AMKs navn tænder advarselsflag i banken...
Når Aldrig Mere Krig køber materialer i udlandet, er dette besværligt at gøre i foreningens eget navn. Brugen af ordet "krig" tænder nemlig et
advarselsflag om mulig terrorstøtte, så betalingen står fastfrosset, indtil AMK har dokumenteret at formålet virkelig er uskyldigt og fredeligt.
Diverse mistænkelige søgeord vil få systemet til at blokere for overførslen. Systemet holder os alle sikre, for slyngler er naturligvis så dumme, at de deklarerer grimme terrorbidrag korrekt som
"støtte til krig", og ikke forsøger at
skjule overførslen bag en mere uskyldig beskrivelse...
Overførsler til udlandet, selv på minimale beløb, bliver tjekket af en række automatiske
systemer, for bankerne er
forpligtiget til at bekæmpe terrorfinansiering, her i blandt at overholde de internationale sanktioner, som Danmark og USA deltager i.
USA bestemmer
nemlig rigeligt her, da de sidder tungt på mange af de finansielle knudepunkter, der bruges ved bankoverførsler. Dette er en af de mange grunde til, at USA ikke selv bliver ramt af
omfattende sanktioner, ovenpå landets egne ulovlige angrebskrige.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2022
Flere historier fra 2022...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Husk også Uffe for, at han ønskede atomnedrustning Efter Uffe Ellemanns død,
huskes han mest som en ihærdig koldkriger - men han advarede også imod atomtruslen, og stemte
for nogle af den såkaldte fodnote-periodes ønsker om nedrustning.
Uffe Ellemann var udenrigsminister i 1980erne, nok det farligste årti af den Kolde Krig. Socialdemokratiet var i opposition, og skrev fornuftige fodnoter til NATO imod atomvåben. De fleste af disse fodnoter huede ikke Uffe Ellemann, men nogle af dem gjorde, og årtiets borgerlige regeringer
støttede faktisk en del af dem.
De borgerlige stemte således for at USA ikke må anvende Thule-anlægget offensivt, for opfordringer til et totalt prøvestop for atomvåben og for etablering af atomvåbenfrie zoner på begge sider af det dengang så delte Europa. Samt generelt for at arbejde for gensidig og samtidig konventionel nedrustning i Øst og i Vest.
Denne forsigtige borgerlige atommodstand skyldtes, at den folkelige atomfrygt var så stor, at selv den tids
NATO-tilhængere i Danmark var klart imod atomoprustningen.
Det Radikale Venstre spillede en kronisk dobbeltrolle, for partiet støttede den borgerlige regerings økonomiske politik, men ikke dens udenrigspolitik - og indgik derfor i et "alternativt sikkerhedspolitisk flertal", der kunne sende en oftest irriteret udenrigsminister til NATO med flertallets danske ønsker om atomnedrustning.
Folketingets alternative flertal blev opløst, da Det Radikale Venstre i 1988 valgte at indgå i en borgerlig regering. Selv uden dem fik fredspartierne dog fortsat
flest stemmer ved folketingsvalget, men valgmekanikken betød, at de alligevel ikke sad på et parlamentarisk flertal.
Danmark mangler i dag statsmænd, der som Uffe Ellemann ihærdigt holdt fast i at advare mod atomtruslen. I sine sidste år
skrev han, at
"der er større grund til at frygte atomtruslen i dag, end under Den Kolde Krig". Selvom der også i dag er et
solidt flertal mod atomvåben i den danske befolkning, afspejles dette ikke i Folketinget, der
afviser FNs forbudstraktat mod atomvåben, som trådte i kraft sidste år.
Tom Vilmer Paamand - juni 2022
...
Aktuelle indlæg
...
UAktuelle indlæg