 22. januar 2021 om tilslutning til FN-traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW), støtter Folketinget ”det ultimative mål om en verden uden atomvåben i fuld overensstemmelse med ikkespredningstraktaten (NPT) og med Danmarks forpligtelser i NATO”.
Derfor bør den danske regering snarest, og gerne allerede på udenrigsministermødet den 23. marts, påpege overfor Storbritannien, som er vores tætte allieret i NATO, at beslutningen om atomoprustning er i strid med forpligtelserne i NPT-traktaten s artikel VI, som lyder:
”Enhver deltager i denne traktat forpligter sig til i god tro at fortsætte forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af kernevåbenkapløbet og til kernevåbennedrustning samt om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning under streng og effektiv international kontrol.”
Fredsministerium - marts 2021
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Storbritannien bryder med atomtraktat
Fra Fredsministerium :I disse tider, hvor mange eksperter mener at risikoen for en atomar katastrofe er på sit højeste siden Den Kolde Krig, har Storbritannien besluttet at forøge sit arsenal af atomvåben. I lighed med FNs generalsekretær er Fredsministerium meget bekymret over Storbritanniens signal til verden.
I det af folketinget vedtagne forslag V60, som afsluttede forespørgselsdebat F34 den 22. januar 2021 om tilslutning til FN-traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW), støtter Folketinget ”det ultimative mål om en verden uden atomvåben i fuld overensstemmelse med ikkespredningstraktaten (NPT) og med Danmarks forpligtelser i NATO”.
Derfor bør den danske regering snarest, og gerne allerede på udenrigsministermødet den 23. marts, påpege overfor Storbritannien, som er vores tætte allieret i NATO, at beslutningen om atomoprustning er i strid med forpligtelserne i NPT-traktaten s artikel VI, som lyder:
”Enhver deltager i denne traktat forpligter sig til i god tro at fortsætte forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af kernevåbenkapløbet og til kernevåbennedrustning samt om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning under streng og effektiv international kontrol.”
Fredsministerium - marts 2021
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
... Aktuelle kommentarer
... Uaktuelle kommentarer
AldrigMereKrig.dk ©2025