Trump bomber værre end sine forgængere “Trump er den fredeligste amerikanske præsident“, påstod JPs sikkerhedspolitiske korrespondent Jørn Mikkelsen skråsikkert forleden. Det afhænger stærkt af målestokken, for Trump har faktisk ihærdigt bombet løs, og det værre end sine forgængere - selv om han altså ikke endnu fik startet nogle nye krige. USAs militær har under Trump kastet langt flere bomber i Afghanistan, end på noget andet tidspunkt det sidste tiår - inklusive de år, hvor præsident Obama intensiverede krigen. Brugen af droner var slem under Obama, men under Trump er Somalia og Yemen blevet ramt af langt flere droneangreb, end i alle de foregående år lagt sammen. Trumps snigmord på en højtstående iransk officer har gjort hele regionen mere usikker - og dette lagt oven i hans sabotage af den stabiliserende aftale med regimet, som blandt andre EU fik iværksat. Følgerne af de opsagte atomaftaler med Rusland er den tydeligste markering af, at eftertiden på ingen måde kan kalde Trump for en fredelig præsident. USAs udenrigspolitik ruller i høj grad ad vante skinner, selvom præsidenterne skifter. Til gengæld afhænger det i høj grad af den udvalgte, om denne kan skabe trofast opbakning hos alliancepartnerne. Her har Trumps kaotiske stil både ude og hjemme åbnet dybe revner, mistænksomhed og konflikter, der kun langsomt vil læges. Trump har gjort det nemmere for sit militær at bruge omstridte metoder, og har direkte benådet officerer, der var under anklage som krigsforbrydere - i modstrid med militærets egne ønsker. Eneste lyspunkt er, at Trumps uklare og konfliktskabende udmeldinger har skabt en begyndende åbning for et mere selvstændigt EU, der i bedste fald vil turde satse på noget fredeligere løsninger end Trump. [Ovenstående korrektion blev skrevet til Jyllands-Posten, men fandt ikke plads...] Tom Vilmer Paamand - oktober 2020
> Også Danmark vil slås i Syrien USA beder Danmark om endnu mere hjælp til den militære kamp mod ISIL, nu i Syrien. Eller mere korrekt, USA har spurgt en lang række lande, heriblandt Danmark. Det bekræfter udenrigsminister Kristian Jensen, der “ser positivt på henvendelsen“, hvor USA beder om “jagerfly, specialstyrker, logistisk støtte, minerydning eller medicinsk kapacitet“. “ISIL er en trussel mod vores hverdag i Danmark. Jeg kan bekræfte, at vi kigger på hele rækken af værktøjer i den forsvarspolitiske værktøjskasse“, siger Kristian Jensen - som kronisk kun kan få øje på militære løsninger, men dog ikke har “fantasi til at forestille sig, at danske landtropper bliver sendt af sted“. USA har længe bombet i Syrien, og på det seneste er også England og Frankrig kommet med. Det ISIL-inspirerede terrorangreb i Paris kom kort efter, at Frankrig havde kastet sine første bomber mod ISIL i Syrien. Når diverse vestlige nationer kaster bomber over Syrien, er det folkeretsligt et angreb på landet, da der i modsætning til Irak ikke er en aftale om dette. På trods af ISIL som fælles fjende, er Syriens leder Assad ikke en allieret i kampen, da Vesten fortsat forsøger at få ham fjernet. Danmark havde allerede valgt at blande sig i Syrien, da det er besluttet at sende en radar til Irak, der også skal overvåge det østlige Syrien. Umiddelbart har Danmarks bombeglade partier det problem, at vore nedslidte kampfly ikke er klar endnu, da de måtte trækkes hjem efter at have deltaget med voldsomme bombardementer i Irak. Et flertal i Folketinget støtter omgående muligheden for mere dansk krigsdeltagelse, med Dansk Folkeparti, Konservative, Socialdemokraterne og Venstre i front. Radikale Venstre er fortsat en anelse skeptiske, mens Liberal Alliance endnu ikke har markeret sig. Alternativet afviser denne gang at være med: “Vi bliver nødt til at finde ud af, hvordan vi får skabt freden, og insistere på at bringe alle parterne til forhandlingsbordet - Iran, Saudi-Arabien, Rusland - og få Assad ud eller ind som nøglen til at løse konflikten“. Det er SF enige i, og “anser det for udelukket, at vi kan støtte at sende F16-fly afsted“, men afslutter med “i hvert fald lige i øjeblikket“. Enhedslisten mener“diskussionen om at sende danske kampfly af sted virker som symbolpolitik“, men fastholder i stedet deres gamle plan om danske våbentransporter til kurdiske militser i Syrien. Tom Vilmer Paamand - december 2015
Red klimaet - stop krigen! De små fredsgrupper i Danmark har ikke i grundlaget for klimademonstrationerne den 29. november fået tilføjet den væsentlige gensidige sammenhæng imellem krig, miljø- og klimaødelæggelse: - Dels på grund af den skærpede kamp om ressourcerne, der vil komme, hvis vi ikke får bremset opvarmningen af kloden med en følgende ond cirkel af spændinger og krige, der vil være ødelæggende for konstruktivt samarbejde om fælles fredelige og også socialt bæredygtige klimaløsninger. - Og dels bidrager de militaristiske tankegange, der ensidigt befordrer en fokusering på at vinde gennem voldelige konfliktløsninger med en ressourcekrævende og miljø- og klimaødelæggende oprustnings- og krigsindsats, som typisk skaber kaos, flygtninge og et gensidigt offer-, had- og voldsspiral, der så også destruerer viljen og prioriteringen af kampen for vor fælles klima. - Og denne øgede internationale spænding øger så også risikoen for direkte udløsning af en krig med atomvåben udover den altid lurende udløsning af den globalt miljdelæggende atomvåbenkrig ved en fejltagelse, hvilket har været tæt på mange gange som vi f.eks. ser det i den danske dokumentarfilm “Manden der reddede verden“. Herefter har vi stadig til gode at finde ud af, hvordan fredsbevægelsen så igennem opbygningen af en fredsstruktur vil forebygge og løse konflikter ved brug af ikkevoldelige midler inden konflikterne når at udarte i ustyrlige voldsspiraler - med ødelæggelse af miljø og klima til følge. Og når krigsdestruktionen så nu galopperer, så må vi lære at få øje på menneskehedens fælles humanitære-, miljø- og klimainteresser, forsones og gøre os alle til vindere. Og vi må alle sikre bæredygtigheden igennem opbygning af en fredskultur med værdsætning af vores jord som fælles livsgrundlag. Arne Hansen - november 2015
> Storbritannien bryder med atomtraktat Fra Fredsministerium :I disse tider, hvor mange eksperter mener at risikoen for en atomar katastrofe er på sit højeste siden Den Kolde Krig, har Storbritannien besluttet at forøge sit arsenal af atomvåben. I lighed med FNs generalsekretær er Fredsministerium meget bekymret over Storbritanniens signal til verden. I det af folketinget vedtagne forslag V60, som afsluttede forespørgselsdebat F34 den 22. januar 2021 om tilslutning til FN-traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW), støtter Folketinget ”det ultimative mål om en verden uden atomvåben i fuld overensstemmelse med ikkespredningstraktaten (NPT) og med Danmarks forpligtelser i NATO”. Derfor bør den danske regering snarest, og gerne allerede på udenrigsministermødet den 23. marts, påpege overfor Storbritannien, som er vores tætte allieret i NATO, at beslutningen om atomoprustning er i strid med forpligtelserne i NPT-traktaten s artikel VI, som lyder: ”Enhver deltager i denne traktat forpligter sig til i god tro at fortsætte forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af kernevåbenkapløbet og til kernevåbennedrustning samt om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning under streng og effektiv international kontrol.” Fredsministerium - marts 2021