Militæret sluger for 10.000.000.000.000 kroner
Samlet bruger verden nu 10.000.000.000.000 kroner på militæret - et skræmmende rundt tal, men det blev faktisk til hele 11 billioner eller 11 tusinde milliarder for 2015. Fredsforskerne hos SIPRI fortæller, at beløbet faldt lidt mellem 2011 og 2014, men nu stiger igen. Læs en illustreret
analyse
af hvem der opruster på
FRED.dk.
Selvom beløbet ser overvældende ud, hænger det meste af NATO i bremsen. To procent til NATO har medlemmerne lovet hinanden, men tallet er milevidt fra virkeligheden. Kun fem lande bruger mere end de anbefalede to procent af bruttonationalproduktet, viser NATOs
egne tal. Et solidt flertal ligger dybt under, og de fleste har dumpet militærudgifterne lige siden Murens fald. Selv USA har nedskåret med en femtedel siden 2012.
De danske militærudgifter er ikke specielt lave, selvom Danmark nu bruger 14 procent mindre på militæret, end for ti år siden. Danmark bruger faktisk femte-mest målt per indbygger, og ligger fortsat midtvejs blandt de 27 NATO-lande i BNP-procent. På trods af nye kampfly, har regeringen og dens flertal fortsat ingen reelle
planer
om at hæve militærbudgettet så voldsomt.
Skåltalen om de forpligtede to procent går alle fløjtende rundt og glemmer i hverdagen. Da USAs præsident Obama ville
opmuntre
til det fulde bidrag, beskrev han det blødt som
noget som ikke altid sker. Mere præcist viser tallene helt modsat, at det meget sjældent sker. Også den polske præsident rykkede for at Danmark skulle opruste, for Polens stærkt højredrejede regering er et af de få lande, der gør dette. I den modsatte ende har Belgien, Italien og Spanien sammen med fem andre lande brugt det sidste tiår på at komme helt ned under en enkelt procent, og det var da et bedre mål at gå efter.
Tom Vilmer Paamand - juni 2016
Flere historier fra 2016...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Nyt midterparti vil indføre social værnepligt![Gør dog noget andet! logo](http://fred.dk/pub/plakater/hvofsold.jpg)
Tidligere Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen vil sikre sig fortsat plads i folketinget gennem sit ny parti Moderaterne. Første udgave af
partiprogrammet er just udkommet - blandt andet med ideen om at indføre "BORGERPLIGT".
Forslaget er småsludrende nostalgisk, om da "
unge mennesker [læs: mænd]
fra Vollsmose eller Varde møder deres jævnaldrende fra Vedbæk og Viborg – på tværs af sociale skel – når de skulle i kongens klæder".
Forfriskende og nytænkende for dem inde på Christiansborg, omend tankerne er gammelkendte - borgerpligt har indgået i den danske grundlov som begreb siden
1849. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, og fortæller meget om prioriteringen (eller om bagvedliggende uenighed), at emner som militær og forsvar endnu kun indgår i Løkkes partiprogram gennem bisætningerne i dette punkt. Løkkes version af borgerpligt lyder som det rene Alternativet:
"... MODERATERNE vil styrke medborgerskab, dannelse og sammenhængskraft gennem en ny ’borgerpligt’ for alle unge. Borgerpligten bygger på principperne fra værnepligten, men kan aftjenes i hele samfundet. ... alle unge, uanset køn, bruger et halvt år på at arbejde for fællesskabet og fremtidens Danmark. ... hos bl.a. velfærdssamfundets institutioner, på uddannelsessteder, i forsvaret, indenfor kulturlivet, i arbejdet med bæredygtig naturbeskyttelse eller i civilsamfundsinstitutioner. ... Tænk på det udsyn og den tolerance det giver at mødes og arbejde sammen med andre, der har haft helt andre opvækstvilkår. ..."Altså en pligtmæssig samfundstjeneste, desværre ikke som erstatning for værnepligt, men en supplerende og langt mere omfattende ordning ved siden af. Pt
fravælger mindst 90 procent af alle unge mænd militæret, ved hverken at blive tvangsindkaldt eller melde sig frivilligt. Det er dem, samt alle de unge kvinder, som Løkke nu vil indrullere.
En af Aldrig Mere Krigs største perioder, var baseret på den voldsomme mængde af militærnægtere omkring 1970. Dette toppede i
1972, hvor hver femte af værnepligtsårgangen valgte nægteriet - 4.600 personer. De sad ikke længere kun i lejre - hvor de i øvrigt, lige som de soldater Løkke mindes i sin tekst, havde et
rigtig dejligt kammeratskab.
Mange blev udstationeret på museer og kulturinstitutioner, helt som Løkke nu drømmer om. Eller gik nærmest fuldtids ind i fredsarbejdet. I de nyeste tal fra 2020, er militærets behov for indkaldte værnepligtige tilfældigt nede i samme niveau, som da nægtertallet toppede, nemlig på 4.600 personer.
Aldrig Mere Krig får i dag kun sjældent henvendelser fra nægtere, der behøver hjælp - for deres tal er kun omkring nogle
håndfulde. Men foreningen er naturligvis fortsat skarpt imod militærtjeneste, frivillig eller påduttet. Samfundstjeneste som sådan har AMK ikke en umiddelbar holdning til. Foreningens modstand til værnepligt er mod VÆRNE-delen af ordet, ikke PLIGT-delen.
Det er nok tvivlsomt, om dette nye parti får stemmer nok til ret meget politisk - Lars Løkke har jo et
blakket ry som person. Samtidig har diverse professorer allerede skudt tanken ned af samfundsøkomiske årsager, men deres
regnemaskiner har jo aldrig sat værdi på varme hænder og kultur. Det endelige partiprogram fremlægges først i juni.
En sådan udvidet samfundspligt er da en interessant tanke, og fint at få en debat, hvor fokus ikke er på militærets præmisser - der kan blive hård konkurrence om de indkaldte unge, når disse også kan gå efter en mere attraktiv og fredeligere beskæftigelse andre steder!
Tom Vilmer Paamand - januar 2022
...
Aktuelle indlæg
...
Uaktuelle indlæg