selv">
Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Kommentarer
Share button


target="_blank">selv
Fredsbilleder... for disse “fodnoter“ – med statsminister Poul Schlüter og udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen i front, og oftest stemte den ikke imod, hvilket er en hyppigt overset detalje i fortællingen om den tid.
Det gjaldt fx vedtagelsen i 1987 af, at USAs radar i Thule ikke måtte bruges til antiraketsystemer. Thule-fodnoten var rettet mod SDI, USAs Star Wars-program. Andre af de fælles vedtagelser var rettet mod NATOs såkaldte dobbeltbeslutning om opstilling af nye atomraketter i Europa.
Fredsbevægelsen krævede nedrustning i både Øst og Vest, og undervejs måtte Schlüterregeringen så gang på gang gå til NATO, og høfligt fremlægge den danske kritik. Regeringen var også presset af, at selv blandt NATOs tilhængere var et flertal direkte modstandere af udstationeringen af atomraketter!
Desværre sluttede folketingsflertallets krigsmodstand brat med årtiet, på trods af at den folkelige opbakning fortsatte. I 1990 skiftede Danmark drastisk spor, og blev en krigsførende nation, da Det Radikale Venstre i 1988 gik med i Poul Schlüters næste regering (RV, KD og V). Selv uden Det Radikale Venstre, fik de resterende fredspartier alligevel igen flest stemmer (1.580.908 mod 1.557.881) – men dette gav ikke flertal i folketinget.
Poul Schlüter lokkede Socialdemokratiet med på en FN-støttet flådeblokade mod Irak under landets invasion af Kuwait. Siden gik socialdemokratisk ledede regeringer i krig på Balkan - og resten er historie. Krigshistorie.

Tom Vilmer Paamand - maj 2021








Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Fredsaftale om Colombias borgerkrig på vej
Verdens længste borgerkrig, et af verdens mest ulige lande, med et af de største antal internt fordrevne - Colombia har en lang række af de værste rekorder. Ulighed og skarpkantet ideologi har holdt liv i en lang række oprørsgrupper, men nu har FARC som den største underskrevet en fredsaftale. Efter et halvt århundredes blodig kamp, hvor millioner er flygtet fra deres hjem, som andre så har hugget.
Fredsaftalen prøver at favne alle disse udfordringer. Rebellerne vil blive afvæbnet, få amnesti og plads i politik og samfund. De små landbrugere få hjælp til at sikre deres jord mod overtagelse, og der sættes ind mod korruptionen. Nogle ledere vil blive straffet, men der bliver også sandhedskommissioner og mulighed for at ofre kan få retsopgør, erstatning og oprejsning. Fredsaftalen skal nu gennem en folkeafstemning,og derefter får det plagede land muligvis en lidt fredeligere fremtid.
Folkeafstemningen forkastede aftalen med et spinkelt flertal. Præsidenten og lederen af FARC står dog side ved side, og håber fortsat på fred - og våbenhvilen fortsætter.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2016








... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
... Aktuelle kommentarer
... Uaktuelle kommentarer

AldrigMereKrig.dk ©2025