Den fredelige befrielse af Danmark...
Danskerne havde ikke forventet en fredelig befrielse, og kun tilfældigheder i krigens sidste dage afgjorde dette. Et gigantisk allieret luftangreb var den 2. april 1945 på vingerne mod Danmark. En flåde på 1.300 bombe- og jagerfly skulle ramme seks tyske flyvepladser i Danmark for at sikre allieret luftherredømme, men kort før Jylland vendte de om. Sigtbarheden var for ringe, så risikoen for mere omfattende civile skader var for stor.
Næste dag forsøgtes igen, men det dårlige vejr fortsatte. Planen blev så aflyst - og Danmark slap helt for dette omfattende bombardement, der trods de anførte hensyn ville have fået de senere Sovjet-bombede byer på Bornholm til at ligne et par mindre detaljer. Kun Skrydstrup Flyveplads blev bombet igennem ved to angreb i ugerne efter. I årene inden var andre flyvepladser, fabrikker og andre tyske støttepunkter i Danmark blevet ramt af mere end 25.000 bomber fra allierede fly. En del af dem var nærmest tilfældige, hvor bombemaskiner skulle have tømt lasten på vej hjem fra angreb i Tyskland.
En dansk kvinde blev den 4. september 1939 det første civile offer for luftangreb i Vesteuropa under 2. Verdenskrig, da en vildfaren engelsk bombemaskine kastede bomber over Esbjerg. Der var jævnligt mindre engelske flyangreb mod tog- og landevejstrafikken. Mest kendt er et par "blodige søndage" i krigens sidste år, hvor 45 blev dræbt og mange såret. I dagene lige op til Befrielsen sænkede englænderne skibe i et voldsomt omfang i den sydlige del af Danmark. De samlede tabstal er ikke kendte, men fx blev to tyske transportskibe ramt ud for Lübeck, hvorved 7.000 evakuerede kz-fanger døde.
Tysklands øverstbefalende i Danmark forberedte fortsat ihærdigt frem til maj forsvaret mod englænderne, og gravede så sent som i april Die Kriemhild-Stellung, et forsvarsanlæg på tværs af det nordlige Sønderjylland. Og kort før befrielsen lød ordren, at alle samfundsvigtige anlæg som elektricitetsværker, havne og broer i Danmark skulle sprænges i luften.
Den 5. maj kom alligevel den kendte erklæring om at "De tyske tropper i Danmark har overgivet sig", men dette var ikke helt korrekt. Kapitulationen gjaldt kun til den 21. Britiske Armégruppe, der fortsat var 200 km fra at nå den dansk-tyske grænse. Den gjaldt heller ikke for Bornholm, hvor tyskerne altså fortsat befandt sig i krig mod angribende styrker fra Sovjet.
I resten af Danmark bevarede Tyskland kontrollen over egne styrker, der fortsat var fuldt bevæbnede. De henrettede fx den 6. maj i Sønderborg elve tyske marinesoldater for mytteri. Hverken den danske stat eller den nu meget synlige modstandsbevægelse havde nogen formel magt over deres slagne fjende, og den tyske værnemagt ville ikke lade sig stoppe af selvbestaltede danske patruljer.
Befrielsesdagen blev Besættelsens blodigste døgn, og de voldsomme sammenstød fortsatte indtil den 7. maj, hvor de engelske styrker nåede frem til Danmark, og kunne forhandle kapitulationen på plads. Samtidigt overgav de tyske styrker på Bornholm sig til Sovjet, men først efter sønderbombninger af Nexø og Rønne, hvor 10 danskere blev dræbt. Den tyske generalstab arbejdede videre efter befrielsen i hovedkvarteret i Silkeborg, men nu med at ordne evakueringen i samarbejde med de engelske tropper. Først da dette var på plads den 6. juni, blev den tyske øverstkommanderende endeligt afsat.
Tom Vilmer Paamand - maj 2015
Flere historier fra 2015...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Krig løser ikke konflikten mellem Israel og Palæstina
Yderligere krig og vold løser ikke konflikten mellem Israel og Palæstina. Derfor tager netværket Fredsministerium stærkt afstand fra også de sidste dages overgreb og drab, uanset hvem der står bag.
Det er naivt og farligt at tro, at Israel bare ”en gang for alle” kan løse konflikten gennem et massivt militært gensvar – og der er stor risiko for, at krigen kan brede sig i Mellemøsten. Verdenssamfundet må derfor gå imellem Israel og Palæstina, og forhindre endnu flere blodsudgydelser.
Selv om det ikke i første omgang lykkedes for FN’s Sikkerhedsråd at blive enige, opfordrer vi til hurtigt at få fortsat drøftelserne og finde en fredelig løsning. FN må etablere en fredsskabende og fredsbevarende styrke og holde parterne fra hinanden, som de har gjort det før i Gaza.
Repræsentanter fra det palæstinensiske selvstyre på Vestbredden har opfordret FN til aktivt at beskytte både det palæstinensiske og det israelske folk. Med den palæstinensiske ambassadør Riyad Mansours ord: "Der er en vej til fred, hvor hverken palæstinensere eller israelere bliver dræbt".
Israels regering har ikke vist vilje til forhandling, og Hamas har ikke retten til at forhandle. En optrappet krig gør kun problemerne værre, så ekstremisterne i Hamas får større støtte blandt palæstinensere, og israelerne samler sig bag landets ellers så upopulære højre-regering.
Den mangeårige passivitet om konflikten fra FN, fra EU og herhjemme fra skiftende danske regeringer må nu omsættes i konkret handling, der tvinger parterne til forhandling. Ikke kun for at stoppe de igangværende myrderier, men for at finde holdbare løsninger på konflikten.
Netværket Fredsministerium opfordrer derfor den danske regering til hurtigt at arbejde for en internationalt sanktioneret våbenhvile, og for at FN kommer aktivt på banen – og fortsætter dette arbejde, til der er en varig fred.
AMK er en del af Fredsministerium, og står med bag denne tekst. Læs hele udtalelsen her.
Tom Vilmer Paamand - september 2023
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Krig løser ikke konflikten mellem Israel og Palæstina
Yderligere krig og vold løser ikke konflikten mellem Israel og Palæstina. Derfor tager netværket Fredsministerium stærkt afstand fra også de sidste dages overgreb og drab, uanset hvem der står bag.
Det er naivt og farligt at tro, at Israel bare ”en gang for alle” kan løse konflikten gennem et massivt militært gensvar – og der er stor risiko for, at krigen kan brede sig i Mellemøsten. Verdenssamfundet må derfor gå imellem Israel og Palæstina, og forhindre endnu flere blodsudgydelser.
Selv om det ikke i første omgang lykkedes for FN’s Sikkerhedsråd at blive enige, opfordrer vi til hurtigt at få fortsat drøftelserne og finde en fredelig løsning. FN må etablere en fredsskabende og fredsbevarende styrke og holde parterne fra hinanden, som de har gjort det før i Gaza.
Repræsentanter fra det palæstinensiske selvstyre på Vestbredden har opfordret FN til aktivt at beskytte både det palæstinensiske og det israelske folk. Med den palæstinensiske ambassadør Riyad Mansours ord: "Der er en vej til fred, hvor hverken palæstinensere eller israelere bliver dræbt".
Israels regering har ikke vist vilje til forhandling, og Hamas har ikke retten til at forhandle. En optrappet krig gør kun problemerne værre, så ekstremisterne i Hamas får større støtte blandt palæstinensere, og israelerne samler sig bag landets ellers så upopulære højre-regering.
Den mangeårige passivitet om konflikten fra FN, fra EU og herhjemme fra skiftende danske regeringer må nu omsættes i konkret handling, der tvinger parterne til forhandling. Ikke kun for at stoppe de igangværende myrderier, men for at finde holdbare løsninger på konflikten.
Netværket Fredsministerium opfordrer derfor den danske regering til hurtigt at arbejde for en internationalt sanktioneret våbenhvile, og for at FN kommer aktivt på banen – og fortsætter dette arbejde, til der er en varig fred.
AMK er en del af Fredsministerium, og står med bag denne tekst. Læs hele udtalelsen her.
Tom Vilmer Paamand - september 2023
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg