Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Ved Børge Pehrssons død
Fredsbilleder...
Så lyst et sind som her gik under, jeg kun har mødt den ene gang, thi du hvis ben i kisten blunder, var folkets barn i dåd og trang. Disse ord skrev Jeppe Aakjær i 1910 til redaktør Brandsagers begravelse; men for min bevidsthed står det, som det kunne være skrevet i disse dage til Børge Pehrsson, Allerød. Han var født i 1919 af en enlig mor. Han voksede op på Amager under meget små kår, hvilket medvirkede til, at han altid i sit mangesidige samfundsmæssige virke talte de små og svages sag. Efter 7 års skole gang blev han uddannet cigarruller; men han kom aldrig til at virke ved faget, og han var hele livet ikke-ryger. I en årrække arbejdede han på køleskabsfabrikken Atlas, hvor han blev sine kollegers tillidsmand, og som den første i landet, blev han tillidsmand på fuld tid. Børges sidste arbejdsplads var dog som trykkeriarbejder på Politiken, og da han som 62 årig gik på efterløn besteg han, som en af de ældste nogensinde verdens højeste bjerg, Mont Everest. Dette satte ham på verdenspressens forsider og han har holdt mange foredrag om denne bedrift ledsaget af video. Bl.a. har han været i USA, hvor tilhørerne var imponeret af den ikke helt unge dansker. Børge Pehrsson var pacifist og det var i denne sammenhæng han kom inden for mit synsfelt. Han var den af Aldrig Mere Krigs medlemmer, der havde længst anciennitet, idet han blev medlem i 19Så lyst et sind som her gik under, jeg kun har mødt den ene gang, thi du hvis ben i kisten 38. Han var i militærnægterlejr i Grib Skov dels under krigen; men han blev hjemsendt umiddelbart efter 29. august 1943. Straks efter krigsafslutningen blev han atter indkaldt til arbejde i militærnægterlejren i Grib Skov. Mere end 2 år blev det til i alt. Ved afsløring af mindesten i anledning af 90 års dagen for oprettelsen af den første militærnægterlejr i vort land i Grib Skov den 11. november sidste år holdt Børge Pehrsson en gribende tale. Han fortalte hvordan nogle under krigen hånede militærnægterne og spyttede på dem. Han ironiserede over, at en krigsskueplads ofte kaldes "ærens mark", for ham var ærens mark militærnægterlejren i Grib Skov. Han vendte sig i stærke ord mod militær og militarisme, og han karakteriserede den danske krigsdeltagelse i Irak og Afghanistan som en forbrydelse. Børge Pehrsson blev under meget stor deltagelse bisat fra Unitar- ens Hus. Da afholdsagitatoren og sundhedsapostelen, overlæge Carl Ottosen i 1935 fyldte 75 år, skrev forfatteren Jens Thise et hyldestdigt til ham. Dette slutter med et par linjer der passer som hånd i handske på Børge Pehrsson: En fremskridtsmand i god forstand, en folkeven, en ener. Æret være Børge Pehrssons minde.
Januar 2009: Henning Sørensen





Flere historier fra 2009...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Nelson Mandela stod for grænseløs forsoning
Den kendte aktivist og senere præsident Nelson Rolihlahla Mandela døde den 5. december. Han tilbragte 27 år i fængsel for sin overbevisning, og var i perioder en varm forkæmper for ikkevold under Sydafrikas hårde apartheid-styre. Hans største arv bør blive Forsoningsdomstolen, som han opfandt sammen med Desmond Tutu for at skabe sammenhængskraft i stedet for et yderligere opsplittende retsopgør. Han mødte glad og smilende sine værste modstandere - selv de generaler, der havde stået i spidsen for grusomhederne under apartheid. Han var også meget bevidst om at være et menneske og dermed fuld af fejl, hvilket hjalp til hans forståelse af andre.
Mandela efterlader sig mange fine tekster med flot tænkte overvejelser om kampens metoder, ikke mindst hans forsvarstale fra 1964, hvor han stod anklaget med en mulig dødsstraf foran sig. Han arbejdede gennem befrielsesbevægelsen African National Congress, som Mohandas Gandhi oprindeligt havde grundlagt. De mange årtiers ikkevoldelige arbejde havde ikke ført til forbedringer af forholdene, og i lyset af Sharpeville-massakren hvor 69 fredelige demonstranter blev dræbt, oprettede Mandela i 1961 ANCs væbnede arm, som han dog længe søgte at fastholde som ubevæbnede sabotører. Han blev selv fængslet for at stå bag fire sabotageaktioner. Omtrent samtidig var Amnesty International blevet grundlagt og Mandela var i 1962 kommet med blandt foreningens første Samvittighedsfanger, men ANCs omsving bort fra ikkevold fik ham hurtigt slettet fra listen igen. Amnesty Internationals overvejelser fra 1964 er interessante for pacifister:
"1964 bragte det grundlæggende spørgsmål frem, om mænd som Nelson Mandela skulle støttes, når de gennem begivenhedernes pres havde set sig nødsaget til at anbefale en grad af magtanvendelse i modstanden mod Sydafrikas nationalistiske regering. Denne sag var særligt gribende, fordi Mandela tidligere havde været stærkt engageret i principperne om ikke-vold. Men selv med den største sympati besluttede AI sig alligevel til ikke at tildele titlen Samvittighedsfange, på grund af brugen af vold. Selvom det er sket under 'konventionel krigsførelse', må en vis grad af tilbageholdenhed udøves. Dette udelukker dog ikke andre, der har følt sig tvunget til symbolske fysiske handlinger, som for eksempel at rive flag ned eller ødelægge plakater, eller udelukker dem der har forsøgt at beskytte sig selv mod skydevåben."
Mandela kom således til at præge AI også som negativt eksempel. Efter sin løsladelse udnævnte AI ham til deres "Ambassador of Conscience". Hans store venlighed gjorde, at han holdt fast i kontakten selv til en perlerække af diktatorer og andre galninge, der havde støttet ANC under kampen. Og med sin bitch af en kone Winnie, der blev herostratisk berømt for i en tale at hylde levende afbrænding af mistænkte forrædere. Til sidst i sit liv fik Mandela desværre som præsident (ligesom Václav Havel) grisset fingrene godt til med nogle voldsomt grimme våbenhandler. Der var ihærdige danske forsøg på at påtvinge Sydafrika Standard Flex skibe med en argumentation om æresgæld for støtten til ANC under apartheid. I stedet gik Sydafrikas milliardindkøb af ubåde, skibe og krigsfly til engelsk, tysk og ikke mindst svensk industri - alle med en hulens masse bestikkelse. Et par af Mandelas personlige humanitære fonde skulle også være blevet forgyldt ved den lejlighed. Intet tyder dog på at han selv stod bag, mod bastant pengemagt er end ikke en Mandela nok.
Mandela efterlader sig trods dette et umådeligt smukt eftermæle. Et stort og smukt menneske - en tidligere terrorist, der nåede at gøre hele verden bedre gennem sit store eksempel.
Tom Vilmer Paamand - december 2013







... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2022