Den fredelige befrielse af Danmark...
Danskerne havde ikke forventet en fredelig befrielse, og kun tilfældigheder i krigens sidste dage afgjorde dette. Et gigantisk allieret luftangreb var den 2. april 1945 på vingerne mod Danmark. En flåde på 1.300 bombe- og jagerfly skulle ramme seks tyske flyvepladser i Danmark for at sikre allieret luftherredømme, men kort før Jylland vendte de om. Sigtbarheden var for ringe, så risikoen for mere omfattende civile skader var for stor.
Næste dag forsøgtes igen, men det dårlige vejr fortsatte. Planen blev så aflyst - og Danmark slap helt for dette omfattende bombardement, der trods de anførte hensyn ville have fået de senere Sovjet-bombede byer på Bornholm til at ligne et par mindre detaljer. Kun Skrydstrup Flyveplads blev bombet igennem ved to angreb i ugerne efter. I årene inden var andre flyvepladser, fabrikker og andre tyske støttepunkter i Danmark blevet ramt af mere end 25.000 bomber fra allierede fly. En del af dem var nærmest tilfældige, hvor bombemaskiner skulle have tømt lasten på vej hjem fra angreb i Tyskland.
En dansk kvinde blev den 4. september 1939 det første civile offer for luftangreb i Vesteuropa under 2. Verdenskrig, da en vildfaren engelsk bombemaskine kastede bomber over Esbjerg. Der var jævnligt mindre engelske flyangreb mod tog- og landevejstrafikken. Mest kendt er et par "blodige søndage" i krigens sidste år, hvor 45 blev dræbt og mange såret. I dagene lige op til Befrielsen sænkede englænderne skibe i et voldsomt omfang i den sydlige del af Danmark. De samlede tabstal er ikke kendte, men fx blev to tyske transportskibe ramt ud for Lübeck, hvorved 7.000 evakuerede kz-fanger døde.
Tysklands øverstbefalende i Danmark forberedte fortsat ihærdigt frem til maj forsvaret mod englænderne, og gravede så sent som i april Die Kriemhild-Stellung, et forsvarsanlæg på tværs af det nordlige Sønderjylland. Og kort før befrielsen lød ordren, at alle samfundsvigtige anlæg som elektricitetsværker, havne og broer i Danmark skulle sprænges i luften.
Den 5. maj kom alligevel den kendte erklæring om at "De tyske tropper i Danmark har overgivet sig", men dette var ikke helt korrekt. Kapitulationen gjaldt kun til den 21. Britiske Armégruppe, der fortsat var 200 km fra at nå den dansk-tyske grænse. Den gjaldt heller ikke for Bornholm, hvor tyskerne altså fortsat befandt sig i krig mod angribende styrker fra Sovjet.
I resten af Danmark bevarede Tyskland kontrollen over egne styrker, der fortsat var fuldt bevæbnede. De henrettede fx den 6. maj i Sønderborg elve tyske marinesoldater for mytteri. Hverken den danske stat eller den nu meget synlige modstandsbevægelse havde nogen formel magt over deres slagne fjende, og den tyske værnemagt ville ikke lade sig stoppe af selvbestaltede danske patruljer.
Befrielsesdagen blev Besættelsens blodigste døgn, og de voldsomme sammenstød fortsatte indtil den 7. maj, hvor de engelske styrker nåede frem til Danmark, og kunne forhandle kapitulationen på plads. Samtidigt overgav de tyske styrker på Bornholm sig til Sovjet, men først efter sønderbombninger af Nexø og Rønne, hvor 10 danskere blev dræbt. Den tyske generalstab arbejdede videre efter befrielsen i hovedkvarteret i Silkeborg, men nu med at ordne evakueringen i samarbejde med de engelske tropper. Først da dette var på plads den 6. juni, blev den tyske øverstkommanderende endeligt afsat.
Tom Vilmer Paamand - maj 2015
Flere historier fra 2015...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Klimaforværring og militariseringens onde spiral
Undertegnede magtede ikke at være tovholder helt alene på en Fridaysforfuture-klimademonstration i Frederikshavn den 27. november, som jeg blev opfordret til - efter min efterlysning af unge initiativtagere hertil. Men med 80 somre bag mig, må jeg i kampen for vores fælles fremtid bruge alle mine resterende kræfter på - indenfor klimabevægelsen - at påpege nødvendigheden af, at vi alle må få øje på sammenhængen mellem den omsiggribende klimaforværring og militariseringens destruktive spiral.
Altså at kampen for at redde vores naturgrundlag fra såvel opvarmningen som ressourceudtømningen forudsætter, at vi stopper både misbruget af sparsomme fysiske ressourcer til oprustning, krigsødelæggelser og ressourceslugende genopbygning. Og samtidigt får stoppet den psykiske forgiftning af menneskers tankegang - der før og under krig - sker med opbygning af retfærdiggørende fjendebilleder af de andre som onde. Hvilket igen forhindrer den opbygning af tillid indenfor og imellem befolkningerne, som er helt afgørende for, at vi som verdensborgere kan få opbygget det globale samarbejde om at prioritere kampen for vores, og kommende generationers, fremtid.
Hertil må vi i stedet sammen opbygge en fredskultur, der på alle niveauer bygger på at konflikter håndteres og løses med ikkevoldelige midler, samt at vi hertil opbygger en demokratisk fredsstruktur - med forebyggelse af at måske nødvendige konflikter udarter i vold og krig - og som også må forudsætte en retfærdig fordeling af klodens goder for at blive bæredygtig.
Hertil må føjes, at den militaristiske tankegangs magt- og sejrherrelogik gennem (trusler om) brug af atomvåben i sig selv på øjeblikke, og igennem den voldsomme radioaktive stråling, kan dræbe milliarder. Men også efterfølgende, pga. at paddehatteskyens aske vil dække for solen, og hermed sænke temperaturen med op til 8-9 grader (atomvinteren), hvilket kan forårsage atter andre milliarders langsomme sultedød.
Kampen mod militariseringens spændings- og krigsopbygning med dens forgiftning af vores sind, og dens kriges yderligere ressourcedestruktion, klimaopvarmning og klima- og krigsflygtninge i en ond spiral - og med risikoen for at ende i atomkrig. Dette må vi også have med i fremtidige Klimastrejker/Fridaysforfuture-paroler, for at vi, gennem den nødvendige fælles indsats af os alle, kan redde vores fremtidige liv og livsgrundlag.
Arne Hansen - november 2019
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Klimaforværring og militariseringens onde spiral
Undertegnede magtede ikke at være tovholder helt alene på en Fridaysforfuture-klimademonstration i Frederikshavn den 27. november, som jeg blev opfordret til - efter min efterlysning af unge initiativtagere hertil. Men med 80 somre bag mig, må jeg i kampen for vores fælles fremtid bruge alle mine resterende kræfter på - indenfor klimabevægelsen - at påpege nødvendigheden af, at vi alle må få øje på sammenhængen mellem den omsiggribende klimaforværring og militariseringens destruktive spiral.Altså at kampen for at redde vores naturgrundlag fra såvel opvarmningen som ressourceudtømningen forudsætter, at vi stopper både misbruget af sparsomme fysiske ressourcer til oprustning, krigsødelæggelser og ressourceslugende genopbygning. Og samtidigt får stoppet den psykiske forgiftning af menneskers tankegang - der før og under krig - sker med opbygning af retfærdiggørende fjendebilleder af de andre som onde. Hvilket igen forhindrer den opbygning af tillid indenfor og imellem befolkningerne, som er helt afgørende for, at vi som verdensborgere kan få opbygget det globale samarbejde om at prioritere kampen for vores, og kommende generationers, fremtid.
Hertil må vi i stedet sammen opbygge en fredskultur, der på alle niveauer bygger på at konflikter håndteres og løses med ikkevoldelige midler, samt at vi hertil opbygger en demokratisk fredsstruktur - med forebyggelse af at måske nødvendige konflikter udarter i vold og krig - og som også må forudsætte en retfærdig fordeling af klodens goder for at blive bæredygtig.
Hertil må føjes, at den militaristiske tankegangs magt- og sejrherrelogik gennem (trusler om) brug af atomvåben i sig selv på øjeblikke, og igennem den voldsomme radioaktive stråling, kan dræbe milliarder. Men også efterfølgende, pga. at paddehatteskyens aske vil dække for solen, og hermed sænke temperaturen med op til 8-9 grader (atomvinteren), hvilket kan forårsage atter andre milliarders langsomme sultedød.
Kampen mod militariseringens spændings- og krigsopbygning med dens forgiftning af vores sind, og dens kriges yderligere ressourcedestruktion, klimaopvarmning og klima- og krigsflygtninge i en ond spiral - og med risikoen for at ende i atomkrig. Dette må vi også have med i fremtidige Klimastrejker/Fridaysforfuture-paroler, for at vi, gennem den nødvendige fælles indsats af os alle, kan redde vores fremtidige liv og livsgrundlag.
Arne Hansen - november 2019
... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2023