Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Kommentarer
Share button


Fredsvennernes Hjælpearbejde havde vision
Fredsbilleder...
Med en pjece fra 1944, skrevet af folk fra fredsbevægelsen (også AMK), blev grundlaget for Fredsvennernes Hjælpearbejde (senere MS) lagt, midt i krigen:
”Mange vil mene, at det er haabløs Gerning at ville forberede noget paa nuværende Tidspunkt. Eet kan vi vel dog være enige om: vi kan forberede os selv. Alle, der overhovedet gør sig Tanker m.h.t. den Verden, der skal komme efter Krigen, vil forstaa, at ingen har Lov at lægge Hænderne i Skødet og se til, naar Verden skal bygges op igen materielt og moralsk …
Enhver, der tænker sig muligheden af at gå ind i aktivt hjælpearbejde, først og fremmest må gøre sig klart, at han eller hun ikke blot skal yde et manuelt arbejde, men i lige så høj grad skal være med i et forsoningsarbejde, et arbejde på at udslette det had, som krigen fører med sig og i stedet virke for forståelse og god vilje mellem mennesker.” AldrigMereKrig.dk/MS_1944
Tom Vilmer Paamand - august 2025








Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Også Løkke lyver om Iraks WMDer
Der er aldrig i Folketingssalen, som afsæt for vores krigsdeltagelse, lagt til grund at det hvilede på masseødelæggelsesvåben“, bedyrer Lars Løkke Rasmussen i august 2015.
Man må gå ind militært for at få fjernet Saddam Hussein med hans masseødelæggelsesvåben“, lød alligevel daværende udenrigsminister Per Stig Møllers opfordring i Folketingssalen i 2003 til krigsdeltagelse i Irak.
Danmarks statsminister er så bundet op på sin Venstre-forgængers løgne, at han trofast lyver videre. Under Irak-debatten i Folketingssalen 2003 drejede alt sig om netop truslen fra Iraks masseødelæggelsesvåben. Oppositionen nævnte selvfølgelig ordet, men også krigstilhængerne fra Dansk Folkeparti, Konservative og Venstre benyttede det - i alt blev det til 92 gange plus diverse omskrivninger.
Men Lars Løkke Rasmussens bortforklaring er altså fortsat, at krigsbeslutningen ikke drejede sig om masseødelæggelsesvåben, men i stedet blot om en FN-resolution, der drejer sig om masseødelæggelsesvåben. En formulering, der står i bizar modsætning til samtlige af krigens koalitionspartnerne, der for længst har været i retsopgør for at afklare forløbet.
Med så forvirret en argumentation er det forståeligt, at Lars Løkke Rasmussens egen nyudpegede forsvarsminister Carl Holst kom til at sige, at “Vi gik i krig, fordi der var masseødelæggelsesvåben“ - inden også han så fik besked på i stedet at øve sig grundigt på partilinjens våserier.
- Se en meget længere version med mere dokumentation på FRED.dk.
Tom Vilmer Paamand - august 2015








... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
... Aktuelle kommentarer
... Uaktuelle kommentarer

AldrigMereKrig.dk ©2025