Den fredelige befrielse af Danmark...
Danskerne havde ikke forventet en fredelig befrielse, og kun tilfældigheder i krigens sidste dage afgjorde dette. Et gigantisk allieret luftangreb var den 2. april 1945 på vingerne mod Danmark. En flåde på 1.300 bombe- og jagerfly skulle ramme seks tyske flyvepladser i Danmark for at sikre allieret luftherredømme, men kort før Jylland vendte de om. Sigtbarheden var for ringe, så risikoen for mere omfattende civile skader var for stor.
Næste dag forsøgtes igen, men det dårlige vejr fortsatte. Planen blev så aflyst - og Danmark slap helt for dette omfattende bombardement, der trods de anførte hensyn ville have fået de senere Sovjet-bombede byer på Bornholm til at ligne et par mindre detaljer. Kun Skrydstrup Flyveplads blev bombet igennem ved to angreb i ugerne efter. I årene inden var andre flyvepladser, fabrikker og andre tyske støttepunkter i Danmark blevet ramt af mere end 25.000 bomber fra allierede fly. En del af dem var nærmest tilfældige, hvor bombemaskiner skulle have tømt lasten på vej hjem fra angreb i Tyskland.
En dansk kvinde blev den 4. september 1939 det første civile offer for luftangreb i Vesteuropa under 2. Verdenskrig, da en vildfaren engelsk bombemaskine kastede bomber over Esbjerg. Der var jævnligt mindre engelske flyangreb mod tog- og landevejstrafikken. Mest kendt er et par "blodige søndage" i krigens sidste år, hvor 45 blev dræbt og mange såret. I dagene lige op til Befrielsen sænkede englænderne skibe i et voldsomt omfang i den sydlige del af Danmark. De samlede tabstal er ikke kendte, men fx blev to tyske transportskibe ramt ud for Lübeck, hvorved 7.000 evakuerede kz-fanger døde.
Tysklands øverstbefalende i Danmark forberedte fortsat ihærdigt frem til maj forsvaret mod englænderne, og gravede så sent som i april Die Kriemhild-Stellung, et forsvarsanlæg på tværs af det nordlige Sønderjylland. Og kort før befrielsen lød ordren, at alle samfundsvigtige anlæg som elektricitetsværker, havne og broer i Danmark skulle sprænges i luften.
Den 5. maj kom alligevel den kendte erklæring om at "De tyske tropper i Danmark har overgivet sig", men dette var ikke helt korrekt. Kapitulationen gjaldt kun til den 21. Britiske Armégruppe, der fortsat var 200 km fra at nå den dansk-tyske grænse. Den gjaldt heller ikke for Bornholm, hvor tyskerne altså fortsat befandt sig i krig mod angribende styrker fra Sovjet.
I resten af Danmark bevarede Tyskland kontrollen over egne styrker, der fortsat var fuldt bevæbnede. De henrettede fx den 6. maj i Sønderborg elve tyske marinesoldater for mytteri. Hverken den danske stat eller den nu meget synlige modstandsbevægelse havde nogen formel magt over deres slagne fjende, og den tyske værnemagt ville ikke lade sig stoppe af selvbestaltede danske patruljer.
Befrielsesdagen blev Besættelsens blodigste døgn, og de voldsomme sammenstød fortsatte indtil den 7. maj, hvor de engelske styrker nåede frem til Danmark, og kunne forhandle kapitulationen på plads. Samtidigt overgav de tyske styrker på Bornholm sig til Sovjet, men først efter sønderbombninger af Nexø og Rønne, hvor 10 danskere blev dræbt. Den tyske generalstab arbejdede videre efter befrielsen i hovedkvarteret i Silkeborg, men nu med at ordne evakueringen i samarbejde med de engelske tropper. Først da dette var på plads den 6. juni, blev den tyske øverstkommanderende endeligt afsat.
Tom Vilmer Paamand - maj 2015
Flere historier fra 2015...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Store danske kunstnere bag 20 nye fredsplakater
Et internationalt projekt har i en årrække fået kreeret nye fredsplakater til udstillinger mod krigsrummelen, og nu er Danmark kommet på listen. Per Arnoldi er nok den mest kendte, men listen over deltagende danske plakatkunstnere rummer blandt andre også Gitte Kath, Lars Pryds og Mervyn Kurlansky. I forvejen rummer denne voksende samling plakater fra Iran, USA, Mexico, Kina og altså nu også fra Danmark.
Projektet "20×20 Posters for Peace" blev startet af Pasaj Collective som en reaktion på krigstruslerne mod Iran i 2017, med en simultan kunstudstilling i Iran og USA. Hvert år rejser udstillingen til et nyt land og føjer 20 nye lokale plakater til. I Danmark blev plakaterne vist frem udendørs i byerne Højer og Tønder, med Højer Designefterskole som vært på FNs internationale fredsdag.
Skolens egne 10. klasses elever bidrog til udstillingen med designhjælp fra blandt andre Rikke Hansen, designer og underviser, og Pouya Jahan, der er en af projektets stiftere. Eleverne har haft emnet "Krig og Fred" på skemaet. Undervisningen handlede om at forstå, diskutere og arbejde med demokrati, konflikter og fred i bred forstand - for så at omsætte det visuelt ved at designe plakater, ud fra hvad den enkelte elev ville sætte fokus på.
Se kunstnernes billeder fra udstillingen...Tom Vilmer Paamand - oktober 2021
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Store danske kunstnere bag 20 nye fredsplakater
Et internationalt projekt har i en årrække fået kreeret nye fredsplakater til udstillinger mod krigsrummelen, og nu er Danmark kommet på listen. Per Arnoldi er nok den mest kendte, men listen over deltagende danske plakatkunstnere rummer blandt andre også Gitte Kath, Lars Pryds og Mervyn Kurlansky. I forvejen rummer denne voksende samling plakater fra Iran, USA, Mexico, Kina og altså nu også fra Danmark.
Projektet "20×20 Posters for Peace" blev startet af Pasaj Collective som en reaktion på krigstruslerne mod Iran i 2017, med en simultan kunstudstilling i Iran og USA. Hvert år rejser udstillingen til et nyt land og føjer 20 nye lokale plakater til. I Danmark blev plakaterne vist frem udendørs i byerne Højer og Tønder, med Højer Designefterskole som vært på FNs internationale fredsdag.
Skolens egne 10. klasses elever bidrog til udstillingen med designhjælp fra blandt andre Rikke Hansen, designer og underviser, og Pouya Jahan, der er en af projektets stiftere. Eleverne har haft emnet "Krig og Fred" på skemaet. Undervisningen handlede om at forstå, diskutere og arbejde med demokrati, konflikter og fred i bred forstand - for så at omsætte det visuelt ved at designe plakater, ud fra hvad den enkelte elev ville sætte fokus på.
Se kunstnernes billeder fra udstillingen...Tom Vilmer Paamand - oktober 2021
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2024