Majken Jul Sørensen:
Pacifisme NU
- alternativer til fortsat krig i Ukraine
Få denne aktuelle bog om pacifisme gratis!
”Hvordan kan du dog være pacifist i tider som disse?” spørger en skeptisk stemme, med den russiske invasion af Ukraine i tankerne.
Majken Jul Sørensens svar er et omgående modspørgsmål:
”Hvordan kan man ikke være pacifist nu?
Med alt det vi ved om krigens konsekvenser, hvorfor er alle alternativerne til krig så ikke på bordet?”
I ”Pacifisme NU” fremlægges sådanne alternativer, baseret på succeshistorier om ubevæbnet frihedskamp imod besættelse og krig fra hele kloden.
I bogen vurderes hvordan de solide erfaringer med vellykket pacifistisk modstand kunne have modvirket eller bremset angrebet på Ukraine, og fortsat kan hjælpe det russiske folk med at vælte Putin.
Bogen
gennemgår mange nyttige teknikker, som at undergrave en besættelsesmagt ved at nægte socialt og økonomisk samarbejde samt boykotte tvangspropaganda og manipulerede valg.
Den utrolige fortælling om de norske skolelæreres opgør med det påtvungne nazi-styre gør den ikkevoldelige kamps unikke dynamik forståelig for læseren.
Udfordret af sin indre skeptiker når Majken Jul Sørensen undervejs frem til, at hendes tiltro til pacifistiske løsninger er blevet større siden Ruslands invasion
- da hun som forsker kan læne sig trygt op ad den voksende viden om menneskers evne til at løse konflikt med ikkevoldelige midler.
Denne viden deles der gavmildt ud af i bogen.
Bogen kan downloades
gratis
, eller
købes
i papirudgave her fra AMKs hjemmeside. Den blev skrevet
på engelsk
og fik undervejs hjælp fra AMK, der naturligvis også står for den
danske udgave.
Den er også oversat til svensk og tysk, og udgives smukt nok uden copyright – dedikeret til alle de modige mennesker, der nægter at deltage i krig i Rusland, Ukraine og alle andre steder.
Majken Jul Sørensen er lektor i samfundsvidenskab ved Karlstads Universitet og Østfold Høgskole.
Hun har skrevet en række bøger og videnskabelige artikler i krydsfeltet mellem sociologi og fredsforskning, om humor, politisk aktivisme, ikkevoldelig aktion og konstruktiv modstand.
Hun har også bred erfaring som græsrod i den pacifistiske organisation
War Resisters' International,
og dens medlemsorganisationer
Aldrig Mere Krig
og
Ofog.
Bogen er hendes bidrag til fredsbevægelsen for at holde drømmene i live.