Milliarderne til våben for Ukraine er mørkelagt...
Få lande har doneret mere til Ukraine end Danmark, beregnet per indbygger - og sammenlagt var der i oktober 2022 støttet med våben for knap fire milliarder. Men hvilket materiel der er doneret og for hvor mange penge - og hvilke partier, der har støttet denne militære hjælp - er delvist mørkelagt. Nogle data er under militær utilfredshed dukket frem gennem læk og intern uro i partierne, samt via kilder i lande, der ikke har så ringe en offentlighedslov som Danmarks.
Partierne bliver kun spurgt/orienteret i Det Udenrigspolitiske Nævn, der er nedsat af Folketinget, og nævnets møder afholdes som regel under stor fortrolighed. På forespørgsel kastede Folketingets Oplysning bolden videre til Forsvarsministeriet, “som har det bedste overblik, hvad angår det militære“. Men Forsvarsministeriet vil “af hensyn til operative forhold ikke gå ind i spørgsmål om konkrete donationer“, og henviser til sine pressemeddelelser, der ligesom nævnets holder sig fra det konkrete.
I februar 2022 blev en leverance af “skulderbårne panservåben“ beskrevet, men siden da har den officielle kommunikation holdt sig til bevidst uklart at skrive “600 millioner kroner til militært udstyr“ og “820 millioner kroner til våben“. Dette begrundes i, at “den danske regering har med opbakning fra et bredt flertal i Folketinget besluttet, at der skal være fortrolighed om donationerne af operative og sikkerhedsmæssige grunde og af respekt for vores samarbejdspartnere“.
Med denne mørkelægning går Danmark enegang, da samtlige vore nabolande og allierede udsender specificerede lister over deres donationer - hos dem har Ukraine åbenbart ikke bedt om den fortrolighed, som Danmark bruger som forklaring...
Tom Vilmer Paamand - oktober 2022
Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> EU vil opruste for milliarder
Planen om et EU med militær overbygning og fælles forsvar truer igen. Det har altid ligget i kortene som en mulig udvikling, men medlemslandene er fortsat så splittede udenrigspolitisk, at et så udstrakt forsvarssamarbejde mest har været ren ønsketænkning i erklæringerne. EU har derfor hidtil mest satset på at investere i tekniske projekter, der kan hjælpe militært. Det sker fx gennem European Defence Agency, hvor vores forsvarsforbehold heldigvis gør at Danmark står udenfor.
Nyeste knopskydning er Den Europæiske Forsvarsfond, som skal koordinere investeringer i forskning om forsvarsteknologi. EU-Kommissionen planlægger i løbet af få år at bruge over 11 milliarder kroner årligt fra EUs fælles budget til dette. Forsvarsfonden skal dog først forhandles på plads af medlemsstaterne og Europa-Parlamentet.
EU har også sin Common Security and Defence Policy, der nu får overbygningen MPCC - Den Militære Planlægnings- og Udførselsenhed - og har udsendt flere tusinde soldater fra medlemslandene på fælles missioner til bl.a. Den Centralafrikanske Republik og Mali. Her deltager Danmark også, men ikke under EUs flag. Et andet eksempel på EUs militære kludetæppe er de fælles Airbus transportfly,som en række EU-lande nu anskaffer sig sammen med Norge - der jo ikke er med i EU, men er tilknyttet uden forsvarsforbehold. Også England køber sådanne fly, men er på vej ud af EU - så det hele er lidt rodet.
Oven i det lægger kommissionen nu op til endnu tættere samarbejde omkring forsvar, her i blandt muligheden for en reel EU-hær, så EU selv kan gå samlet i krig. Ingen af kommissionens overvejelser tilbyder muligheden for at rulle de nuværende militære muligheder tilbage, for som EUs udenrigschef forklarer skal EU støtte NATO, og der er “opbakning til at styrke forsvaret blandt EUs borgere“.
- Se også WeMove. EUs kampagne: Don't invest in weapons
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> EU vil opruste for milliarder
Planen om et EU med militær overbygning og fælles forsvar truer igen. Det har altid ligget i kortene som en mulig udvikling, men medlemslandene er fortsat så splittede udenrigspolitisk, at et så udstrakt forsvarssamarbejde mest har været ren ønsketænkning i erklæringerne. EU har derfor hidtil mest satset på at investere i tekniske projekter, der kan hjælpe militært. Det sker fx gennem European Defence Agency, hvor vores forsvarsforbehold heldigvis gør at Danmark står udenfor.Nyeste knopskydning er Den Europæiske Forsvarsfond, som skal koordinere investeringer i forskning om forsvarsteknologi. EU-Kommissionen planlægger i løbet af få år at bruge over 11 milliarder kroner årligt fra EUs fælles budget til dette. Forsvarsfonden skal dog først forhandles på plads af medlemsstaterne og Europa-Parlamentet.
EU har også sin Common Security and Defence Policy, der nu får overbygningen MPCC - Den Militære Planlægnings- og Udførselsenhed - og har udsendt flere tusinde soldater fra medlemslandene på fælles missioner til bl.a. Den Centralafrikanske Republik og Mali. Her deltager Danmark også, men ikke under EUs flag. Et andet eksempel på EUs militære kludetæppe er de fælles Airbus transportfly,som en række EU-lande nu anskaffer sig sammen med Norge - der jo ikke er med i EU, men er tilknyttet uden forsvarsforbehold. Også England køber sådanne fly, men er på vej ud af EU - så det hele er lidt rodet.
Oven i det lægger kommissionen nu op til endnu tættere samarbejde omkring forsvar, her i blandt muligheden for en reel EU-hær, så EU selv kan gå samlet i krig. Ingen af kommissionens overvejelser tilbyder muligheden for at rulle de nuværende militære muligheder tilbage, for som EUs udenrigschef forklarer skal EU støtte NATO, og der er “opbakning til at styrke forsvaret blandt EUs borgere“.
- Se også WeMove. EUs kampagne: Don't invest in weapons
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
... Aktuelle kommentarer
... Uaktuelle kommentarer