Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Kommentarer
Share button


AtomvaabenForbud.NU? Skriv under!
logoDanmark skal tilslutte sig FN-traktaten om forbud mod atomvåben!
Aldrig Mere Krig er med til at starte denne nye atomvåbenkampagne, og det er ikke første gang. Vi var nemlig med under de første demonstrationer på Århus Havn i august 1959 og januar 1960 - mod losningen af raketsystemerne Nike og Honest John, der da blev opstilles i Danmark og kunne affyre atomvåben.
Blandt arrangørerne var højskolelærer Carl Scharnberg, der fra sit udgangspunkt i AMK i sommeren 1960 med støtte fra en række andre fredsforeninger fik skabt "Kampagnen mod Atomvåben". I årene fra 1960 til 1963 gennemførte bevægelsen de sagnomspundne atomprotestmarcher fra Holbæk til København, der af mange opfattes som den første egentlige græsrodsbevægelse i Danmark siden besættelsestiden.
På forsiden af AMKs daværende månedsblad inviteredes der til protestmarch med Carl Scharnbergs fortsat manende ord: "Vi ved hvad der vil ske. At uanset hvor på kloden kernevåben anvendes, så vil det ramme os. Vi ved, at radioaktivt nedfald ikke spørger om landegrænser, om politisk system. Det rammer os alle. Derfor kræver vi af den danske regering, at den ved enhver lejlighed, gør det klart ude i verden, at Danmark fordømmer enhver form for anvendelse af kernevåben, uanset hvor og hvem, der foretager disse sprængninger."
Og til afslutning: "Spørg os ikke hvorfor vi starter en kampagne mod atomvåben. Det er vor pligt at gøre det. For vor egen skyld. For vores børns skyld. Kun en aktiv folkestemning kan fremkalde reaktioner. Hver enkelt kan hjælpe os. Hver enkelt kan svigte. Derfor marcherer vi."
I vor nutid har vi helt andre problemer, end for 60 år siden - men selv om gode aktivister dengang faktisk fik stoppet planerne om at få atomvåben i Danmark, er truslen fra dem fortsat en overhængende og alt for overset risiko.
Men når 50.000 borgere med stemmeret har støttet dette borgerforslag, kan det blive fremsat i Folketinget - og gøre en forskel. Find dit NemID og en PC, og skriv under - for dette kan desværre kun gøres via internettet.
Atomforbudstraktaten støttes allerede af to tredjedele af FNs medlemslande. Diverse slyngelstater har endnu ikke meldt sig til, inklusive Danmark og de øvrige NATO-lande. Men traktaten mangler faktisk kun støtte fra ganske få lande mere for at blive lovfæstet alligevel!
Tom Vilmer Paamand - august 2020






Flere historier fra 2020...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Officeren der blev pacifist
logoAldrig Mere Krigs forhenværende formand Geert Grønnegaard er død, 84 år gammel. Den sprælske fredskæmpe døde passende nok på et plejehjem bygget på Ringsteds nu nedlagte kaserne. Som barn kom Geert ellers på Herlufsholms ret militaristiske kostskole, hvorpå han blev flyverløjtnant i Værløse, derpå civilingeniør fra Polyteknisk Læreanstalt og reserveofficer.
Dette ændredes af rektor Aage Bertelsens pacifistiske bog "Her er dit våben" i 1960. Officeren meldte sig nu som militærnægter, og blev aktivist i foreningen Aldrig Mere Krig, hvor han langt senere i 1997 blev formand. Geert kom med i påskemarcherne mod atomvåben og kampen mod Vietnamkrigen, startede et register over dansk våbenhandel, og skrev læserbreve og henvendelser til Folketinget i en lind strøm.
Særlig kendt blev han for en række spektakulære fredshappenings: Geert agerede garderobevagt i Københavns Domkirkes våbenhus og inddrog sabler fra de kongelige gæster. Han blev bortvist fra et dyrskue, hvor forsvaret var talstærkt udstillet, og ikke kunne lide hans Rustoskop, der med rullende tal optalte militærbyrden.
Geert blev i 1964 opstillet for Fredspolitisk Folkeparti, som ikke kom i Folketinget. Han var i 1976 konsulent for daværende landsformand K. Helveg Petersen for Det Radikale Venstre, til hjælp med en ny lov om våbenproduktion. Blandt det vedtagne blev, at arbejdsløse kunne sige nej til våbenproduktion uden tab af dagpenge.
Ved siden af et næsten fuldtidsarbejde som aktivist, spillede Geert ihærdigt bridge på højt niveau, var ansat i en række ingeniørfirmaer og bl.a. udsendt i udviklingsprojekter for at bygge skoler i Tanzania og kyllingefarme i Libyen. Privat nåede han at fejre guldbryllup med sin kone Loulou, som han fik tre sønner med.
- Hør Geert selv fortælle om et langt liv som aktivist.
Tom Vilmer Paamand - december 2019







... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2024