En stor gruppe unge fredsaktivister, herunder mange
kvinder, har oprettet en fredslejr i den afghanske provins Helmand. Lejren er en reaktion på endnu en bilbombe, der i marts dræbte tyve mennesker og sårede 55 uden for et stadion. Fredslejren er noget helt nyt for Afghanistan, men har ingen omtale fået i Danmark, skønt selve angrebet blev omtalt i de fleste danske aviser.
Navnet Helmand er kendt herhjemme, for danske soldater var
udstationeret
i området fra 2006 til 2014. På trods af den langvarige danske indsats i området, er hovedparten af Helmand fortsat under Talebans
kontrol, og præget af hvad der kaldes terrorisme, men som reelt er en vedvarende borgerkrig. Oven i er Helmand central for Afghanistans dyrkning af opium, en solid indtægtskilde for Taliban, og en stor årsag til uroen. Flere end
10.000
civile blev såret eller dræbt i 2017 under krigs- eller terrorangreb, oplyser
FN.
Aktivisterne
stillede telte
op ved det stadion, hvor angrebet fandt sted. Fredslejren ligger i provinshovedstaden Lashkar Gah, og planen er senere at marchere til et Taliban-kontrolleret område og kræve en stopper for krigen. Taliban opfordrer demonstranterne til i stedet at marchere mod USAs militærbaser. Lejren fik succes med en sultestrejke, hvor 12
udhungrede
aktivister blev indlagt. Dette fik Afghanistans betydningsfulde råd af religiøse lærde, kaldet Ulema, til at love hjælp. Rådet vil sammen med landsbyældste og aktivister udarbejde en fredsplan for en aftale mellem regeringen og Taliban.
Senest er protesten nået ind i Afghanistans senat, hvor flere senatorer har udtrykt deres støtte til aktivisterne. Senatoren
Najiba Hosseini
sagde, at "Mennesker i Helmand beder om fred og udtrykker deres had til krig. Jeg støtter dem, og opfordrer til lignende bevægelser i andre provinser. Vi har brug for en national konsensus, fordi vi ikke kan forvente udenlandsk hjælp uden enighed".
Afghanistans præsident Ashraf Ghani har længe opfordret Taliban til forhandlinger, men oprørsgruppen har endnu ikke svaret. Samtidig opruster regeringshæren sin indsats mod Taliban, men dens seneste luftangreb i Kunduz
dræbte flere
end 200 mennesker, hovedsageligt civile, kvinder og børn.
Antikrigsdemonstranterne i Helmand siger: "Vi vil prøve alt for at få fred. Vi vil gå til Talibans baser og bede om vore brødres hjælp til våbenhvile." En af kvinderne forklarer at: "Jeg mistede min søn. Jeg beder Taliban om at acceptere vores krav om fred". Fredsaktivismen har
bredt sig
videre til Gereshk og Nawa i Helmand samt til Kunar-provinsen og flere afghanske byer inklusive hovedstaden Kabul, hvor aktivister fortsætter med demonstrationer og sit-ins i et fælles krav om øjeblikkelig våbenhvile og fredsforhandlinger.
> Trumps fornærmelser giver muligheder USAs præsident har med sine grønlandske fantasier fornærmet en af sine bedste allierede, men Trumps optræden åbner samtidig uventede muligheder for Danmark. Hidtil har vort lille land kun haft yderst ringe indflydelse, både om de grønlandske baser og på de alt for mange militære missioner sammen. Partnerne har diskret og gensidigt skjult det problematiske i det skæve styrkeforhold mellem elefant og mus. Eventuelle skærmydsler blev mest klappet af internt, der var ingen grund til at befolkningen skulle bekymres. Af og til slap dog lidt ud, men det smilende samarbejde fortsatte ufortrødent. Selv efter afsløringer af underhåndsaftaler om atomvåben, kæmpe raketbaser uden tilladelse og aflytningsskandaler. Danmark burde for længst have sat hælene i, og lige nu er det helt rette tidspunkt. Lige præcis med en arrig Trump ved roret, har Danmark den bedste mulighed for at gå i dialog med USA om uretfærdighederne. Lige nu, hvor Danmark står med blussende rød kind efter en utilsløret lussing. Trump kom offentligt til at markere, hvor lidt Danmark reelt rager USA. Trump er ildeset kloden rundt, og Danmark står derfor aktuelt med sympatien på vor side. Globale overskrifter har slået fast, at Grønland ikke tilhører USA. At Trump stiller højst upassende tilbud til de svage. Og at Danmark alligevel altid har været en god og stabil hjælp for USA. En sådan konstruktiv dialog skal rettes til og føres med det USA, som er så meget andet end Trump. Parlament til parlament. Diplomat til diplomat. Og befolkning til befolkning. Netop nu mens USAs jernnæve er ude af fløjlshandsken. Mens USA truer England, Grækenland og Tyskland med sanktioner, når de ikke omgående makker ret. Mens Vesteuropa derfor fumlende er ved at finde sine egne mere selvstændige ben. Nu da supermagten USA tydeligt viser svaghedstegn. Og både demokratisk og militært så småt er ved at gå bagud af dansen. Det er nu, at Danmark, Norden og forhåbentlig hele EU burde vise sig som en rigtig god ven af USA. På fornuftig vis støtte op bag den dysfunktionelle familie derovre. Hjælpe den igennem problemet med deres småsenile gammelfar, der klynger sig til magten. Påpege, at der ikke burde ligge så mange skarpladte atombomber fremme. Solidarisere sig, og invitere USA med til de nødvendige løsninger. Lige nu - hvor der nemt kan klinkes skår, når alt så "bliver normalt igen". Med USAs næste præsident, der forhåbentlig har lært af processen. Et rigtigt venskab kræver ligeværdigt samarbejde. Det er på tide, at Danmark række hånden frem til USA - og forlanger en god snak om vor fælles fremtid.